Glædelig jul og nytår med sønderjyderne

December. Sikke en uforskammet dejlig måned og VIGTIGST AF ALT: bror Søren og familie fra Haderslev rejste 34 timer fra nord til down under og os. Mads landede otte timer senere, mandag den 17. december.

Haderslev! Tusind af hjerterne TAK for besøget. Dagene lyser stadig klare og varme på nethinden.

 

Turens billede: Ikke svært at vælge. Ægte fætter-love fra start til slut.

*

Søndag. 16. december. Haderslev på vej til Australien. Det var noget af en mellemlanding i Shanghaj, de var ude for. Grotesk farce, hvor alle skulle vise fingeraftryk på samtlige fingre flere gange for at komme igennem paskontrol og for at sikre, at bagagen kom med videre. Her sidder Søren, Annette, Emil og Anton sikkert i sæderne fra Shanghaj: Here we come. Emma var med et andet fly, der ankom en time senere. I Port Melbourne stod den på klargøring og hovedrengøring. Glædede os vildt til i morgen. Til sønderjydernes ankomst og Mads, der landede mandag aften, klar til tre ugers juleferie!

 

Mandag. 17. december. Og så var de her! En stor-taxi rullede op foran døren. Klokken var lidt i 11 formiddag. Søren F havde et møde, han ikke kunne misse, så familien kom selv hertil. Efter knap 34 timer undervejs – ikke til at se på dem. Seje som stål!  SÅ skønt at se alle.

 

Familien skulle holdes igang, så jetlag ikke fik overtaget. Vi fik lidt frokost, og så på gåben til Albert Park. Se på Victorian Houses og Albert Park Village. Fandt den restaurant, vi ville spise på om aftenen. Ricardo’s Trattoria med rap i replikken italienske tjenere (været der en gang før med Torben Orla. Tilbage i februar). Her er vi på pier for at springe og drikke aftendrink.

 

Fætrene har lige hoppet fra pier, den Kalle og vennerne altid hopper fra.

 

Italiensk og lun aften. Hele vinduespartiet var rullet til side ud mod gaden.

 

Vores tjener, rap rap i replikken – især bror Søren og søster Lene grinede højlydt. Ligger til familien.

 

Søren og jeg tog i lufthavnen for at hente Mads. Havde set, at han landede en halv time før beregnet, så hurtigt ud i bilen. Vi ankom præcis i det minut, vores store hjemvendte kom til syne. Så ufatteligt dejligt at se Mads, der var i højt humør. De to brødre fik lov at sove sammen i sengen. Søren og jeg tog madrassen. I morgen heddet det bytte købmand. Vi sov alle fire på Mads gamle værelse. Total campinghygge.

 

Tirsdag. 18. december. Melbourne, here we come! Alle mand havde sovet ok, så jetlag ingen hindring. Søren cyklede på arbejde. Stødte til senere. Her er vi ved tram 109. Målet var Brunswick Street i Fitzroy. Melbourne’s Vesterbro-hippe-område.

 

Tøserne i blomster-slaraffen. Søren O sakkede hele tiden bagud, skulle have ALLE detaljer med. Solen kom efterhånden.

 

Brunswick, grafitti overalt.

 

Invasion på Rooftop bar.

 

Kunne være blevet her i evigheder.

 

Fætter reunion.

 

 

Så videre til South Wharf, der løber langs Yarra floden. Cafeer og barer og gadekunstnere side om side.

 

Fire på stribe.

 

 

 

Han var her igen. Spottet efter ham i månedsvis. Kaligrafi-japaneren. Skriver ens navn i skrifttegn og forklarer, hvad navnet betyder. Jeg fik skrevet “Lene” på japansk og senere, når veninde Lene E kommer ned i januar, vil jeg finde ham igen. Mon det så er same same? Opklaring følger.

 

Doktor Søren færdig på kontoret. Han cyklede i forvejen hjem, mens Kalle, Anton og jeg tog tram til Port Melbourne for at pakke bil og lave pizza til Open Air Cinema om aftenen. Mads var turguide for resten af flokken. Vi aftalte at mødes kl. syv ved Botanical Garden.

 

Mads viste rundt i centrum. Her er det Federation Square.

 

Sørme nemt at komme i julestemning i Melbourne!!! Plastic fantastic.

 

På vej hjem i tram tilbage. Kalle, Anton og faster.

 

Mødtes i køen i Botanisk Have uden for indgang til Open Air Cinema. Aftenen var lun. Vi skulle se “Love Actually”, den gamle, romantiske traver.

 

Gang i pletskud af parken. Emil eksperimenterede med perfekte vinkler. Her i liggende position. Emil og Mads kravlede rundt i lange minutter, fortalte Annette.

 

og her pletskuddet: Melbourne Turistinformation, kom bare an! (Men det bliver dyrt).

 

Fik tilranet os godt areal. Her gælder først til mølle. Forestillingen gik i gang halv ti. To en halv time efter ankomst. Vi havde: ÅLT MÆ til picnic.

 

Fætrene krøllede.

 

Emma forevigede krøllede drenge.

 

Love actually (gik i gang lige efter) – Hugh Grant holder vejen og skansen, igen og igen. Feel-skønnest-good-film.

 

Her ses kun fire, men senere kom de i mængder. Flagermusene. De er noget af det mest fascinerende ved at være inde i Botanisk Have og se film. Nærmest flyver omkring ørerne på en, når mørket falder på.

 

Onsdag. 19. december. The Grampians tur. Haderslev skulle med i bjergene, og heller ikke Kalle og Mads havde været der før. (Søren og jeg var der kort på vej på Silo Art Trail fornylig). Der var booket overnatning, airbnb i Horsham, onsdag nat, så vi kunne være klar til en lang dag i The Grampians Nationalpark torsdag. Aftalte afgang ved et-tiden. Søren O og F sørgede for at hente lejebil.

 

Fætrene chillede og var i fitness, de to store. Emil førte an. Træner dagligt i Haderslev.

 

Fruerne tog på South Melbourne Marked og fik jul på tæerne. Sikken et treat. Sad tre stk. sønderjyder på rad og række med kaffe, mens vi blev dullede. Annette glædede sig til at få Søren O med på markedet, når vi er tilbage fra juleferien.

 

Over middag, afsted med os. Kørte i cortege. Sejt af bror Søren lige at sætte sig ind i en højresidet bil og køre familien 3-4 timer til Horsham. Han klarede det i top og formåede at blive lige i halen af Territory hele vejen. The Grampians ses i baggrunden.

 

Her gjorde vi frokostholdt.

 

(Mad i gummerne, ikke så charmerende, men men!!!) Outzen har slynge på højre arm. Beordret af doktoren efter at vi dagen før havde fundet ud af (fik taget et røntgenbillede), at der rent faktisk var en fraktur! En lille muskel-tilhæftning var brækket af og skulle have tid og ro til at vokse på igen. Jeg nægtede i starten at iføre mig slyngen, havde jo siden den 8. december, hvor faldet skete og skulderen fik slag, klaret mig uden. Eller klaret og klaret, ikke kunnet så meget lissom med højre arm. Men doktor Søren var benhård, og Annette bakkede ham op. RO PÅ NU! Jeg havde slyngen på en lille uges tid og så af igen. Doktor Søren gav nådigst lov. Familien fra Haderslev var største engle. Tog fra og fra og fra, mens jeg leverede ren venstrehåndsarbejde.

 

Den sad og hilste på os. Bliver ved, selv efter et år hernede, at synes at parrots, papegøjer, er eksotiske. Annettes pletskud.

 

Vi kom frem til det store airb&b hus i Horsham (eneste mulige, der var tilbage til ni personer) og selvom det udefra så lidt tvivlsomt ud, var det i top. Masser af plads, rent og hyggeligt.

 

Drengene sprang straks i.

 

 

Søren, Annette og Emma gik tur ned i Horsham city. Fandt en Coles og købte ind til aftensmad. Søren F hentede varer og indkøbere, og så ellers gang i køkkenet.

 

Simkort til mobiltelefoner. Fik det til at funke. Skøn middag med Annette bag roret. Alle mand gik til køjs før alt for sent. Godnat og tak for endnu en dejlig dag.

 

Torsdag. 20. december. Før kl. ni var alle klar. Spist morgenmad, været i bad. Ryddet værelser op, pakket. Imponerende. Fætrene og kusine skriver i gæstebogen.

 

 

Paparazzia Outzen…

 

The Grampians. Vi parkerede ved Zumpark carpark (på anvisning fra Sava) og gik så gåturen til MacKenzie Falls over Fish Falls, hvor der kunne bades. MacKenzie Falls er no go som badested. Flere unge er druknet, fordi strømmen er så stærk.

 

 

Toppen af Fish Falls.

 

 

Og så i det kolde gys.

 

 

Ankommet til Mackenzie Waterfall.

 

MacKenzie Falls.

 

Og her med Kalle.

 

Kalle, Mads, Emil, Anton og Emma gik op til toppen…

 

…af vandfaldet.

 

Vi kørte til Wonderland Carpark og satte bilerne. Her startede gåturen op til Pinnacle Lookout, en ca. 2 – 2 1/2 timer tur. (Retur).

 

 

 

 

 

På toppen. Pinnacle Lookout og et stk. vovepels.

 

 

Pels nr. to. (Så værre ud end det var, men slemt nok! Drenge altså…)

 

Sønderjyderne.

 

 

Der var dunkede lidt præstationsangst i blodet, for havde jo LOVET at der ville være kænguruer. Vi så kun et par i det fjerne i morges, ikke godt nok, men redningen var lige om hjørnet  eller dvs. for foden af bjergene på en slette. Ved indgangen til byen Halls Gap.

 

 

 

 

Der kom også emuer ud på sletten, de blev dog skræmt væk af kænguruerne, der pludselig fik benene på nakken. 20-30 stykker fór afsted, væk fra sletten, forbi vores biler og ind i skoven. Det er de sjoveste hoppebolde.

 

Nåede at ringe til Andrews Hamburger, da vi tankede biler på vejen hjem, i udkanten af Melbourne. Fik afgivet bestilling inden kl. 9pm. Everthing for those kids…

 

Fredag. 21. december. Haderslev klar til Byron Bay og juleferie. Vi følger efter i morgen.

 

Blæsende fredag. Mads og jeg tog til St. Kilda og spiste frokost på Little Blue for enden af pieren.

 

Var vi lige omkring Sava først, mødtes på cafeen overfor skolen, hvor hun arbejder. En hurtig kaffe og overlevering af hendes julekager.

 

Fredag aften var der fine gaver fra farmor og farfar og morfar. Eneste gaver i år.

 

Blå himmel i Byron. Vores udsendte sørgede for dokumentation.

 

Udsigt til strandbabes.

 

Lørdag. 22. december. Og så var det vores tur.

 

Det havde været meget hot hele lørdagen i Byron, men lidt efter vores ankomst, ved tretiden, høvlede det ned. Her har vi søgt tilflugt på vores yndlings falaffel-sted.

 

Gensyn.

 

Søren O tjekkede kølerdiske, muligheder til julemiddagen?  Se lige, hvad han fandt. Årets julegris!

 

Fik da handlet lidt ind til juledagene….

 

(Just joking. Vognen var efterladenskaber fra andre kunder…) Havde booket bord hos vores italiener til aftensmad (elskede den sidst vi var i Byron, i juli).Trattoria Basiloco.

 

Søndag. 23. december. Godmorgen i sol.

 

Emil klar til dagen.

 

Der var et gammelt surfboard i skuret. Anton øver sig. Surf timer senere på dagen.

 

Mads har jo prøvet det før…semi-proff!!!!!

 

På stranden. Surfing først kl. 2pm.

 

Det blødeste, klareste vand.

 

 

 

En bold plus seks store og små mænner. What else do you need?

 

Og så er de igang med surf-lektionen…

 

Emil-dude.

 

Søren O.

 

Anton.

 

Hele flokken!

 

Emma (næsten dude). Boardet blev på land! (Knæet gjorde ondt). Faster havde ondt i skulderen og Annette, hun sympatiserede med de to krykhusarer.

 

Mandag. 24. december. Glædelig jul! Søren, Mads og jeg tog cyklerne tidligt ned i byen til morgenkaffe.

 

Annette tog billedet her på vej til stranden…liiiiiidt anderledes standard end vores airb&b, hvor der var gulvtæpper overalt OG en KITTECAT (navnet på bæstet: Katten, som jeg ligesom ikke havde gennemskuet, via annoncen, boede der fast og skulle fodres og støvsuges hår op efter.) Den eneste, der holdt af katten var dyreelskeren Emil. Måske fordi vi andre bestemt ikke elskede den. Opholdt sig 24/7 inden i huset, hvilket der lugtede (tun på dåse) af. MEN vi overlevede. Alle mand tog det med oprejste pander. Huset var stort og lå godt og det var det billigste, vi kunne få (dyrt nok, men Byron skruer helt op for priserne, når det er jul). Nå ikke mere om KITTECAT! Vi kan jo drømme lidt om det her hus i stedet for. Simpelthen bare visualisere, at det var HER vi rent faktisk boede! Tænk, hvor nemt. Det var sgu da HER, vi boede. Ingen dyr, kun indoor pool, hjemmebar og en tjener, der vimsede rundt konstant og shakede smækre drinks.

 

Alle gik til main beach, undtagen Søren og jeg. Vi stødte til senere. Ville gerne gå turen til Tallow beach først.

 

Her er hentet pita/falaffel fra bedste biks i Byron. Frokost.

 

 

Tallow beach på en dag med stærk strøm. Lifeguard sagde, at vi godt måtte bade, men skulle passe ekstra på og kun gå i inden for det afgrænsede område. Søren og jeg blev på stranden.

 

Skiltet lå heldigvis ubrugt i stakken. No sharks for the moment.

 

 

På vej over til de andre. Skulle lige have købt en gave til pakke-leg først. Maks. 5. dollars var aftalen. Skulle leges juleaften, efter julemiddagen ude. Emmas ide.  Alle gik op i det og fandt fino ting.

 

Alle omklædte ved seks-tiden. Tapas før afsted til julemiddag i byen. Byron Bay General Fresh Cafe, i starten af hovedstrøget.

 

WE-fie. Sendte billedet til Sdr. Jylland.

 

SÅ klar til juleaften…

 

Byron Bay Fresh Cafe. Drinks og dejlig mad. Total luksus ikke selv at skulle stå i køkkenet. Højt humør og ditto cigarføring.

 

 

Den fineste aften, da vi gik til vandet omkring solnedgang.

 

Gik ned til dans ved stranden. Yderst til venstre på pieren. Alle Byrons hippier (og os andre) samles hver aften for at spille og danse solen ned. Mads dansede med.

 

Fed stemning og gode grin.

 

Flammekaster var med på rytmerne.

 

Tilbage gennem gang i byen med levende musik.

 

Hjem til risengrød, pakke-leg, dejlig er jorden og Erik Påske synger julen ind. Sidste afsnit af julekalenderen i bløde sofaer.

 

TAK for en dejlig, nær og ret så anderledes jul. Inspirerende at man ikke behøver alt det traditionelle meget meget, vi jo altid har på programmet i Danevang. Tænk at jeg, julegrisen over dem alle, skulle komme frem til den konklusion. Men det er jeg. Det vigtigste er sgu de mennesker, man er sammen med, som altid jo her i livet. De yngste i selskabet tror jeg savnede lidt mere af det traditionelle, læs julemaden og flere gaver. Men inspirationen er i hvert fald steget Søren og mig til hovedet. Befriede uden alle de mange gaver – kommer vi til at justere på.

 

25. december. 1. juledag. Australiernes jul. Søren og jeg var tidligt oppe. Fik kaffe på General Store next door.

 

Heldige os! 95 % af cafeer og butikker var lukket i dag.

 

Haderslev skulle videre til Sydney om eftermiddagen, så heldigvis var der masser af tid til julepicnic på stranden. Sandwich (brød købt i går. Det meste lukket og slukket i dag) – kolde øller, vin og vand. Og surfboardet fra huset udgjorde anretterbordet.

 

Honey, siger min mand så blidt, som han kan. Hvorfor alle de mange, mange, mange billeder. Hvad med at begrænse dig? Og ja, jeg ved godt, at der er mange, men…oh I skulle VIDE, hvor kæmpe bruttomængden er, FØR billederne kommer her. (Har også haft alle Annettes og Emmas skønne billeder denne gang at svælge i). Undskylder, hvis der er en stribe så lang som Rømø dæmningen, men det her er jo også et totalt egoistisk projekt. Når jeg ser de her brød på det er billede, så står jeg i butikken, lige her står jeg, sammen med Søren og kan dufte dem. De lyse var lige kommet ud af ovnen. Derfor kære husbond og jer andre! Hvert billede rummer en følelse, duft, stemning… et særligt øjeblik… (brødene brugt til sandwichene ovenfor).

 

 

 

As good as it gets.

 

Sidste tur i bølgerne med onkel Søren –  i denne omgang.

 

Lige et roligt træ at sige på gensyn med. Søren F og jeg havde jo sagt, I bestiller bare en Uber til lufthavnen. Easy peacy og billigt, men det var JUL for pokker jo, så ingen Ubers at få og taxier nærmest heller ikke, og de få der var kostede en bondegård. Øv-streg i regningen. Men det vigtigste var, at der til aller aller sidst KOM en taxi og familien nåede airport…lige til tjek ind. Beklager meget det knap så fede vært og værtinde råd! (Spørg lige, hvor travlt min mand havde bagefter med at booke en taxi til os til de to dage senere.)

 

Vi gik turen til lighthouse. Igen. Sidste gang var jo til Sørens fødselsdag. Ligeså dejlig som sidst.

 

Masser af mennesker, ventende på solnedgangen.

 

Ligner jo en hel Taj Mahal.

 

På vej tilbage.

 

Sjælden ørn, fortalte en turist os. Sad på vejen ned fra fyrtårnet. Hvem kan hjælpe med et ørnenavn?

 

 

Alt vel i Sydney. Søren sendte rapport.

 

Haderslev havde booket en super airb&b lejlighed, hvor alle nød at være og sove ovenpå fyldte juledage. Og INGEN kat!

 

Onsdag. 26. december. Boxing Day. Australiernes helt store udsalgsdag – og 1. juledag. Her er det hjertet, der bliver danset i hver aften, når solen går ned. Her vi stod og jammede juleaften.

 

En af de faste beboere på kajen. Han spiller bongotrommer om aftenen.

 

Købte t-shirts og shorts til drengene på Boxing Day.

 

Gik tur og badede…

 

Og lejede surfboard.

 

Højt humør i Sydney. Også her var begejstringen stor for Utzons slot.

 

VI jagtede solnedgang, men desværre kan man ikke se den gå ned. Kun farvespillet på himlen bagefter. Til gengæld ret kønt.

 

 

Øl på campingpladsen. Købte pizza på vejen hjem, hvor der igen var fuld gang i byen. Vi så fransk ungdomsfilm på husets kæmpe skærm før godnat.

 

Det her skulle have været: Skide godt Egon, men nej. Den snorkel-tur blandt skildpadder (lyder det ikke eksotisk?) som jeg havde booket den 23. december til drengene den 27., tidlig morgen, eneste pladser tilbage, kom der aldrig en bekræftigelse på. Jeg ringede og ringede og tænkte, det er nok bare var pga. julen, men da jeg endelig fik fat på bookingkontoret i hovedgaden, dagen før, rystede den unge mand på hovedet. Han fik desvæærre ikke ringet i tide og lagt vores booking ind!  Og ups havde heller ikke liiiiige fået ringet tilbage og fortalt sin kunde, at bookingen var aflyst. (Og at hun skulle have sine penge retur!) Outzen var stik, stik tosset, men kunne absolut intet gøre.

 

Torsdag. 27. december. Sidste besøg hos General Store, Søren købte sig en ceramic keep cup.

 

Fordi snorkelturen røg i vasken, fik dagen nye lyse muligheder. Vi tog drengene med på en gåtur til Tallow beach. Håbede at kunne bade i dag. Besøg på The Top Cafe på vejen dertil, som Mads havde ønsket sig. Han huskede den fra sidst. Lå på toppen af gaden, hvor vi boede i juli. Udsigt over de grønne bjerge.

 

Fik verdens bedste bedste badetur på Tallow beach, blev ved og ved i de bølger. Alt for lang tid, for pludselig var det tid. Nødt til at løbe noget af vejen, fordi den pre-bookede i flere dage i forvejen taxi til lufthavnen ville ankomme kl. 1pm.

 

En forunderligt svømmetur. Og heller ingen sharks i dag, smil og heldigvis.

 

I Sydney gik sønderjyderne langs kysten. Bronte til Bondi Beach-turen. Og de sendte billeder. Ligeså smukt, som vi husker det. Kirkegården på toppen af klippen, den udsigt!

 

Og rockpoolen på Bondi beach. Kunne bo i den.

 

Annette på Bondi beach.

 

Fredag. 28. december. Tilbage i Melbourne. Drengene var sammen med venner. Søren og jeg fik styr på huset, om og aftenen havde vi inviteret Jerome med ind i Botanisk Have for at se Queen filmen: Bohemian Rapsody. Fed film. Sønderjyderne tog færgen til Manley beach og kunne rigtig godt li´ sejlturen ud og hjem, som bror Søren skrev senere.

 

Sønderjydernes lokale beach! Bondi, den største i Sydney og fuld af badende, solende og surfende

 

 

Og her skriver Søren: “Slutter af i Sydney på den gode italienske restaurant på Bondi… Nu skal vi have pizza og young Henry Pale Ale.”

 

Lørdag. 29. december. Haderslev tilbage på Esplanade West. Dog snøft – minus Emma. Hun var lige nu på vej mod Danmark og nytårsaften her og afrejse til København den 1. januar for at starte i praktikplads hos tøjfirmaet Ganni den 2. januar. Altsammen noget, der er kommet til, efter at Emma havde købt billet til down under. Annette i gang med banana-bread

 

Gør klar til at afprøve husets weber, så den er klar til strabadserne New Years eve.

 

Sørme godt med en lille forpremiere. Lamsebasser i flammehav! Græsk på menuen.

 

Søndag. 30. december. Godmorgen i drengehyblen.

 

Søren og Annette tog nogle timer i forvejen til South Melbourne Marked, så Søren O fik tid til at ose hele markedet rundt og besøge samtlige slagtere og alt det andet. Annette havde godt sagt, da vi var nede og få jule-tæer, “din bror vil elske det her sted”, og det gjorde storebror. Vi mødtes til super paella og hvid sangria kl. fire.

 

 

Store- og lillebror og fætter Mads.

 

Søren og Mads tog over for at spille tennis. Jeg var med på en kigger. Mads forstuvede anklen i en hård match mod sin far. Annette agerede sygeplejerske, da vi kom hjem og bandt anklen prof op.

 

Selvom det var blæsende, blev sønderjyderne slæbt med ned til St. Kilda Pier for at se mini-pingviner komme i land.

 

Her en af dem.

 

Søren og jeg talte længe med far om aftenen. Så vildt at det kan lade sig gøre. 16.000 km. væk.

 

Mandag. 31. december. Sidste dag i et uforglemmeligt år 2018. Her er det indkøbsseddel til aftenens menu, som Annette står bag. “Bare et forslag”, som hun sagde til os. JA 1000 TAK TIL DET HELE. Så forunderligt at have hende på banen. Magen til overblik og organisationstalent i et køkken, også her, skal man lede længe efter.

 

De voksne tog på South Melbourne Marked for at købe ind til den stuuure aften plus lige smage på de østers, der langes over disken i en uendelighed hernede. Søren O havde jo sonderet terrænet i går. Talt med samtlige slagtere og vurderet deres køds kvalitet. Vidste lige, hvad der skulle indkøbes.

 

Godt nytår! Ved sgi ikke, om jeg nogensinde lærer at holde af de her blevre-dimser. Med lidt stærk tabasco gik det faktisk ok.

 

Da indkøb var klaret, havde vi ren chill eftermiddag. Annette og jeg gik skøn tur omkring Albert Park Lake. Drengene tog til St. Kilda og spiste is og bagefter var alle mand ved poolen. Vi mødte et par, Søren og jeg aldrig har set før i komplekset….faldt i snak. Han havde boet i Valby et par år, langt tilbage i tiden, og elskede Shubidua: There is a dogshit in my garden! Han fortalte, at han indtil for nylig havde produceret vin i Mornington. Vi talte mere og ønskede hinanden godt nytår. Et kvarter efter kom han tilbage med tre flasker vin. “For you. I have only few bottles left”. Alle tre flasker blev drukket på kanten af det nye år. Rød, vin og rosé – og de var gode. Den her generøsitet, som vi har mødt igen og igen, bliver ved med at komme bag på os. Tusind tak til parret i nr. 116.

 

Fra min og Annettes gåtur rundt om søen. Her er vi oppe i udsigtstårnet, hvor man, ups, ikke måtte gå op, stod der. Men jeg havde jo lige været der ugen før, så var sikker på, at det handlede om, at de ikke ville have nytårs-berusende australier derop. Med andre ord: Vi hoppede over afspærringen, men sig det ikke til nogen.

 

Snart klar til den store aften…

 

 

Total klar.

 

Annette havde total styr på køkkenet – vi andre kunne bare slappe fuldstændig af. Luksus.

 

Tapas sæt i gang.

 

 

 

Søde jer. TAK fordi I kom (så og sejrede).

 

Lykkelig…og mere og mere grå i håret. 50 året coming up!

 

Roséen fra nr. 116.

 

Under den stuure middag. Søren O fik gave af sin kone: “Verden er min legeplads”, ynder han at gå at sige, så Annette havde fundet en fed best places in the world to go – bog. Under spisningen talte vi om gode og dårlige ting fra året, der er gået og om håb for det nye. Alle fik taletid.

 

Eftersom fyrværkeriet i den nærliggende park, som var en goddag mand økseskaft stor skuffelse (jeg tror jeg nåede præcis 3 minutter, for inden jeg kom ud af døren med champagnen, og inden jeg kom over i parken og hvor var de andre lige,  lyse, lyse med mobilen) var det SLUT. 10 minutter får man i Melbourne. Det er det!  Central styret, ingen private må affyre. Anede vi ikke, og jeg der ellers har spurgt gud og hver mand om, hvor man dog skulle gå hen for at se fyrværkeriet. Nu forstår jeg bedre, at ingen har været helt så entusiatiske. Set i bagspejlet og med rationelle øjne er der selvfølgelig vældig meget godt i byens beslutning. Ingen kommer til skade, millioner af dollars går ikke unødigt op i røg. Godt vi kunne lave vores egen limbo-fest bagefter. Det var sjauuuu…

 

Lidt mere fællesdans. Vi prøvede at holde drengene i stuen og omkring musikken. Lykkes et stykke hen af vejen. Farvel og godnat ved to-halv tre-tiden. Glædeligt, velsignet og lykkeligt 2019 til os alle.

 

Tirsdag. 1. januar 2019. Søren og jeg lavede egen kaffe i dag. Vidste ikke helt, om noget havde åbent. Ned til vandet og hilse godmorgen.

 

Nytårstalen, som det sig hør og bør, også selvom man er langt væk hjemmefra. Dagen derpå Dronning.

 

Chill i poolen.

 

Mere chill og blå himmel.

 

Tidlig aftensmad. One-pot-pasta og doktor Søren havde ordet. Introduktion til aftenens cricketmatch i MCG (Melbourne Cricket Ground), en komprimeret udgave af sportsgrenen, der i aften KUN ville vare tre timer. Kan ellers tage uger at spille sådan en cricketkamp!

 

Og han forklarede…

 

Og forklarede…

 

Tog tramen ind. Nr. 1. til Federation Square. Gik det sidste dejlige stykke sammen med hundreder af andre.

 

Før kamp-start mødtes vi med Charlie, Julie, Freddie, Harry og et andet dansk par, der var på down under memory lane besøg. Her er vi kun os ude foran station.

 

Melbourne Cricket Ground.

 

Forventningsfulde….KUN tre times cricket.

 

 

Det var Charlie, nederste række, grøn bluse, der sørgede for billetterne. Han er member, meget laaaaang proces at blive det. Havde det taget 10 år? Nå men i hvert fald sad vi vældigt på member tribunen. Julie sidder i midten.

 

Der var heldigvis rigelig med kompensation fra det sløje krudt den 31. Hver gang hjemmeholdet scorede, og det gjorde de konstant, var der høj musik og lys på himlen.

 

Gik ned mod tram i den fineste sommeraften.

 

Onsdag. 2. januar. Så blev der lejet bil igen. Vi skulle på Great Ocean Road tur og se koalaer.

 

Når solen skinner langs kysten fås det ikke bedre.

 

Det skulle da lige være, når ham her er her.

 

…,

 

Ved Kenneth River parkerede vi bilen og gik på koala-spotting.

 

Men før opstigning kom papegøjer og hilste på.

 

Man kunne købe korn at fodre med. Emil og Kalle fik af en flink inder.

 

Fin gåtur, gik vel 2-3 km og vi var gode spottere.

 

Der var en…

 

En til.

 

Spottede vel en 10-15 stykker. Man må have øjnene med sig, også fordi de nærmest ikke bevæger sig. Sover 20 ud af døgnets 24 timer. Hver koala har brug for 100 eucalyptus træer for at overleve et liv.

 

Medbragt frokost.

 

Kørte videre. Til Apollo beach for at svømme i de her bølger. Dagens højdepunkt. Koldt med fantastisk.

 

 

Good on you boys!

 

Søren F ledte an på den kønneste tur hjem. Op over bjerget, gennem nationalparken Forrest. Vi standsede i byen af samme navn, havde hørt om deres bryggeri. Det havde desværre lige lukket! Vi fik vand og Annettes banana-brød i stedet for og faldt i snak med nogle rangers, der passede på området. Unge fyre. Den ene havde været i DK og havde forelsket sig i hele to danske piger –  ingen af dem fik han lokket med hjem, fortalte han slukøret. Fyrene forærede Søren O to af bryggeriets øl. De havde lige nået at købe en kasse med seks. Vi nød dem til aftensmaden. Generøse aussies og generøse fætre, når det kommer til brødreknus og kram.

 

Torsdag. 3. januar. Søren F agerede Uber til lufthavnen. Der var ikke plads til fruen i bilen pga. al bagagen, selvom jeg havde sat næsen op efter at skulle med. Kramme farvel på Esplanade West. Men nok meget godt. Ellers ville tudemarie have løbet løbsk. Tusind af hjerterne TAK for besøget.

*

Efterord. Se lige det her billede af køleskabet i Haderslev, som bror Søren sendte mig i aftes. Byron Bay – et klistermærke fra pakkelegen juleaften ,og mor er med. På et billede fra vores bryllup tilbage i 2004. Så glad det gjorde at se det. Det billede skal med, lige her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *