Maj 2019 – sidste måned i Melbourne.

Sidste dejlige måned down under. Lige nu skriver vi oktober og efterår. Men tankerne er tilbage i det hele, har været der nærmest fysisk, mens jeg lagde billeder op. Vi fik den fineste afsked. Fik alt og det hele med, og meget blev der tudet. Farvel og på gensyn.

 

Onsdag. 1. maj. Mike Maketron, på vej til Fitzroy, spiste frokost på hjørnet overfor. Annette, Marianne, Mette og søster.

 

Mere rundt i byen og jagte street art.

 

Brunswick Street…

 

Skt. Pauls Cathedral på vej hjem fra byen.

 

Sidste nat med kliken. Birds basement. Jazz klub i byen, som Søren havde hørt om og booket bord på. Fedt newyorker sted. Mad, vin og hende her…

 

Quiana Lynell. Fløjet ind fra Texas. Første internationale performance. Hun var skæppeskøn, bandet lidt mindre entusiatisk, meget unge, men hun shinede og sang skønne egne jazz-numre.

 

Sanselig, sidste aften.

 

Torsdag. 2. maj. Afrejsedag. Annette og Marianne med på tur rundt om søen. Albert Park Lake. Her kaffe fra The Boatshed.

 

Outzen skaffede blå rædsel i OP-butik på Bay Street. Søstrene Busch ville gerne agere bagage transport geder. 10-15 kg. each. Meget taknemmelige var vi.

 

Sidste nadver inden afsked. Søren kørte os alle i lufthavnen. Kalle blev på skansen.

 

Den fineste himmel sagde farvel.

 

Mette fik hurtigt tjekket ind. Annette og Mariannes tog lidt længere tid. De skulle ikke med samme fly. Mette gav kaffe og bananabread.

 

Afsked med dejlige damer. Sikken et eventyr, vi sammen har haft. GOD TUR HJEeeeeeEEEM. (Og det fik de. Alle tre).

 

Fredag. 3. maj. Tog tidligt ned til secondhand salg på skolen. Fik fat i sportsjakke til Kalle (den anden pist væk). Søren fik byttet for små sko uden problems (tag gone). Alene på skansen igen. Savn og glæde over, hvor ufattelig dejligt det var at have besøg.

 

I OP butikken, fik sort guld på vejen. Der var kun lidt at lave, så gik allerede halv et. Ned i OnStone, de første syv billeder var færdige…elsker dem allerede. Købte ind på markedet til græsk i morgen. Kalle til futsall. Vi så Ternet Ninja sammen om aftenen, far mor og barn. Han er genial ham Matthesen.

 

OnStone til Lenes føsdag. Det er i dag, back in Denmark. Lykke, lykke, Lykke…

 

Lørdag. 4. maj. Gik morgen dejlig lang tur. Søren og jeg. Hjemme ved halv ti, Søren kørte Kalle til taekwondo. Han tog med Julien hjem. Vi cyklede til byen.

 

En af vores must do again. Frokost på Supernormal. Tog kun lidt, for skulle byen i aften. Middag hos Lisa og Mike. Fantatisk sted, igen igen.

 

Sad ved siden af to skæggede fyre fra Libanon. Faldt i snak, da jeg spurgte til de her giga mange retter, der hele tiden blev båret ind på deres bord. Vi grinede og talte længe. De fortalte om Beirut som tusind og en nats slaraffenlands sted. De var i restaurantionsbranchen. Syntes vi var så cool, da vi tog cyklerne frem og steg op. Følger den ene, hvide t-shirt, nu på insta. Det er vilde fester, han hele tiden fyrer den af i. Hjemme i slaraffenlandet med store rober og glimmer i luften. Der var engang…

 

Kalle havde venner til sleep over. Enrico og Lane. Vi var inviteret til farvel middag, en skøn aften med gode mennesker. All those goodbyes.

 

Søndag. 5. maj. Søren og jeg kom for sent hjem. Gik fra Lisa og Mike pga. for meget vin. Da vi kom hjem, havde drengene lave en prank (en joke) på os. Rodet hele huset til og gemt sig under sengen (de var faktisk faldet i søvn, fordi vi kom for sent). Vi kunne ikke finde dem, blev nervøse og lidt vrede faktisk. Super synd, da de så krøb frem fra sengen. Sgu jo da bare for sjov. De var jo for pokker ikke gået på bar eller hvad havde vi forestillet os! Betalte aflad med stor brunch morgenen efter på Beaconfield Parade. Så kan vi lære det, kan vi!

 

Drengene fik vældig ide. De ville lave juice på vores juicer og tjene mange penge. Et par kom forbi, og hun var helt vild i varmen. Kaldte dem fremtidens entrepreneurs og lovede dem arbejde hos hende. Her er det et billede til facebook, hun har gang i. Så der kan reklameret for juicy juices.

 

Faktisk lige akkurat vejr til det her. Poolen er ENDELIG blevet opvarmet igen, så overtrækket skal jo bare af.

 

Mandag. 6. maj. Når drenge vejrer moneter, går det hurtigt. Der var kommet ekstra hjælpere til mandag. Isaac og Julien. Her er det en ordre, der skal hurtigt i hus.

 

Hvordan går det derude bpys?

 

Fint nok! Kommer I ikke og køber for ligesom at tiltrække andre kunder?

 

Kan man stå for sådan to? Not. De tjente pænt med juicy-juice dollars!

 

Tirsdag. 7. maj. Blå himmel og hav.

 

En af yndlingspladserne.

 

Når vi kommer igen, er den her færdig. Også den store sø-agtige pavillon, som de har bygget på de sidste otte måneder.

 

Onsdag. 8. maj. Down town. Jo ikke så tit, det sker egentlig, men i dag. Skulle finde Melbourne bog til Sørens føsdag back home. Og ville besøge Getrude Street og co.

 

Det var italiano baren, hvor ejeren, den noble, ældre, meget afholdte italiener, blev stukket ned på gaden og døde. Der blev jo holdt en statsmand begravelse for ham. Er det et halvt år siden nu, længere? Søren var i hvert fald over og overvære den.

 

Good old friend…

 

 

 

Købte reusable bags, flere end nødvendigt, for havde en mission i hovedet. Ville lave en Sustainable People, hvor jeg opsøgte folk, der lagde frugt og grønt i plastposer og spørge dem, om de ikke ville have et par poser forærende. God indgang til snak om reusable producebags, tænkte jeg. Kaffe på en af favoritterne, tæt på Pellegrinis baren. Kameramobil mand er Søren. Vi mødtes til en kaffe.

 

Hentede Kalle hjem fra Isaac. Gennem Lagune Park.

 

Torsdag. 9. maj. Total klar til skole!

 

Outzen i OP-shoppen. Another good day at work! Opruster tøjmæssigt. Fandt gode ting, ved jo godt, at det hedder nul køb, når jeg kommer hjem. Har bestemt mig for det.

 

Fredag. 10. maj. Julie og mig på vej på sygebesøg hos Sava. Vi købte brød i den jødiske bager i Elsterwich. Kørt forbi mange gange på vej ud til thai-cooking. Aldrig vidst at her lå en brød-perle.

 

Dejligt at se Sava. Havde kun talt i telefon sammen. Hun havde det ok efter omstændighederne. 10 dage siden operationen den 30. april. Kan intet med højre skulder/arm. Julie lavede kaffe til os. Jeg smurte til patienten. Vigga var også hjemme.

 

Vel hjemme fik Kalle varm kacao og boller på ikke sengen, men badekanten. Var blevet gennemblødt på vej hjem fra skolen og også i skolen, fordi drengene mente, de skulle løbe rundt i styrt rain.

 

Lørdag. 11. maj. På morgentur, kan ikke uden. Venter på kaffe.

 

Godmorgen Port Phillip Bay.

 

Boys ankommer. Vi venter på Isaac. Tur til Anglesea med The Culture.

 

Spændte boys. Enrico og Julien havde jo været der før.

 

Jeg tog tram, tog og bus for at komme til Anglesea. Lidt af en udflugt. Tog godt tre timer. Men ikke plads i bilen til otte. Søren og drenge startede ved floden. Vi kunne ikke komme ind i huset før 14.00. Vejret var perfekt. Lunt og ikke regn. Her er det Isaac i jump.

 

Skal, skal ikke?  Blå himmel. men jo ikke sommertemperaturer.

 

Skal!

 

Så var det tid til mini-golf. Søren tog på cafe og drak kaffe, mens der blev dystet. Jeg blev sat af bussen godt en km. væk og gik ned og mødte en afslappet gemal. Alt var godt. Fuld fart på boys.

 

Vi gik ned til footie-banen og gyngerne.

 

Og videre mod stranden.

 

Aireys Inlet. Så er vi her igen! Det smukkeste sted.

 

Der blev spillet footie.

 

Klatret op på klipperne og råbt af lungers fulde kraft.

 

Og badet i regnbue.

 

Nate var lifecoach.

 

Lidt mere footie.

 

Og kunst…

 

Kom i huset sidst på eftermiddagen. Vi havde sagt ingen devices, så fokus var på alt muligt andet. Så fedt. Spagetti kødsovs og så et af husets mange spil.

 

Den her gad godt at være kæledyrspapegøje.

 

Søren og jeg gik aftentur for at se hoppebolde. Drengene kom gående imod os senere. Søren gik med dem ned ad vejen. De nåede at se et par stykker, før sol blev sort aften. Lane havde aldrig se kænguruer.

 

Natløb med lygter.

 

Søndag. 12. maj. Herr og fru på morgentur. Den blideste søndags vækning.

 

 

Speciel place on earth.

 

Boys tog af sted. Jeg gik ned for at tage bussen. Hjemme tre timer efter. Fik dejlig kaffe og morgenmad på den lokale cafe før afgang.

 

Brunch…på vejen hjem. I Anglesea.

 

Mandag. 13. maj. Skoledreng før skole.

 

Bror Søren sendte jo de her billeder, da vi kom tilbage fra Uluru-turen. Fra da han og Mario klatrede til tops for tyve år siden. Det måtte man godt dengang. Meget særligt at se den her kæmpe sten oppe fra. Måske jeg faktisk har vist de her billede før? Hmm, her er de i så fald igen. Sikken øde der var dengang og ingen autoriseret vej.

 

Tirsdag. 14. maj. Havde læst om det her private museum, hvor der kun var adgang en gang om ugen. Læste om det i et flyblad på vej hjem fra Sydney. Lød så fedt – men kunne vi nå det? Viste sig at være totalt udsolgt de næste mange måneder. Outzen sendte en mail, fik presset os ind. Her drikker min husbond kaffe, venter i hvert fald på den. Location: Kew. 20 km. fra Melbourne. Museum snart.

 

Stedet hed Lyon Housemuseum og viste sig at leve fuldt op til forventningerne. Parret (fruen i huset viser rundt. Står ved reolen med de mange rum). Reolen var bare en af mange, mange fede detaljer. Alt var der tænkt på. Det står f.eks. skrevet ord og sætninger ind i træet i loftet. Familien boede her. Det var deres private hjem, hvor de, når ikke der var private rundvisninger, sov, spiste cornflakes, gik i bad osv.

 

Her ses skriften….ikke på væggen, men i lofterne. Eller måske det bare var ord. Det er ord, familien har skrevet ned til formålet, som er brugt.

 

Museet er en stor privat kunstsamling, startet for 25 år siden, og den kunst, der er købt, er australsk og moderne. Arkitekten, Lyon, der står bag samlingen, har købt dem i takt med, at han selv er blevet ældre. Kunsten har på den måde fulgt med ham. Det var cool værker. Kan du tyde det her?

 

En hyldest til queen Elisabeth…

 

En kunst træ-låge. Så lukker man lige op for to indersider med kunstværker. Ret overlegent.

 

I husets midte. En kæmpe hvid udstillingshal, der kunne ses fra hele overetagen via smalle vinduer.

 

Svælger lige lidt, for det var så gennemført. Her er vi på overetagen og ser ned på udstillingsrummet plus over på de private gemakker. Soveværelset.

 

Og udover en biograf, hvor der blev vist film på alle fire vægge, den samme installationsfilm, var der selvfølgelig også liiiige et special bygget orgel til private, intim koncerter. Tænk at bo her! Bo i et museum, jeg kunne det nok ikke. Men fedt at være gæst.

 

Hun var her selvfølgelig også. Patricia P…som en af de mest opsigtsvækkende australske, Melbourne faktisk jo, artists. Det er ægte menneskehår, fortalte Yueji Lyon på sin rundvisning. Vi tog tram tilbage. Søren til hospitalet, jeg hjem. Dog mig med lige en retur-tur, da jeg havde glemt min jakke på cafeen…betød en ekstra dejlig kop kaffe før hjem til Esplanade West.

 

Afsked med bookclub, som jeg sådan har holdt af at komme i. Bagte Hannes fastelavnsboller og havde vin med.

 

Vil savne også de her kvinder. Så forskellige kvindesind, så fine snakke og refleksioner. Noel sidder til venstre for mig. Vi var jo ude at drikke kaffe flere gange. Nåede aldrig en par-date, selvom Noel tit talte om det. Hendes mand var pensioneret læge og spillede tennis: They should meet, my husband and yours, sagde hun.

 

Onsdag. 15. maj. Der står intet i dagbogen fra i dag. Hele ugen er faktisk blank. Jeg fik ikke skrevet, så læner mig op af billederne. Det her er det eneste fra i dag, men onsdag, så er Kalle til taekwondo. Dagen ellers ubeskrevet.

 

Torsdag. 16. maj. OP-shoppen – Søren holder cochlea foredrag, gik godt.

 

Fredag. 17. maj. Svømmer stadig stadig, næsten dagligt, Søren også tit. Vi skal hive coveret af, men det fungerer, og vandet er opvarmet igen. Helt afhængig.

 

Jeg havde aftalt interview med kvinderne her omkring deres initiativer på det bæredygtige område. Episode til radioprogrammet. Super fin snak.

 

Miriam, den søde sekretær og kvinde. Gav mig vegetar opskrifter.

 

Efter interviewet gik Søren og jeg fra hospitalet og hen på Gertrude Street. Koldt men i solen fantastisk. Fik supper og kaffe lige her. Så hjem til Esplanade West. Kalle sov ude.

 

Lørdag. 18. maj. På morgentur.

 

Mødte igen Mike på stranden, da han var hundelufter. Mødtes også sidste weekend.

 

Der var valg. Strålende sol og fuld af optimisme. Selvfølgelig Labour, der ville komme til magten ved hjælp af Greens. No doubt!

 

Var fuldstændig sikker på det grønne valg. Men nej! Mit radioprogram, The Sustainable Hour, har i måneder op til valget talt klimapolitik og nødvendighed af en ny retning. Liberal vandt lige på målstregen, selvom Greens fik et godt valg. Scott Morrison fortsatte som premierminister. Virkelig nedslående. Aussie, what is going on? I har om nogen brug for en grønnere retning i liv og politik.

 

Søren kørte Kalle ud til Yianni, han skulle sove der i nat, og Yianni skulle så ind til os dagen efter. Jeg gik i gang med projekt rengøring. Vi skal have huset gjort klar til overtagelse. Suk! Vinduesvask ude.

 

Søren kastede sig over persiennerne. Sort arbejde! Så to speak. De var genstridige, men blev vældig rene. Søren hentede udstyr i Bunnings.

 

Taaaa taaa! Alle rum og vinduer fik tur. Pudsning og persiennevask.

 

Knoklede på hele dagen, og pludselig sagde Søren, er det nu? Den fiskerestaurant, vi så længe har talt om. Vores lokale. Der var selvfølgelig alt udsolgt, men vi tog chancen. Kunne jo altid sidde i baren, tænkte vi. Og helt rigtigt. Der var pladser ved barbordet. Fantastisk hvidvin og super tapas. Vi prøvede de anbefalinger, vi havde fået af Sørens kollega. Outzen gik straks i gang med at udtænke, om vi da ikke kunne nå endnu engang her. Alt for sent, at vi fik opdaget den her perle.

 

Kunst på restauranten. På vej op på toiletterne. Jeg forelskede mig i ildsteds-bordene, dem gad jeg godt at have siddet ved…

 

Skøn afslutning på møj-valg og torpedo-rengøring. At sidde bag pejsen, det gad jeg godt. Outzen udregnede, at vi faktisk godt kunne nå en sidste gang. Tolv dage more to go.

 

Søndag. 19. maj. Det var ikke Melbournes skyld, at Liberal vandt. Melbourne var Green.

 

På morgentur. Yianni og familie med Kalle skulle komme ved tolv-tiden.

 

Så kom der søde gæster.

 

Ved to-tiden, endte det med. Lillebrorens fodbold-kamp trak vist ud. Meget hyggelig eftermiddag og frokost. Vi talte om at mødes engang på Cypern, hvor Irene er fra.

 

Kalle har talt meget om Stinus restaurant, der hvor han arbejder i Black Rock. En eller anden ret, som bare SKULLE prøves igen, en sidste gang. Yianni skulle smage….af sted med os ikke længe efter at Yiannis familie havde forladt os. Endnu en afsked.

 

Blomsterne ind til køkkenet var fra Irene, Yiannis mor. Dem på bordet fra South Melbourne Marked, hvor vi var sammen i formiddags. Hun var skøn og Sophie Loren agtig, hende i blomsterbutikken. Jeg kom til at sige, at de var til min fødselsdag, Sørens ide at de skulle med hjem. “My birthday is also tomorrow”, sagde hun med et kæmpe smil. Sjæle-forbindelse.

 

Mandag. 20. maj. Fruens 50 års fødseldag. Gik af sted, havde sådan lyst til en morgetur. Ud i morgenen med fødselsdag i blodet, kølig, frisk vind, boblende fornemmelse. Købte kaffe hos papir, sten, saks og croissanter hos den franske.

 

Da jeg kom hjem drønende den ud af højtalerne, Shallow fra “A star is born”, jeg stortudede. Mest af lykke. Men også af vemod, alt det hele på en gang.

 

Kan det godt ses?

 

Morgen fødselsdags boys.

 

Dagens høst. Tørklæde fra husbond, var med ude at købe det. Af en indigenous kunstner. Kort fra boys og Annette. Masser af skønne mails lå til mig, da jeg vågnede. Farvel til resten af familien. Outzen alene på skansen. Jenny skrev og inviterede mig over til kaffe og kage. Jeg havde tre kvarter, før jeg skulle til massage på Bay Street. Mary var jo sygemeldt, så det var en kollega. Nød det. Som altid drøn hyggeligt hos Jenny og Tim.

 

Hvad gør man, når man har fødselsdag og vil på tur. Så tager man til elskede Fitzroy og drikker kaffe på yndlingssteder og ser på ude-kunst.

 

 

Den fineste dag. Min.

 

Eftermiddag på terrassen.

 

Fødselsdagskaffe.

 

Jeg havde inviteret til mandags-tradition på Mr. Lawrence. Sava og familie. Julie og familie og Tim og Jenny, der dog meldte fra allerede om formiddagen, for var drøn forkølede. Her ses det dejlige selskab.

 

Stinus, Charlie og Harry.

 

Og en glad Lene.

 

Og happy people også her.

 

For bordenden.

 

Desserten som Sava insisterede på, fordi den var det værd, og det var den. Hvinende sød, perfekt til kaffen. Og rommen, som Jan og jeg sprang på. Nu er man jo blevet 50 ligesom.

 

Tirsdag. 21. maj. Sidste tur til Nik, min verdens bedste Melbourne frisør. Sidste fantastiske cykeltur til Sandringham, og vejret var med mig, igen igen igen.

 

Kaffestop på Brighton Beach. Hos Nik, mens jeg fik vasket håret, begyndte tårerne at trille. Jeg var helt færdig. Den stakkels unge pige, der betjente danskeren, anede ikke, hvad hun skulle gøre. Jeg sagde, at det var af glæde og sorg, fordi vi skulle rejse. Kors, det her farvel hele tiden. Jeg kunne næsten ikke være i det. Fik fin klip og stort knus. See you one day….

 

Kalle lavede kuverter til Julien, Nate, Isaac, Lane, Enrico og også Yianni med billeder.

 

Han skrev personlige kort, som blev lagt med ned i kuverten. Tudemarie i action igen.

 

Fik købt billetter til 2040. Savas initiativ. Skulle være en ret fantastisk klima-film, som jeg faktisk også skal lave en lille podcast episode om til The Sustainable Hour.

 

Onsdag. 22. maj. Ned til Geelong og TheSustainableHour og sige farvel. Fulgtes med Søren ind til South Bank. Fik købt Myki til Oscar, som jeg mødtes med på banegården. Han skulle med i studiet. Vi skulle tale valg. Oscar, som jo har arbejdet frivilligt for the Greens og var med i udsendelsen på Albert Park College, da vi sendte live der.

 

Tony sted på toget et par stationer senere. Vi fulgte alle tre derned.

 

God stemning i studiet. Gode snakke. Oscar var så sej, som altid. Running for primeminister one day? Tror jeg egentlig ikke, at han har ambitioner om. Han vil gerne læse jura, fortalte han os, så han står stærkt imod magthavere, der misbruger deres magt.

 

Og Mik i dyb koncentration. Vi går snart on air. Mik og jeg fik noget frokost og en kop kaffe. Fik sagt farvel og tusind tak, men også på genhør snart. Jeg bliver jo ved med at levere fra Danmark er planen. Glæder mig allerede.

 

Nåede omkring stranden på vej hjem. Lige et kvarter i solen. Søren købte ind til stor morgenmad i morgen på arbejdet.

 

Kalle, Julien og Enrico var oppe at køre, da de kom hjem. De havde arbejdet tre timer hos damen, der tog billeder af dem og Juciy Juices boden. Kaldte dem entrepreneurs…hun har et firma, hvor hun sælger plastic bestik, der skulle pakkes individuelt. De fik 15 dollars i timen hver og sad i hendes lille lejlighed, hvor der var pakker overalt. Fik cola og chips, mens de arbejdede. Not bad!  Her demonstrerer Enrico.

 

“A cut, not blood”, Kalle fandt på sloganet lidt senere. Det var knive, som var vældig gode til børn, lød anprisningerne, for de kunne skære uden at være skarpe.

Kalle skulle til atletik dag og cyklede over til Isaac tyve i ni for at følges med ham. Jeg gjorde mig klar til dagen. Nåede at aflevere video til Noel, se på Veja sko, købe ramme til digt til OP-shop og timer på stranden.

 

Jeg havde sagt til Kim, at jeg ikke ville have en afskedsfest, men se hvordan hun så lige havde snurret den rundt. Mødte på arbejde 1.4. Travlhed, men som sædvanlig også dødhyggeligt. De havde købt kage til mig, hvor der var stjernekastere og så sang de fødselsdagssang. Alt for meget. Farewell startede kl. 5.30. Da kunderne var gået, gik vi i gang med at forvandle butikken til party-zone med lækre tapas, folk havde taget med, champagne og vin og vand. Vi var godt tyve.

 

Fik fine gave fra OP-shop-venner. Elsker især min koala.

 

Jules, min thai-cooking best friend i midten og Anna til højre. Jeg læste mit digt højt og gav det til butikken, indrammet. Jeg kom Kim i forkøbet. Hun holdt en dejlig tale bagefter. Oh altså alt for meget. Hårdt at sige farvel. Bare været så superglad for det her sted. Helt flad, da jeg kom hjem. Søren og Kalle havde været til taekwondo.

 

Fredag. 24. maj. Tog til yoga. Første gang i fire mdr. har ikke kunnet, men i dag kunne jeg alt igen, næsten. Så skønt. Fik sagt farvel til Carmelle med tudemarie i årerne. Så hen på My Sista Says, en nyopdaget perle med skøn kaffe tæt på yoga. Fik afleveret surdej og kerner til Paloma i Op-shoppen, der dog ikke var der. Julz og Jules var der begge to. NY KRAMMER og vi ses igen.

 

Ned på markedet efter gær til brød i morgen aften og dagens kaffe nr. to.

 

Himmelsyn.

 

Melbournes gyldne tårn!

 

Vi hentede Seda på vejen ud til Brighton Palace Bay og filmen 2040. Mødtes med Sava, Jan, Stina, Vigga, Kate og det søde nabopar. Fantastisk film. Virkelig. Fuld af håb og optimisme. Instruktørens mission er at vise sin fireårige datter Velvet, hvordan verden kunne se ud, hvis vi omfavnede og implementerede de gode løsninger, der allerede findes. Kalle sov det meste af tiden. Været lidt for lange dage og fuld run på.

 

Vi tog alle hjem til Sava og Jan til dejlig mad. Set i bagspejlet var det alt for meget, at Sava skulle stå med det måltid, sat ud af spillet med sin skulder. Men hold nu op den skønneste aften.

 

Og fedt at få talt om filmen, om de bekymringer, vi hver især og alle har. Men mest af alt at fik vi grinet. Der var mange grin that night. Jeg interviewede både Kate og Stinus til episode til Mik og TSH om filmen.

 

Lørdag. 25. maj. Morgentur. Mødte igen Mike og Tui. Vi fortalte om 2040, talte om solpanelerne, det interne og lokale energisystem i Bangladesh, som var ret genialt. Talte om solceller i vinduer, hvor oplagt det er. Mike sagde, at det sagtens kunne lade sig gøre, allerede i dag, og endda ikke var særlig dyrt. Men hvorfor er det så ikke implementeret i alle vinduer??? Corina hentede Kalle til Taekwondo. Jeg bagte brød til om aftenen, til barbeque med the Culture og deres forældre.

 

Hedley og Cornina havde inviteret til afskedsaften. Vi havde jo godt talt om det også, men heldigvis kom de i forkøbet. De har så meget og god plads.

 

Alle var der!

 

Søren holdt tale, takkede for det hele.

 

The women! Nikki, Donna, Adrine, Corina, moi og Ebony.

 

The fathers.

 

Kalle blev og sov, og vi gik hjem. For meget af Hedleys gode vin i blodet. Jeg havde min røde hæle på, for første gang siden faldet her, i december. Sidste gang vi var her….gik forsigtigt rundt…no worries. Kalle gav sine kuverter og andre små gaver til drengene. Danmarkstrøjer, en fodboldbog og nogle danske fodboldkasketter.

 

Søndag. 26. maj. På morgentur ned til Hedley og Corina efter bilen.

 

Bankede på hos Hedley. Fik historien om hans far, der var pilot under 2. verdenskrig og blev skjult i Holland, fordi flyet styrtede ned. Hvordan han og hans makker overlevede, men ikke anede at den anden var i livet. Mange, mange år efter genvandt de hinanden i USA. Vild og rørende historie. Kalle kom med hjem.

 

Ups og æv. Jeg kom til at stille vores keep-cups i en taske på trappen, som jeg så kom til at sparke til. Fotograferede den, fordi jeg har en hemmelig plan om at genskaffe den via Sava og Jan, der jo skal til Byron snart…

 

Vi var inviteret til middag hos Catherine og Stephen søndag aften. Stephen ville kokkerere.

 

Det søde værtspar gav os dette her billede:

 

Hænger nu i køkkenet hjemme på Højvangen. Faktisk var det et billede, som Catherine købte, da vi sammen var på Botanical Exhibition.

 

Mens Stephen var i køkkenet, var Cathrine travlt optaget ved det grønne bord.

 

Der blev røget laks i kokkens rygeovn. Smagte ret fantastisk. Vi var med ude at se. Og vi blev også beordret ud til sønnen ved grillen. Gæster skal ALTID ud og stå ved grillen, når der laves barbeque, forklarede parret os. Never let anyone stand alone out there! Så ud med os.

 

Dejlig mad. Han har mange talenter ham Stephen.

 

Hønsegården, som man kommer til gennem vaskerummet. Tid for hønsene, der havde været i haven, til at gå i seng. Vi gik i seng med hønsene, sådan cirka. En fin og hyggelig aften. Vi kommer helt sikkert til at se Stephen og Catherine igen ude i verden.

 

Mandag. 27. maj. Mødtes med Søren inden i byen. Vi gik i Sank Pauls Cathedral. Det første sted, vi jo besøgt, da vi ankom til CBD.

 

Tændte lys…

 

Hosier Lane…under maler-ombygning.

 

Om aftenen havde Tim og Jenny inviteret til farvel. Vi havde OnStone billedet med til dem. De havde lavet skøn mad, som altid. Hjemmelavet pasta og vegetar rødsovs. Kommer sådan til at savne dem.

 

Gulv-rense-manden skulle komme i morgen tidlig. Snart godnat.

 

Klar til at få tæppet renset. Så meget/lidt fyldte vores hus igennem halvandet år. Vildt.

 

Tirsdag. 28. maj. På vej til Sandringham, andet og sidste besøg i Black Rock, hvor jeg interviewede Sava til “Sat ud af spillet podcasten”, købte jeg de her famøse, omtalte croissanter hos “Luna”. Svært at lade dem være på den lange bustur. Men i tasken blev de…til Jan’s kaffe.

 

Jeg orkede ikke cykel i dag, men VILLE til Sandringham. Togene gik ikke, der var sporarbejde, så det hed togbus og sikken et cirkus. Tog nærmest to timer at komme frem. Skulle have taget the bike.

 

Dagens Morgenthaler hos Sava. En god anden time, og fordi Jan arbejdede hjemme, fik jeg også interviewet ham. Så spændt på, hvordan det kan fungerer. Skal hjem til Danmark og redigere.

 

Den indiske restaurant, som Sava og Jan sådan har talt om. Vi hentede Sava ved kvart i syv tiden. Hun guidede os på vej. De tre andre, med Stinus bag rettet, kørte bagved. En forunderlig afslutning. Nød hvert sekund….om få dage er det svært farvel. OnStone til familien.

Stinus, Vigga og Kalle. Mads var med i tanken.

 

Onsdag. 29. maj. Søde Julie kom og lavede morgenkaffe til Søren og jeg, der havde gang i stuurrre nedpakning.

 

Så er der pakket! (Plus de tre kasser sendt pr. post – plus diverse kufferter sendt med Julie, Lene, Annette og Marianne).

 

Måtte kapitulere, alle Outzens Onstone billeder fyldte pænt meget. Der måtte tre kasser fra posthuset til. Den ene, den vi betalte fly for, kom efter en uge. De to andre, der sejlede pr. skib – var 2 1/2 måned undervejs! I en af de langsomme var blandt andet computeropladere…smart!

 

Vores yndlingskopper. Den bedste…

 

 

…tid i vores liv. Store ord til en lille kop, som jeg skrev på insta. Men føles sådan.

 

Sidste aften i Melbourne. Kalle sov hos Lane…sammen med alle vennerne. Sidste krampetrækninger. Søren ringede pludselig ned på fiskerestauranten, bad om et bord ved den pejs, som jeg havde ævlet om, siden vi var der i lørdags. Vi kørte derned og fik verdens bedste bord.

 

Happy Danes.

 

Daaaa daaaa, vi fandt den!

 

Lanes mor Donns fortalte jo fuldstændig begejstret om den her hemmelig bar på Bay Street, umulig at se fra gaden. Den skulle nås før farvel. To godnat drinks i Clooney bar….de kendte udemærket Lanes mor.

 

Torsdag. 30. maj. HJEMREJSEDAG. Her startede det hele. Tilbage i januar. Den 16. januar, hvor vi ventede på at komme inden for i Esplanade West.

 

Morgentur. Last one.

 

Ved at være der…tager lige en runde…

 

Farvel til Mads rum, senere soveværelse for Lene E, Mette og Annette og Marianne.

 

mere Mads.

 

Kalle værelse til venstre. Masterbedroom for enden, toilet nr. 2 til højre…

 

Soveværelse for Kalle, for Orla, for Emil og Emma og sidst for Mette.

 

Kalles badekar.

 

Og masterbed room. Har besovet Søren og jeg og senere Annette, Søren og Anton.

 

mere master.

 

Walk-in closet. Så meget et hit.

 

Masterbedroom toilet, fine forhold.

 

Sofa vældig hjørne.

 

Persienner nede ud til terrassen….soon leaving the house.

 

…anden lod jeg stå. Fem kroner i OP-shop på Dundas Plads…den har passet godt på os. Det skal den også gøre på de næste.

 

Skrevet lister og langt brev til den nye familie. Alt vasket ned, senge redt i bedste airbnb-stil – velkommen til de nye heldige kartofler, familien fra England, som skal bo her et år, og som vi jo fik kontakt til igennem en af Sørens engelske kolleger.

 

Udgang til garagen. Farvel nypudset Fort Territory, godt nok tjent os godt. Søren ELSKEDE den bil.

 

Kalle, Isaac og Enrico.

Det store Kalle farvel crew. Rørende. Kalle stod derude i flere timer med gruppen her…før taxien kom.

 

Jeg ved ikke, hvad de ser på. Men de stod sådan, tæt sammen, længe. Hold nu op, hvor var det svært at være i. Meget meget svært.

 

Så kom den, taxien! Jeg tudbrølede, da den kørte. Hele gruppen af Kalles venner løb langs bilen og vinkede. Fulgte os længe. Kalle tog mig i hånden og sagde, men mor, vi ser dem jo igen. Vi er jo for altid venner.

 

Lufthavnen, tjek ind gik perfekt. Ingen overvægt. Alt røg med! Havde tømt ud før her. Gamle sko, pakket om, taget nogle lag tøj på.

 

Sidste flat white på australsk grund.

 

Første fly. Den lange tur. Alt gik vel. Ingen turbulens.

 

Sidste etape. Også her gik det smooth. Egentlig overraskende hurtigt. Helt surrealistisk at være så tæt på hjemme igen.

 

Overvældende ankomst i Kastrup. De stod på begge sider. Morten, Rikke og Aske. Nikola, Maria og Alfred. Far og Paula, Mette, John, Jacob, Karla og Hugo. Mads, farmor og farfar. SÅ overvældende, at jeg var helt lammet nærmest….de fik knus alle sammen, store knus.

 

Kæreste far gav kaffe og kakao til hele bundtet. Far og Paula havde taget toget over og tog hjem igen. Så utrolig dejligt, at de kom.

 

Søborg vennerne tog alt vores habengut med hjem. Søren og Kalle kørte med sine forældre til Nørrebro for at hente udlejningsbil. Mads og jeg tog metro.

 

Højvangen lignede fuldstændig sig selv. Da Mads og jeg gik fra bussen, 68´erne og ned mod huset var det som i går. Som om at tiden ikke havde været. Tiden væk. Føltes helt vildt mærkeligt. Her var så frodigt og grønt overalt. Blomster fra naboer, og Rikke og Morten havde sat poser med mad til os på trappen. Ufatteligt betænksomt.

 

Mads, den store, dejlige dreng. Gensynsglæden var varm og særlig, og søndag hed det tilbage til efterskolen. Vi kørte Mads ned og han viste frem. Hjemme igen. Hjemme igen.

*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *