Mrs. Dundee lærer at køre bil

 

Fort Territory, th. Se lige hvor kæmpe den er og med indbygget venstrekørsel!

Jeg har længe haft en alvorlig samtale med mig selv. “Kom nu ind i kampen, skip Lene-5-år-følelsen. ” Men det har holdt hårdt. Venstrekørsel – nej tak!

Mandag den 12. februar:
Vi er ude at spise pizza med danskerne. Taler om dét at køre i venstre side af vejen. Ann-Kathrine siger, at hun i starten var panikslagen ved tanken om at køre bil hernede, men så havde overvundet sig selv. “Du må også i gang med at køre”, opfordrer hun.

Tirsdag den 13. februar:
Siger det til Søren, da vi er ude at hente vores monster af et køleskab, at jeg gerne ville lære det. Vi kan jo øve på de stille veje her omkring. Tidlige weekendmorgen, hvor byen stadig sover.

Min mand ser på mig. Der gik nogle sekunder, og så viser han mig gearstangen. “Ok, se her. Bilen skal stå i Parking for at starte, det øverste felt. Og når den er i R, betyder det, at bilen bakker. Du skal flytte gearstangen til D for at køre. D for drive. Got that?”

Nok for i dag. Vi har et køleskab at hente – med Søren bag rattet.

Der går nogle uger. Jeg sidder konsekvent som codriver, når vi er afsted. Søren er en fortræffelig chauffør, men jeg vil også gerne. Bliver sgu 50 næste år! Kom nu Outzen.

Søndag den 4. marts:
BBQ i huset i går aftes til kl. halv-sen. Nævner for kørelæreren at jeg gerne vil ud en lille tur i dag (får akut ondt i maven, da jeg forslår det), men først skal der laves matematik med Kalle (test i morgen) og cykles til Williamstown, hvilket vi har aftalt. Kl. 18.30 kommer Søren ud i køkkenet, hvor jeg sidder bag computeren. “Skulle vi køre?”

Læreren bakker ud af carporten – ud til vejen. Jeg lærer igen P for Parking, foden på bremsen, venstre fod skal ikke røre sig ud af stedet, KUN højre er i brug. R for rewind, bakke og SÅ i D for drive. Blinklyset sidder til højre. Vinduesviskeren til venstre. Kommer konstant til at viske istedet for at blinke.

Søren kører bilen til Middelpark, to km. fra Esplanade West. Her er brede veje og næsten ingen trafik. Julie har helt ret, da hun en dag foreslog, at jeg kunne øve her. Et genialt område, når der skal arbejdes med selvtilliden.

Til sidst i køretimen blinker jeg faktisk mere, end jeg visker. Koncentrerer mig vildt meget.

Hvilken er lige højre, venstre?

DET FAKTUM, AT JEG HELE LIVET HAR VÆRET HØJRE/VENSTRE BLIND GØR BESTEMT IKKE UDFORDRINGEN MINDRE! Det er gået op for mig undervejs i processen…

Måske du kender til det, hvis ikke… forklarer jeg lige fænomenet:

Jeg er blind på den måde, at jeg altid lige, når nogle siger eller spørger mig om højre eller venstre, skal tænke mig om 2-3 sekunder. Jeg bruger sekunderne til at tænke over, hvilken hånd det er, jeg skriver med (er ikke det mindste i tvivl om, at jeg er højrehåndet!). Jeg spørger hjernen og kender så svaret nogle sekunder efter.

Jeg har ved gud øvet og øvet, prøvet at komme uden om skrivetesten, men det ikke blevet bedre med årene. Tværtimod.

Og jeg ved, at jeg ikke er alene. Faktisk deler jeg skæbne med 25 %  af danskerne. (Søren mener, at det ikke kan passe, men læs selv her:)

Artiklen er fra videnskab.dk

Og her en fra Illustreret videnskab 

Lørdag den 24. marts:

Kommer ikke ud at køre som planlagt, der er så meget andet. Tager i stedet cyklen til Coles og dingler hjem med tyve poser på styret. Nedtur.

Søndag den 25. marts:

I dag øser det ned. Øvning med våd sigtbarhed er ikke godt! Får overbevidst både mig selv og min kørelærer. Nedtur.

Onsdag den 28. marts:

Kommer til at offentliggøre indlægget om at køre bil på udebane.dk her til aften, vores tid. Hiver det straks tilbage. Det er sket for mig nogle gange. Jeg går i gang med at skrive et indlæg og sætter offentliggørelsen til en dato langt ude i fremtiden – tror jeg! Men pludselig er datoen nået, og systemet lægger automatisk ud, selvom jeg jo STADIG ikke mestrer Fort Territory´en. NEDTUR (hattrick!)

Fredag den 30. marts:

Ingen regn. God sigtbarhed. Målet er Coles.

Ruten: 25 meter ned af vores gade. Så over Grahams Street. 250 meter ned af Esplanade West og til venstre af Liarded Street. 350 meter ned til krydset. SÅ OVER KRYDSET UDEN REGULERINGSLYS på befærdede Bay Street, trille over med øjne i alle retninger, for alle andre biler vil også gerne over det kryds. (At der IKKE er lysregulering er vildt underligt). Over krydset hedder det så 50 meter ned af Liarded Street på den anden side og nærme sig rampen til taget af Coles (lokale supermarked). Højt op (som at skulle op til færgen ved Storebælt, øverste dæk. Bare rolig Lene…if you can dream it…

Nixen, vi venter til i morgen!

Lørdag den 31. marts:

Kører til Middel Park og rundt i gaderne her. Så op mod Coles og op af rampen på taget. Nok for i dag. I morgen hedder det Coles og handle ind….inkl. bakning ud af garagen.

Søndag den 1. april: 

TaTaTaTaaaaaaaaaaa! Og det er IKKE en aprilsnar!

  • Jeg bakker først ud af garagen. Ingen slinger i valsen.
  • Bakker så hele vejen ud af indkørslen og kører de 750 meter op til Coles.
  • Undervejs blinker jeg med blink og ikke vinduesvisker.
  • Kører op af rampen og får parkeret på taget. Ned at handle sammen med kørelæreren og så ellers hjem igen.
  • Triller over det svære kryds både ud og hjem uden dyttende nabo-biler.
  • Kørt tilbage ind i garagen. Ingen skrammer, buler eller panik situationer!

Søren siger tørt, da vi igen er hjemme, og jeg begejstret ser på ham – fiskende efter et anerkendende i den grad superlativ “Perfekt, så slipper jeg for flere indkøbsture!”

 

 

Karakteren mindst 13! Også efter den nye skala.

Udtalelse fra kørerlæren den 1. april kl. 10.56pm (to timer efter hjemkomst):

“Sikkert, men langsomt. Forbavsende fin kørsel på en påskedag uden stort set nogen trafik”.

Tillægsspørgsmål til læren. Hvor langt tror du, hun kan bringe det – læs den (bilen)?

“Jeg tror, hun vil kunne bakke i slalom ned af Esplanade West i snevejr.”

Og det betyder? (Mrs. Dundee er lidt i vildrede over det svar):

“Det er, som jeg siger. Jeg tror, hun er klar. Hun kan bakke, køre frem, parkere og orientere sig i spejlene. Nu gælder det om at få nogle kilometer i benene.”

Men er hun bestået?

“Sikkert, men langsomt”. Det har jeg jo sagt!

“…fin kørsel”, minder Mrs. Dundee ham om, at han jo lige har sagt, og lægger ekstra tryk på fin, mens hun ganske undlader det lille tillægsord foran.

Del

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *