At uddanne sig forfra

Marianne er fra Søborg. Mor til tre. Gift med Peter.

”Du kunne også bare læse medicin”. Ordene var min mands, min helt egen økonom. Økonom både hjemme og på arbejde. Finanskrisen buldrede, vi planlagde vores 3. barn og begyndte at tænke lidt mere over nogle vage forestillinger om, at jeg skulle læse videre, når vi var færdige med at få børn. Jeg havde taget jordemoderuddannelsen som helt ung og arbejdet som sådan i en årrække sideløbende med, at vi blev kærester, købte hus, fik børn.

Jeg har altid elsket at gå i skole og længtes efter at lære mere, samtidig med at hospitalssammenlægninger og besparelser var kilde til bekymring over jordemødres arbejdsforhold. De mange vagter – især natarbejdet – tærede også, og det var tillokkende at skabe sig et arbejdsliv, hvor natarbejde frem til pensionsalderen ikke indgik.

Det tager seks år

Kandidat i sundhedsvidenskab eller måske en masteruddannelse var de oplagte muligheder, der ville kunne klares på 1 eller 2 år, og som jeg så andre sundhedsfaglige kaste sig ud i. Men finanskrisen kørte, og økonomen var bange for, jeg bare ville ende som overkvalificeret jordemoder uden nye karrieremuligheder.

Og så var det altså, han fyrede den sætning af: ”Du kunne også bare læse medicin”. Og vi regnede og tænkte, og jeg blev mere og mere tændt på tanken, og det ville med fornuft og nøjsomhed godt kunne lade sig gøre uden at gå til drastiske tiltag såsom at sælge huset. Det tager 6 år at læse medicin.

Optaget på studiet

Lillebror blev født. Jeg tog kemi på B-niveau som HF enkeltfag, mens jeg var på barsel. Og så blev jeg optaget på medicinstudiet på Københavns Universitet med start september 2011. Og jeg elskede heldigvis stadig at få lov at lære noget og tilegne mig ny viden. Faktisk var det helt fantastisk, det med bare at sætte sig i et auditorium og lære og ikke at behøve at yde omsorg for nogen før om eftermiddagen, når vores tre ret små børn var hentet igen. Jeg var jo vant til at være på arbejde enten på en fortravlet fødemodtagelse, hvor alt for mange gravide og fødende ventede på at blive undersøgt, eller på fødegangen, hvor den fødende selvfølgelig havde brug for, at jeg var max på med overskud, nærvær og omsorg.

På studiet føltes tiden i den grad som min egen, meget af undervisningen var ikke obligatorisk, jeg kunne være sikker på en frokostpause, jeg bestemte selv, hvordan jeg ville tilegne mig pensum for at blive klar til eksamenerne, og jeg havde den voksnes selvdisciplin til at forvalte al denne frihed. Det var også fantastisk ikke at skulle have dårlig samvittighed over for en arbejdsplads, når børnene var syge. Jeg kunne bare passe dem hjemme og læse, mens de blev feberfri over en tegnefilm. Eller tage dem med og placere dem i et hjørne af klassen med tegnesager og Ipad.

Livet som ældre studerende

KU samler de ældste medicinstuderende på samme hold de første 3 år af uddannelsen. Jeg var 36 og blandt de ældste, men der var andre end mig, som var over 30 og havde børn derhjemme, og jeg faldt hurtigt godt til på holdet. Fik også en god læsegruppe med Lene og Emil, som var noget yngre end mig og ikke havde familie – men som var supersøde og havde samme formål med læsningen som jeg: At tilegne sig pensum, så man er klar til at bestå eksamen, men uden at stræbe efter topresultater. De er stadig mine venner.

På kandidat delen – de sidste 3 år af uddannelsen –  skifter man hold hvert semester, så her har jeg ofte været sammen med folk som er 15-17 år yngre end mig. Det har ikke været noget problem  – vi har jo hele tiden det faglige tilfælles; jeg har altid kunnet finde nogen at spise frokost sammen med eller læse med og har hele tiden fornemmet en respekt og interesse fra de yngres side omkring det at studere i en højere alder og med et andet fag som ballast.

Engang tog en yngre studerende mig for at være dagens underviser, fordi jeg ”så så voksen ud”. Det var jo en pæn måde at sige det på – at man godt kan se forskel på, om folk er 25 eller 40. Men det var altså ikke noget, der fyldte. Desuden har jeg kunnet spejle det at være ældre studerende i min tid på jordemoderskolen i 90’erne, hvor jeg var den yngste i klassen, mens de ældste var i 30’erne og havde børnefamilier derhjemme.

Campingvogn og indkøb i Netto

Økonomisk har det hængt sammen pga. min mands gode løn. De første år havde jeg SU. Frem til 2016 tog jeg desuden løbende jordemodervagter som vikar på Rigshospitalet, særlig i sensommeren hvor den lange sommerferie gav mulighed for det.  Herefter har jeg arbejdet en dag om ugen i en lægepraksis for at blive klogere på, om jeg skal ende som praktiserende læge. Vi har sparet på ferier og mest holdt ferie i Danmark, hvor vi kunne låne sommerhus og campingvogn af forældre og svigerforældre. Vi har købt tøj på udsalg, og børnene har ofte fået tøj fra genbrugsbutikker. Dagligvarer er mest købt i Netto. Vi har absolut ikke savnet noget.

Til gengæld har vi fået seks år med en fleksibel mor, der ofte har kunnet hente børn tidligt og i det hele taget tage mere del i børnenes liv, end man kan med et fuldtidsarbejde. Også selvom medicin er et fuldtidsstudie. Det er fleksibiliteten, der gør forskellen. Og så er jeg nok gået mere afslappet til de forskellige klinikophold på hospitalerne, fordi jeg efter alle de år som jordemoder hviler i mig selv i patientkontakten og ikke først skal til at lære den del af det nu.

Det hele værd

Undervejs er børnene blevet store. Den yngste er otte nu. Jeg bliver færdig til sommer (2018), og så venter en ny udebane: Fuldtidsjob som læge med skiftende vagter, i første omgang et år i såkaldt klinisk basisuddannelse (tidligere kaldet turnus). Det bliver godt at være til nytte igen.

Det har selvfølgelig også nogle gange været benhårdt og nervepirrende med kæmpe pensum, der skulle læses, men jeg har hele tiden været båret oppe af en kæmpe glæde og taknemmelighed over at få muligheden, som har givet mig en energi og tilgang, jeg måske ikke ville have haft som 22 årig.

Jeg kan kun anbefale det – at gøre drømmen om at kaste sig ud i noget nyt til virkelighed.

*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *