Min barndommens gade

Indlægget er skrevet i forbindelse med Bloggers By Hearts julekalender 2017. Bloggers By Heart er et fællesskab af bloggere, hvor jeg er inviteret  inden for. Tak for tilliden og glædelig den 18. december.

Jeg er din barndomsgade. Jeg er dit væsens rod. Jeg er den bankende rytme, i alt hvad du længes i mod. Lyrikken og tonerne fra Anne Linnets fortolkning danser i hovedet: Det er jul, og Tove Ditlevsen rører. Det gør hun hele året, men måske ekstra meget lige nu. Tove Ditlevsen, der ville have fyldt 100 år den 14. december. Hun rører ved noget grundlæggende, rødderne! Mine gror i Ellum. Selvom jeg er 48 år, voksen, gift og mor til to med hus i den anden ende af landet, i Søborg, så er min hjemmebane til stadighed den lille flække i Sønderjylland –  en evighedstryg base. Vildt at det er sådan! Vi går lige en runde om det gule hus. Jeg er ikke opvokset i det, men er altid kommet her.

Min farmor og farfars hus gennem hele min barndom. Senere boede min far og mor her sammen, indtil hun døde af kræft i 2009.  Nu bor min far i huset med sin kæreste Paula.

Jeg er vokset op på slægtsgården kun et stenkast fra det gule hus, og vi fejrede altid jul på gården. På billedet nedenfor kan du lige ane taget på en af laderne, helt bagerst, og bag den det store træ i midten af gårdspladsen. Der er et lille foto i det gamle album fra da det blev plantet for over 100 år gammel. I det hvide hus bor stadig Laurette. Hun var ung pige i huset hos os. Min mor var lærerinde og kørte hver dag kl. halv otte. Min far var landmand og var tit ude. Mine barndomsjule var præcis ligeså dejlige, som sådan nogle skal være. Ikke et øje tørt!

Billedet er taget første søndag i advent. Vi var i Sønderjylland, på juleweekend i det gule hus. Frostklar, knitrende morgen.

Mine barndomjule var dejlige, det var de bestemt. Dog er der et særligt minde, der stædigt skubber sig foran – det handler om et sminkehoved. Jeg var 10-11 år og havde ønsket mig det vildt og inderligt. Et plastikhoved med plirrende øjne og strutmund og med langt plastikhår. Midt i december bad min mor mig hente en dug i skabet i gangen. På midterste hylde, sagde hun, men hvad var det? Min hånd kom til at mærke efter – også på øverste hylde, og her lå noget, der var rundt og føltes ligesom… Jeg gjorde nu noget, som jeg aldrig har gjort, hverken før eller siden. Jeg pakkede gaven op! Pakkede gaven op. Pakkede gaven op. Og…

Magien var væk. Som i helt væk! Jeg stod, stiv i kroppen og kunne ikke glædes det mindste. For ja, det var et sminkehoved, men nu vidste jeg det jo. Og jeg kunne ikke engang føle sorg og skuffelse over, at det ikke var det rigtige hoved, men en kopi, hvor al sminken ville sætte sig fast. Det vidste jeg fra min veninder. Jeg fik pakket papiret omkring igen, og det blev jul! Gaven lå som den sidste under træet. “Pak nu op”, sagde min mor forventningsfuld. Jeg tøvede, men lagde den så i skødet. Jeg takkede ret overdrevent meget.

Det var et rigtig, møgdumt sminkehoved! Ikke fordi det var en kopi, hvor al sminken vitterlig sad fast, men fordi jeg havde overtrådt den helligste af alle love. “Nix pille, når det handler om gaver!”

Hvad har du mon af juleminder?

Sønderjylland er flad som en pandekage med store åbne vidder. Jeg holder af al pladsen, der breder sig overalt.

I mine voksne år har jeg fejret jul på skift i Ellum med min far og søster Mette og familie og på Sjælland med Sørens familie. Hvert år i de 17 år, Søren og jeg har kendt hinanden, har det været sådan. I Foghsgaardklanen er vi 20 små og store omkring bord og træ. I min klan er vi 22, men holder altid jul i mindre portioner (læs ikke alle 22 sammen). Jeg har aldrig selv været vært den 24. og er nærmest helt skrækslagen ved tanken om at skulle tilberede en julemiddag, hvor ALT skal ind på samme tid i VARM tilstand. Husker min mor, der løb rundt og rørte i gryder, mens hun lavede sovsen klar.

Sidste år i Ellum. Alle børn i høvognen ud at hente træ i skoven. Det er lige før afgang. Morfar skal først have drukket sin kaffe.

Jeg elsker, elsker julen, og har altid holdt den inden for landets grænser. Selvom jeg har rejst, nogle gange i måneder, har jeg formået hvert år at hjemvende lige i rette tid til “Højt fra træets grønne top…” I år fejrer vi den 24. december med Sørens familie, og den 2. januar er der afgang til eventyret i Melbourne. Julen 2018 bliver første gang, hvor jeg som mig, og vi som familie skal holde udebane-jul. Jeg har spurgt Sava og Jan, der bor i Australien og har gjort det de sidste syv år, om at fortælle lidt om deres fejring, så vi ved, hvad vi kan glæde os til. Og så vi kan begynde, allerede nu, at forberede os mentalt…

*

Sava fortæller i en mail fra down under: En gang om måneden underviser jeg en flok skønne, optimistiske voksne i dansk gennem Danish School Down Under. I år har jeg henlagt den sidste session til vores lille hus i Black Rock, i forsøget på at give mine studerende et indblik i nogle af de danske juletraditioner. Sender dig lige den officielle invitation, så du kan se, hvad vi skal lave:

Hi all,

Have been monitoring the weather forecast very carefully and I think it is now fair to assume, that everything looks perfect for this Sunday’s Danish Christmas Extravaganza!

So here is the plan:

? Start: 2 PM

? Address: 8 Middleton Street, Black Rock

? Program: Upon arrival, you will be split into three groups. My partner Jan, our daughter Vigga and myself will be running three workshops throughout the afternoon.

# 1: Brunkage baking?

# 2: Pebernødde baking⚪

# 3: Learn how to make the traditionel Danish Christmas Star?

Workshops will run for 45 mins. in order for everybody to try them all.

?In between workshops, we will be eating Ris a la Mande and playing Bingo! So don’t forget to practise your Danish numbers. Great prizes to be won!

Cost: $10 per person. It covers biscuits and star making, Ris a La Mande, prizes and a glass of Sparkling.?

?At 6.00 PM, we should be ready to welcome any other family members/friends/spouses who would like to join us for Fish’ n’ Chips at Half Moon Bay. As winds can be chilly in the evening, I suggest you pack a jumper alongside with your bathers.????

?IMPORTANT: In order to prepare for this event of the year (we’ll, maybe not exactly…), number of attendees must be finalised by Friday night. So if you are ready to let go of the Aussie and release your inner Dane, let me know asap.

If I don’t hear from you, I don’t expect to see you!

Looking forward?

 

Ps:

Det har taget os et par år at komme til den erkendelse, at vi ikke kan kopiere de, for os, vigtigste elementer ved den danske jul og copy paste dem ind i en australsk sammenhæng. Forholdene er simpelthen FOR forskellige til, at det kan lade sig gøre. Mørket, kulden, den fede, varmende julemad. Alt det, som gør dansk jul til netop dansk jul kan ikke genskabes her. Fyrfadslysene smelter i de små staldlamper. De lange, hvide stearinlys fra IKEA brænder ujævnt pga. gennemtræk i huset og genererer øvrigt så meget varme, at det ikke er til at holde ud. Lysten til brunede kartofler og sovs kan kun holdes kunstigt i live. Og juletræet er af plastic! Butiksvinduerne sælger drømmen om hvid jul med snefnug på snor og “White Christmas” i højtalerne. På ønskesedlen står der solbriller, gavekort til Outdoor Cinema i Botanisk Have og højtaljede cowboyshorts. Efter et par mislykkede år hold traditionerne blev effektueret sådan som de sidder på rygraden, har vi droppet alt det, som ikke kan lade sig gøre, og etableret nye måder at fejre julen på, som gør, at vi ikke længes hjem i nær samme grad! Jeg glæder mig til at evaluere jeres syn på sagen om 12 måneder fra dags dato, og jeg håber, at I får præcis den jul i år, som passer til jeres temperament og traditioner?????

*

HUSK HUSK HUSK at læse med i morgen, når næste indlæg i Bloggers By Hearts julekalender offentliggøres kl. 9.00 hos Chelleblog.dk

Se de tidligere december indlæg her 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *