The boys i skole

Endelig. Torsdag den 25. januar 16.33 skubbede vi stakken med udfyldte papirer under glasdøren på skolen, efter aftale med Tania- vip-enrolment-lady.

Drengene er nu indskrevet på Albert Park College. Kalle i 7 year, og Mads i 9 year. Mads kunne også gå i 10 year, fortalte de, men i deres YEAR NINE samler de alle elever på et nyt campus i Bay Street, 500 meter fra Danks Street, hovedskolen, hvor Kalle skal gå. Et campus med 210 students i 9. klasse. Kan da kun blive godt!

På Kalles årgang bliver de ca. 240 elever fordelt på 10 klasser. Meget populær public school. Findes ikke andre i miles omkreds. Resten er private skoler, og de koster.

Her er det del af winter-outfit. Langærmede blå skjorter. Uldshortsene er til sommer – til nu. Til vinter, starter i maj/juni, er det lange uldbukser.

Onsdag skulle ellers være dagen. Den magiske 24. januar. Første åbningsdag for skolen efter sommerferien. Vi havde fået at vide, at det var den dag, vi skulle have fat i Tania. Lisa havde kontakt til hende. Da jeg kom ned til kontoret, kl. ni, som fortrop, stod folk allerede i lang kø. Hold nu op, tænkte den opkogte mor.

Det viste sig at være kø til uniform-tøj på tilbud! Vi havde også fået at vide, gennem Lisa, at der to formiddage i ugen op til var 30% rabat på udvalgte ting. Køen var til uniform, men hvor blev man indskrevet? Stillede mig pænt op, og 15 minutter senere var det min tur. Ved skranken fik jeg at vide, at Tania var very, very busy – måtte tage hjem og vente på, at hun ringede.

Jeg kunne se Tania fra hvor jeg stod. Temmelig stram-tantet så hun ud, siddende bag skrivebordet længst væk. Hun fik min seddel, som sekretæren bad mig skrive, hvor jeg havde noteret: Lisas contact og tænkte, nu får jeg jo VIP-behandling, men hun værdigede mig ikke et blink! Slukøret cyklede den danish mum hjem med telefonen på fuld lydstyrke.

Intet skete. Kl. halv tolv blev Søren for alvor nervøs. Vi må gøre noget. Jeg cyklede ned igen. Fast besluttet på at gå direkte ind og se Tania i øjnene. Koste, hvad det ville. Køen var ligeså lang som sidst. Jeg kaldte på hende. Kaldte igen og hun så op fra computeren…. smilede. Et bredt smil. Jeg åndede lettet op. Hun kom nu over til skranken med ordene: “So sorry Lien (sådan kalder de mig hernede), we are SO BUSY, do you have your papers with you?”

Hun bladrede hurtigt papirerne igennem. Drengenes Visa var det, hun gik mest op i. Kategori 480 hed den, bladre, bladre i en liste, yes, that will do! Kom igen i morgen kl. 13.00.

Pullover og blazer er obligatorisk! Man må KUN tage blazeren af, hvis det er over 30 grader.

Men kan jeg købe uniformer til drengene på tilbud? Spurgte jeg forsigtigt, underforstået, er de SIKRE på at komme ind.

“Yes, you can buy uniforms”, lød svaret. En stor sten trillede fra hjertet og lige ned på gulvet, doink!

Drengene blev hidkaldt, og nu var det ellers med at få handlet billigt. Dagen før havde jeg købt brugt Albert Park College skoletaske og sportstaske, to kortærmede, et par lange bukser og seks par strømper size 16 af en lokal mor (opslag i den lokale butik). Satsede på at de kom ind! Manglede alt det andet.

Vi købte for 3000 kroner, manglede stadig noget til Kalle. Fik at vide, at der er second hand salg om 14 dage. ALLE køber second hand uniformer, hvis de kan komme til det.

Vi må have skaffet et strygejern!

Teena, en sød mor til en datter, som Mads skal gå på overgang med, kom over til os og hjalp os vældigt med at finde rette størrelse fra kasserne. Hun er initiativtager til second-hand-salget. Kæmpede nogle år for at få skolen med på det, og nu er det fast indslag hvert år ved skolestart. Hun sagde til os, at hun måske havde en stor pose derhjemme med noget af det, vi manglede. Hun ville komme forbi, fik Sørens nummer.

To timer efter holdt hun i sin bil nedenfor huset. Havde sportstøj, cap, skjorte og ekstra shorts til Kalle plus en pullover, som vi ellers lige havde købt i dyre domme. Fik en lang snak med Teena og meldte mig som frivillig forældre-hjælper.

“I går bare ned og får returneret de ting, I købte for meget i dag”, sagde hun. Lidt efter kom Lisa gående. (Vores nabo lige nu og ven med Tania-Lisa). Hun havde en blazer til os. Sin søns gamle, i super stand, passede lige Kalle.

Der manglede en knap (tog vi fra Mads nye blazer), og den trængte til syning under ærmet. Søren kirurg fiksede det med fortløbende intracutant sting (kirurg-sprog). Blev godkendt af Kalle!

Fem hele timers undervisning, 2 timers pause. Kalles skoledag.

Enrolment, finally!

Familien var samlet. Søren købte bil af forhandler, mens vi andre gjorde os klar. Ting går hurtigt down under!!!! Forhandleren var kommet til os på adressen, og en enkelt prøvetur overbevidste min husbond. 10 år gammel bil, Fort Territory, syv sæder, super stand. Forhandleren vil købe den tilbage, når vi tager hjem. Nogle tusind dollars billigere, men rundt regnet er det en fin deal.

Vi cyklede, så vi var på skolen i god tid. Tania tog imod, temmelig meget mere afslappet end i går. Vi blev bænket omkring bordet, og hun gennemgik alle papirer omhyggeligt og spurgte ind til drengenes faglige niveau i Denmark. Om der var karakterer og udtalelser fra lærere.

Det gik vi let og elegant uden om, (har ikke fået det oversat). Talte i stedet om relationen til Lisa og how to live in Melbourne. Tania spurgte, om vi kunne komme på mandag til samtale med inspektøren, han ville gerne lige tale med os før endelig enrolment. Ups, vi skal jo på Koala tur de næste par dage. Booket cabins.

Hun kunne se, at vi så skæve i hovederne og sagde, at måske vi var heldige, at inspektøren kunne tale med os om en halv time. Vi ventede et kvarter og pludselig stod han der. Langhåret surfer-type – diametral skoleuniform-agtig. Han havde for år tilbage skrevet rejseartikler, og blandt andet andet skrevet om bedste camping steder omkring Melbourne.

De tips ville han gerne dele med os, og apropos Sørens job… “I might need a good ear-specialist”, du ringer bare, sagde min mand overskudsagtig.

Vi blev sendt hjem med en stor stak papirer, der skulle udfyldes inden 15.30pm. Drengene skulle prioritere fag, der skulle skrives under på Kalles livredderkursus, underskrifter og visakort data til skoleudgifter og hele den lange skrivelse om hvem vi er, adresse, årsag til valg af skolen, hvorvidt drengene cykler eller kører til skole, vores job, hvornår vi er til rådighed, har børnene særlige handicaps, og hvilken læge har vi hernede osv. (Deres far, andet har vi sgi ikke råd til.)

Done! Cyklede ned med stakken en time efter deadline. Tania havde givet grønt lys til det. Dørene ville være låste, men hun arbejdede længe. Skulle nok tage dem ind.

Kalle og jeg havde nået at tale med kantinedamen før interviewet med Tania og inspektøren. Mange daglige retter at vælge imellem, blandt andet hjemmelavet pasta og pizza. Kalles øjne havde lys i alle kroge!

Skolepenge til en public skole

Det koster samlet set 11.000 kr om året for at have begge drenge i skole. Hertil kommer uniformer (ca. 10.000-12.000 kr i alt, hvis alt var nyt. Vi slipper nok med 3000-4000 kr.) pga. genbrug.

Oveni kommer udgifter til bøger, udflugter, særlige rejser plus tillæg for nogle af fagene.

Kalle har første skoledag på tirsdag den 30. januar. Mads har den 31. januar.

Kort over nærområdet.

Vores nye hus ligger: 112, Esplanade W (til venstre på kortet, tæt på Graham Street). Albert Park College i Danks Street er Kalles skole. Albert Park Campus, hvor Mads skal gå, ligger i Bay Street, store gule vej længst til venstre, på hjørnet af Rouse Street. Drengene får under 5. minutter til skole i hver deres retning.

Heldige asner, som min far ville sige.

 

Kalles første year 7 skoledag. Sko følger, en længere historie med dem.

 

Og Mads. Year 9, på særligt campus kun med niende klasses student.

 

Tre gang ind til Bourke Street og alle skobutikkerne. Bingo 3. gang.

Hold op et sko-show. Kalle, Mads og jeg ræsede ind lørdag middag, før camping, for at finde sko til skolestart. Fik anbefalet butik i CBD, Mountford. Dyre, dyre sko, men vældig behagelige, sagde den unge sælger. Prøve, prøve… Mads var ret tilfreds med sine italienske. Kalle endte med et par af mærket Hush Puppies med en hundehvalp som logo på æsken. Gæt lige hvor meget sjov storebror (IKKE lillebror) fik ud af det.

Allerhelst ville Kalle have sorte Vans, for sorte sko skulle det være. Det havde vi hørt igen og igen. Mandag aften forbarmede Søren sig. De tog ind tyve minutter i lukketid og købte Vans. Kompromiset blev, at vi tog begge par med i skole tirsdag og spurgte selveste Tania om which one.

Tania så på skoene i ca. to sekunder. Dur ikke! De SKULLE være med snørebånd og have en lille hæl. Vi regnede ud, at Mads så heller ikke gik. Havde ingen snørebånd.

Kalle fik lov at have sin adidas på for en enkelt dag, og så hed det ellers ind igen om aftenen for at returnere og købe andre. Tania gav os en liste med butikker.

Vi fandt sko til 1/3 af prisen og tilmed mere behagelige at gå i, og gæt lige, hvilket logo Mads nye skolesko har siddende på æsken? Hush Puppie’s.

Aldrig kaste med sten, når man selv bor i glashus, som Kalle tørt bemærkede.

 

Very well-shoed boys!

Del

3 Comments

  1. Kirsten Jensen
    26. januar 2018 / 20:26

    Hvor er I seje – stor respekt for jeres måde at finde vej på 👏👏👏.
    Tak for din blog, kære Lene.

    • Lene
      31. januar 2018 / 8:12

      Kæreste Kisse. TAK for dine dejlige ord, knus til dig og Flemming.

  2. Pia
    3. februar 2018 / 13:34

    Åh hvor er det dejligt at se og læse om jeres oplevelser. Vi sender jer tanker og medvind.
    Knus fra det runde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *