USA 2014

Vores Doylestown hjem i tre uger. Bagved var der en stor have og terrasse. Bilen her lånte vi også.

Egentlig ville vi have været til Israel og havde også kontakt med flere familier, men datoerne stemte ikke og det blev uge syv, hvor vi normalt har vores sommerbytte på plads. Jeg huskede, at nabo Anne nytårsaften havde spurgt mig, om vi ville leje vores hus ud til hendes danske veninde Mette, der var gift med amerikanske Rob. “Nej, vi skal jo husbytte”, svarede jeg dengang, men pludselig tænkte jeg hov, Mette i USA, hvor i USA og havde hun og familien fået husly i Danmark på plads?

VI SAD I ØDEGÅRDEN I SVERIGE
Netforbindelsen var flyvsk. Jeg måtte gå op for enden af stien for at mayday-sms nabo Anne. “Manglede Mette og co stadig bolig. Ville de mon bytte med os. Hvor i USA lå huset?”. Et skud i tågen, men tænk nu hvis…..Da Anne svarede tilbage, var det med lutter gode nyheder. Ja! Det ville familien fra Doylestown, Pennsylvania gerne! Søren var med på ideen.

PENNSYLVANIA
Staten lå så tæt på New York, så the big apple kunne vi også besøge. Jeg fik Mettes mailadresse, og vi fik tingene på plads i månederne, der fulgte. Vi glædede os sindsygt meget. Anne havde besøgt familien og fortalte, at det var en skøn, ret idyllisk, mindre by. Man kunne endda cykle, selvom ikke mange gjorde det. Mette gjorde. “The biking dane”, blev hun kaldt.

Et telt uden pløkker er dejlig luftigt.

HIGHLIGHS FRA USA
Der er mange af dem, men nogle står først i køen. 1: Teltturen til Keens Lake. 2: Drengenes triathlon i Doylestown. 3: Jagten på Amish. 4: Dage i NY både før og efter, 5 og sidst men ikke mindst Delaware River Tubing med indbygget hotdog man.

Keens Lake Camping: Mette, Rob og børnene havde anbefalet stedet og generøst ladt os bruge løs af deres campinggrej. Søren gik til opgaven med stor begejstring, afprøvede alt, hvad der kunne tjekkes. Primus, luftmadrasser, pumpe, grillstarter, stole og borde. Han samlede alt på terrassen, og bilen blev pakket aftenen før. Planen var, at vi ville tage tre nætter i telt. Vi havde booket et campsite helt ned til søen. Grejet fyldte hele den store bil, den ene af de to som var en del af byttekonceptet. Ret så temmelig fedt (de fik til gengæld vores bulede Citroën Xara, men det var de forberedt på.)

Vi kørte langs Delaware River i kønt, kuperet landskab og det tog kun to timer at nå frem. På kontoret fik vi anvist sitet, lige ned til søen med bålplads, bord og bænke. Familien Camping var ikke til at skyde igennem. Søren og jeg begyndte at pakke ud, og da telte skulle op, kaldte vi på drengene. Nu blev det sjovt, men hvor var stængerne? Lede, lede…. Søren kom pludselig til at tænke på en orange pose i hjørnet. Stod stadig hjemme i garagen.

ET KØNT SYN
Vi fik teltet op, sådan da. Hang det mellem nogle træer og lagde os til at sove, da tiden var til det. Men det var open air natten igennem og med tanke på de mulige dyr, der kunne besøge os. Dagen efter meldte de heftig regn om natten, så beslutningen nem. Vi tog hjem næste eftermiddag, sent.  En fed tur på trods.

Jeg købte billedet på et foodmarked i Philadelphia. Skulle være årets minde fra USA, men aiiij mor, det ligner et fængsel, sagde drengene!

På jagt efter Amish: Pennsylvania er Amish land. Det her særlige folk, der kører i hestevogn og hverken har TV, mobiler, computere eller elektricitet i husene. Total teknik-asketer! Vi kørte af sted fra morgenstunden, for der var tre, fire timer til end of destination.  Især hos Søren og jeg var der store forventinger. Vi havde lige genset filmen “The Witness”, hvor Harrison Ford spiller en politibetjent, der skjuler sig for nogle korrupte politifolk hos netop en Amish-familie. Bliver forelsket i en Amish-girl. Filmen giver et sjældent indblik. Da vi endelig kom frem til området, hvor Amish-folket holdt til, var det hele lidt forlorent. Vi så nogle hestevogne, og var da også inde på et marked, hvor der blev solgt marmelade og kanelboller og tingeltangel til overpris. Det virkede en kende tivoli-agtigt og opstillet. Det ægte Amish, det var der ligesom ikke, fornemmede man. Jeg var slemt skuffet og Søren kørte os lidt længere ud i området. De måtte da være her et sted. Drengene var ved at være godt brugte der på bagsædet…Pludselig så vi et skilt i vejkanten “Homemade bread every sunday”. Godt nok var det fredag, men jeg bad alligevel Søren om at bakke tilbage og køre ned af grusstien, for for enden lå en gård i et væld af marker. Mon ikke det var Amish? Ned med os til den gård! Jeg insisterede.

HUL I HATTEN
Han var på Mads alder, ham der havde hullet eller det vil sige, hele toppen af flethatten var faktisk væk. De var fem børn omkring den hullede hat, og vi så flere løbe omkring, de virkede sky og ikke nyvaskede. Moren kom ud og så desorienteret på os. Jeg skyndte mig at spørge, om det var her, man kunne købe brød. Hun nikkede, gik tilbage ind i huset og kom ud med to gule brød, majs, og en pie. Vi betalte 20 dollars. Jeg prøvede at stille en masse spørgsmål i en fart, også om vi måtte se laden. Hun nikkede til det sidste spørgsmål. I laden stod heste, en enkelt ko og deres hestevogn. Lignede vores gamle lade derhjemme. Man mærkede på moren, at nu var det slut med det besøg. På vejen hjem faldt Kalle i søvn. og vi talte i et væk med Mads om oplevelsen. Han var utrolig optaget af drengen med hatten. Syntes han så både trist og ensom ud og mente, at det måtte være umuligt at leve uden elektronik. Vi fortalte Mads, at Amish-unge, når det er atten år, får lov i nogle måneder at være ude i den virkelige verden og prøve en moderne tilværelse af. De får valget så til sidst valget, om de vil have en fremtid i eller udenfor Amish. De fleste vælger sidste mulighed. De har aldrig kendt andet, og familien slår hånden af dem, hvis de beslutter sig for en fremtid uden for.

Læs mere om Amish folket her

Vi så et opslag i byen. Triathlon for de 5-15 årige. Drengene var friske, og vi tilmeldte dem. De only danes ever, sagde damen.

UDDRAG FRA DAGBOG
3. august 2014: “Mobilen vækkede kl. 06.00, der var indregistrering senest 7.30…Der var et leben på pladsen. 114 volunteers i gule t-shirts. Masser af racers, 240 i alt….Drengene fik skrevet deres løbsnummer på arme og underben, og så var der indmarch. Kalle stod i badebukser, helt forrest og ventede på at skulle svømme 50 m. Flaget blev hejst,  en doylestowner blæste God Bless America  på trompet, alt sammen meget rørende….Efter nogle timer havde drengene klaret de tre discipliner og fik medaljer og goodiebags. Mads mener bestemt, at han mindst blev nr. fire!

Kalle i turbohurtig omklædning. Forældre var bandlyst. Kunne kun se på og komme med heppe-råb.

PÅ TUR I LYSERØDE BADERINGE
Ubetinget det mest uforglemmelige på hele turen, fordi det var så kringlet og fed på sin egen underlige måde. Altså vi havde fået oplevelsen anbefalet og vidste ikke helt, hvad den gik ud på. De lovede sol hele dagen, temperaturer som en god dansk sommerdag – perfekt til vores udflugt. Vi kørte af sted i den store bil og blev undervejes flere gange guidet af den levende GPS. I den amerikanske bilmodel XX er det et ægte menneske, du får i røret, når du er på afveje. “Hello there, can I help you? Siger stemmen og sender så rigtige retninger til bilens lille skærm,når de har løst udfordringen. Til sidst spørger de altid, om man har husket at spænde børnene fast på bagsædet.

Vi kom frem lidt før middagstid og så straks de store stakke af lyserøde baderinge, der lå klar. Javel så! Efter at have betalt og klædt om til badetøj og sko, der måtte blive våde og lagt telefon og kamera tilbage i bilen , blev vi udstyret med hver vores badering.

Seks timer ombord på disse yndige flydere (bagerst i billedet), så er man godt tubet igennem!

BLEV SAT I FLODEN
Og så gjalt det ellers bare om at læne sig mageligt tilbage og lade sig føre af strømmen og de små og lidt større vandfald, der poppede op undervejs. I starten hægtede vi os på hinanden, og det var lidt af et cirkus med kåde drenge, der konstant hoppede ud af ringen og i vandet og tabte først den ene og så den anden sko, christ!  På et tidspunkt efter Hot Dog man, virkelig, virkelig, uheldigt!!! rev min badering sig løs fra Søren og drengenes, og det var da slet ikke til at komme tilbage!!! Helt umuligt, hvilket betød: I tre lange timer havde jeg total og salig FRED, meget meget dejligt.

Alt i alt to flydeturen i badering vel seks timer, men så var der lige Hot Dog man…det tog i hvert fald en time. Da vi betalte hos kassedamen, fik vi et armbånd, hvor der stod hans navn. Vi anede ikke hvad, hvor og hvordan, bare at det handlede om proviant undervejs.

100 METER KØ
Ca. midtvejs lå den stor flydende ponton. Her var placeret en aflang skurvogn med fire betjeningsluger. Det var nu. Det var Hot Dog man, vi var meget, meget sultne, men der skulle gå meget lang tid, før sulten fik indfriet de efterhånden vildeste forventninger. Man kunne vælge mellem to hotdogs eller en burger, hertil hørte en softdrink og en chokoladebar.. Vi skiftedes til at stå i køen i vand til hoften. Uddelingen af food foregik på en forhøjning i floden, hvor man rent faktisk kunne parkere sin badering og så sidde på tør flodbund, mens man spiste. En time gik der i hvert fald, det føltes som ti og vi havde jo ikke noget ur med. Tiden var ophævet… Da det endelig, endelig blev vores tur, var det de suverænt bedste hotdogs, jeg nogensinde har smagt og kommer til at smage. Her til en kold cola og en ligeså kold snickers som afslutning på måltidet. Ubetinget himmelsk. Og så af sted igen, ud på endnu tre timers flydning.. Pludselig var det nu! Vi blev samlet op af nogle fra busselskabet i orange veste. De fangede os på floden og trak os ind. Bussen kørte tilbage til udgangspunktet. Farvel og tak for den mest mærkelig og zen-agtige dag!

Læs mere om Delaware River Tubing her

I VED DET GODT
Alle jer, der har været i New York…I ved godt, at der er så ufattelig meget at blive forelsket i. Byen er så generøs. New Yorkerne er. Stederne er.

Flat Iron. Indbegrebet af New York, blandt meget andet!

En af vores fedeste oplevelser var på basketbanen, dér på hjørnet. Vi vendte tilbage flere eftermiddage kun for at se de her 10 meter høje, mørke, cool og storgrinende spillere kaste den ene kugle i nettet efter den anden, mens der blev hujet og high fivet. Vi fik klapstole tildelt, alle fire, selvom vi kom sent. De lokale rejste sig, gav smil og welcome broe…selvom vi ikke hørte til. New Yorkere er vidt og åbenfavnende, det var den oplevelse, vi rejste hjem med…..Basketball. Brooklyn Bridge, Bills Burger, Beerkely Street med designermarkedet, hvor vi købte dette års bytteminde. Noget vi gør, hver gang vi  hus og land. NY skyline – elsker det bræt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *