Suprise – du skal giftes!

Der var ingen tale fra gommen. Det nåede han ikke – i farten. Det var hans best man, der holdt den. Fotoet er fra artiklen, derfor  den lidt grynede kvalitet.

Jeg kom til at tænke på temaet forleden, bragt i Femina. Tænkte, det skal da med her! Jeg brugte to par som cases. Min svoger Carsten og svigerinde Lotte, og så Mette og Michael fra Birkerød. Søren og jeg var med til det for Michael totalt uventede bryllup, et kæmpe bryllyp, hvor Mette havde arrangeret det HELE. Jeg var bare nødt til at skrive den historie. Der mangler nogle sider af artiklen (ikke fået dem hevet ud af bladet) og derfor får du casene som pdf, mens eksperten Winnie Haarløvs ord er sat ind.

God læselyst, og forhåbentlig bliver du ligesom jeg lidt klogere på overraskelsens væsen!

Surprise første pdf

Surprise anden pdf

Surprise tredje pdf

Winnie Haarløv er psykoterapeut. Hun var ekspert i flere af de artikler, jeg skrev til Alt f. Damerne og Femina.

Sat på spidsen er det faktisk livstruende at overraske et andet menneske. Sådan siger terapeuten Winnie Haarløv. Mange tror uforvarende, at det sætter det dejligste fyrværkeri i gang inde i den, de overrasker, men det er noget andet, der trigges – nemlig reptilhjernen, der reagerer med frygt og får os til at gå enten i kamp eller i chok. For at glæde skal overraskelsen svare til vores forventninger.

Lad os starte 250 millioner år tilbage i tiden. Så gammel er den Ældste og mest primitive del af hjernen, også kaldet reptilhjernen. Og ikke at det nu skal handle om hjerneforskning, men når vi ifølge terapeut og forfatter Winnie Haarløv skal rundt om overraskelsens forunderlige væsen, kommer vi ikke udenom det. For det er reptilhjernen, der helt instinktivt aktiveres, når vi f.eks. nytårsaften får stød af glasset, købt i en spøg og skæmt butik, når vennerne har aflyst det vigtige møde med en ny kunde og står i lokalet og råber – surprise, eller når konen ved et tilfælde opdager, at manden har en affære. Så sker der noget ingen er herre eller dame over. Vi bliver lammet i kortere eller længere tid, og det er medfødt biologi – en rygmarvsreaktion fra dengang mammutter kom løbende over sletten hen imod stenaldermanden, der kunne løbe for livet, blive og kæmpe eller lægge sig død. Reptilhjernen kender kun en følelse, og det er frygt.

FØLELSERNE SIDDER I HJERNEN
– En overraskelse er noget uventet, det ligger i ordet. Det er, når ens omgivelser reagerer, handler på en måde, der ikke passer til de forventninger, vi ellers har. Frygtfølelsen udløses så instinktivt, at man nærmest ikke fatter det. Da jeg var 11 år, stod jeg på fortovet og så min mor gribe min søster på fire, der var på vej ud foran en bus. Min mor løb fire meter på nul sekunder, en helt umulig opgave, men reptilhjernens alarmklokke gjorde hende i stand til det. Man kan strengt taget dø af det uventede, af chok, og det er der daglige eksempler på. Terapeuten forklarer videre, at efter oplevelsen af frygt går følelserne i gang og får os til at mærke, hvad overraskelsen egentlig gør ved os af godt eller skidt. Følelserne sidder i mammalhjernen eller pattedyrhjernen, som den også bliver kaldt. Det er herfra, hele spektret af følelser sættes i gang, lige fra sorg til glæde. For eksempel – Nej, hvor dejligt. Det var helt forfærdeligt, eller nej, hvor pinligt. Følelserne kommer på banen, efter at kroppen har været igennem reptilhjernens frygt scenarium med dertilhørende svedeture, Åndedrætsbesvær, rødmen, hjertebanken osv.

VI BÆRER ERFARINGERNE MED
Vi skal lige have det tredje lag med også. Det er den del af hjernen, der ifølge Winnie Haarløv kaldes neo-cortex, og det er her, fornuften sidder. Denne hjernedel er kun 2-3 millioner År gammel og kommer sneglende til sidst. Hov hvorfor var det lige, at farbror Bo skulle give stød? Det var for sjov, ræsonnerer man. Og hvorfor har vennerne aflyst århundredets fest? Okay, det var godt ment, det kan man godt se nu. Sådan drøner tankerne omkring i tredje hjernedel og gør regnskabet op, men følelserne har sat sig i kroppen. De styrer 80% af vores adfærd, og vi bestemmer ikke selv, hvornår de kommer, hvor voldsomme de er, og hvilken slags de er. Winnie Haarløv fortæller en historie om to betjente, der for nylig kom op ad trappen og ringede på. Synet af de to fik nærmest terapeuten til at gå i gulvet, også selvom de havde et harmløst ærinde og bare spurgte om vej. Oplevelsen sad flere dage efter. Men hvorfor? – Vi er tilbage i 1972, hvor det ringede på hos min mor og far. Uden for døren stod to betjente. De fortalte, at min lillesøster på sytten var blevet dræbt i trafikken. Den lillesøster, som min mor reddede som fireårig. Synet af de to politibetjente på mit dørtrin for leden dag udløste al den gamle sorg og frygt fra den gamle, hæslige oplevelse – også selvom betjentene faktisk havde et ærinde hos en anden beboer i ejendommen og min fornuft forsøgte at fortælle mig, at alt var fint.

DER FINDES INGEN FACITLISTE
Terapeuten har ingen opskrift på den gode overraskelse, for den findes ikke! I hvert fald ikke som en facitliste. Som mennesker har vi hver især en bunke erfaringer med i livet, der gør, at vi jo ikke reagerer ens – heller ikke på uventede begivenheder. Sat lidt på spidsen kunne man sagtens tro, at en buket uventede blomster som gave til en kvinde ville være en sikker overraskelses-fuldtræffer. Men hvad nu, hvis kvinden som barn så sin far give moren blomster, hvor en bi fløj op og stak moren livstruende i halsen? Hvad nu, hvis hun er allergisk overfor blomster, eller hvis de minder hende om sin elskede mormors begravelse, og hun derfor føler sorg ved synet af buketter?
– Vi aner ikke, hvad vi sætter i gang hos et andet menneske, når vi overrasker. Vi giver ofte ting og oplevelser, som vi selv ville blive glade for, men for at ramme plet, kræver det, at vi virkelig kender den, vi overrasker. Har du oplevet, at den du ønsker at overraske, udtrykker begejstring over jazzmusik eller måske kinesisk mad, så ved du, at personen vil blive glad, hvis du f.eks. tropper op med billetter til en jazzkoncert eller invitation til en kinesisk restaurant. Det handler om at møde nogle forventninger til glæde, som man ved med sikkerhed er der.

INDFØLING ER NØGLEORDET
Men er der ikke en eller anden form for tommelfingerreglen for den gode overraskelse? Winnie Haarløv svarer med et ord: Indføling, når hun afkræves et svar. Det handler om at glæde hinanden. Ikke om at skabe store, outrerede stunts. Tit handler sådan nogle overraskelsesstunts mere om ens egen selviscenesættelse ”Se mig, se hvor fantastisk opfindsom og dygtig jeg er”. Det er ikke et spørgsmål om at gøre det så uventet som muligt, men om at den overraskelse, man sætter i værk, er en, modtageren vil kunne li´. Inddrag gerne den, der skal overraskes. Hvis bruden for eksempel har givet udtryk for, at hun ikke er særlig vild med polterabender, så lyt til, at hun siger nej, og forklar hende, at du altså gerne vil fejre begivenheden med hende, og spørg hende, hvordan hun forestiller sig en dejlig aften. Hvis hun siger middag i byen og klassisk koncert, så er der massevis af muligheder for at pakke de to begivenheder ind i overraskelser, f.eks. ved at vælge arrangementer eller steder, hun slet ikke havde forventet. Men som stadig indeholder kerneønskerne: klassisk musik og dejlig mad.

RAM PLET ELLER LA´ VÆR!
– Det er en misforståelse at tro, at en overraskelse skal komme fuldstændig bag på os for at være en god en af slagsen. Overraskelser skal meget hellere ramme plet. Det er hele hemmeligheden. Læg mærke til, hvad der tænder glæden hos det andet menneske. Tænder han fx på rødt undertøj og stiletter, eller vil han hellere se dig i gummistøvler? Vil hun helst have overkrydderen, eller elsker hun den nederste? Se og respekter den, du vil overraske og imødekom forventningerne på din egen måde. Winnie Haarløv understreger, at det er vigtigt, at vi gør os klar, at vi har muligheden for at sige fra, hvis situationen føles helt forkert. Vi synes måske ikke, at vi kan tillade os det, hvis alle vennerne står foran 10-meter vippen på 40 Års fødselsdagen og siger: Spring nu ud i det, spring nu! Men vi bestemmer selv. Vi har et reelt valg, og et rigtigt venskab skal kunne holde til, at vi er ærlige overfor hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *