Jagten er gået ind. 3

Medbragt habengut fra DK plus decilitermål i dåse plus brødkniv i kuffert. Så mangler vi bare resten.

“Der er også rigtig mange australiere, der bor i mobile homes”, citat svoger Lasse, modtaget som godmorgenhilsen. Jep, good idea! Har vi da bestemt også være omkring!

Vi har set på MANGE huse. 20 måske. Måske flere. På en duelighedsskala fra 1-50, har vi set huse fra 7-50. 50’eren, drømmehuset, ansøgte vi onsdag nat, men der var så mange inde at se det, at jeg måtte gå ud på gaden efter få minutter.

Var så pladask-forelsket at det ikke var til at rumme, at så mange andre potentielt også kunne blive det. “We want this house SO much”, var det eneste jeg kunne hviske til den unge knøs af en porsche-kørende agent på vejen ud. (De kører alle i kæmpe biler, de her real estate agents, har i den grad kronede dage).

For lige at ridse op!
Vi har deadline om 13 dage. Den 24. januar skal lejekontrakten ligge klar for at drengene kan komme på Albert Park College. Vi har stadig ikke fået tilbudt et eneste home sweet home. Ansøgninger ude, men hvem ved, hvornår vi hører noget, og hvor stor chancen er for et ja.  Is i maven eller sikre kort?

Vi tog kortbunken, og heldet var med os. Kl. 16.43 i dag ringede Patricia og sagde, at hun gik godt ville hjælpe. Patricia er landlord til 48, Dundas Place. En 1. sals lejlighed med to værelser, balkon og et New Yorker agtigt køkken/opholdsrum.

I går på vores fem timer lange (igen igen) husjagt, ringede jeg til Lisa (hende med kontakt til enrollment-Tania) og spurgte, om hun måske troede, at Tania kunne se igennem fingre med, HVIS ikke vi nåede i hus med hus til tiden.

Svaret fra klart nej! Der er rigtig mange, der søger den skole, lød argumentet. “You have to have that contract.” OK, vi så på hinanden og besluttede, at nu måtte vi bare skyde på alt, der bare rørte lidt på sig. Skolen var topprioritet.

To minutter efter tikkede der en sms ind fra Lisa. Hun skrev om et to rent skilt, der sad på overetagen af et hus, tæt på hende. “Why dont you phone and hear what it is?”

Jeg phonede, talte med Patricia og aftalte, at Søren og jeg kunne være der et par timer senere. Sidste bolig i rækken. Vi mødes foran adressen, blev vist op af trappen, og mavefornemmelsen var der fluks. Lidt for småt måske, men drengene kunne få hvert et værelse, Søren og jeg kunne snildt sove i stuen. Der var køleskab, komfur, ovn, mikro, opvasker og vaskemaskine. Vældig vel-ekviperet af et non-furnished home.

Rummet ca. dobbelt så stort. Ligger over garage med gamle møbler (ingen larm fra dem).

Patricia, der har garage under lejligheden med gamle, franske møbler, som hun sælger, lagde ikke skjul på, at hun gik efter lejere, der blev mindst et år. Vi så på hinanden, vidste begge to at det gik nok ikke. Men farvel og tusind tak, vi skulle tales ved dagen efter, i dag søndag, hvor også et andet interesseret par ville komme.

What to do? Vi talte frem og tilbage, men var enige om at være ærlige. Jeg ringede til Patricia et par timer efter og fremlagte vores store ønske. En lejekontrakt, så drengene var sikret skole, men kun for foreløbig to måneder, med mulighed for at forlænge, hvis ikke vi har fundet et hus endnu. Hun sagde, at hun ville tænke over det. At de andre potentielle lejere skulle se det først.

Da hun ringede i dag var det med et ja. Vi får nøgler i morgen og skal så ellers i gang med at finde stuff. Har to dage, lige indtil på onsdag den 17. januar, hvor vi skal videre fra airbnb-dejlig-lejligheden. 

Klokken er sen, men maven er rolig. Glæder sig til i morgen.

*

Ps. Nu er klokken mandag, middag. Siden vi stod op er der vildt sagt sket følgende:

1: Kl. 08.23. Fået at vide, at vi er nr. 2 til drømmehuset. Så hvis de andre springer fra, er det vores. Men det gør, gør, gør de jo ikke, vel? Sorg.
2: Kl. 10.00. Overtaget nøgle til lejligheden, som vi har bundet os for de næste to måneder. Helt fantastisk sød hende Patricia. Vil låne os nogle af butikkens franske møbler.
3: Kl. 10.45. Mens vi fik nøglerne, ringede de gudhjælpemig fra et hipt, sort træhus med udsigt til skyline, dyrt, men vi har ansøgt det (ligger længere væk fra skolen, end vi helst vil). Agenten sagde, at det var vores fra på fredag, hvis vi vil have det. Har nu 24 timer til at beslutte os.
4: Kl. 11.46. Agent fra andet godt hus ringede og fortalte, at vi er blandt tre applications, der er sendt videre til landlord, der vil beslutte endeligt.

Spørg lige om vi er rundforvirrede! Søren og drengene er taget på Kitesurfing kursus – godt i hvert fald Søren bliver blæst igennem.

To be continued…

 

4 Comments

  1. Annette
    14. januar 2018 / 21:29

    Åh is i maven har aldrig skadet og lidt gambling skal der også til. Men med ærlighed kommer man nu engang længst … svensken på disken og alt det der ??? Sejt at I nåede det og at der nu er ro på de næste par måneder.

    Klem fra A

  2. Kirsten Jensen
    14. januar 2018 / 22:14

    Åhh, Lene, det var lige før, jeg glemte at trække vejret under læsningen både af spænding og håb. Flemming mener, at skriverierne er på højde med en krimi?.
    Hvor er det godt, at der nu er en bredere margin til at finde en mere permanent løsning på jeres bosituation og rigtig fint i forhold til drengenes entré på College.
    Dejligt med jeres lille netværk allerede.
    Fortsat god jagt.
    Kh

    • Lene
      Forfatter
      15. januar 2018 / 4:12

      Kære Kisse og Flemming. Smil og tak for dejlig hilsen. Ja utrolig dejligt og privilegeret med det netværk, vi allerede har. Lånte cykel af Julie i går eftermiddags, anden dansk kontakt (hun er australsk gift med drenge på Kalles alder) da vi var derover til kaffe. Den er blå med cykelkurv og kan transportere mange fine ting. Har altså lige tilføjet lidt til krimien….det der er sket bare i formiddags…. det der med ro i maven. Det må komme, når man bliver gammel, ti hi. Knus til jer. Lene

  3. Kirsten Jensen
    15. januar 2018 / 17:49

    ????
    Spændingskurven er jævnt stigende?. Vidste jeres væremåde ville have gennemslagskraft.
    Lige lidt teknisk, Lene. Jeg har vinget af, at jeg gerne vil adviseres, når der er nyt på bloggen, men jeg oplever, at det ikke virker. Har jeg mon glemt noget?
    Kh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *