How is school?

Klokken er afsted kl. 8.52 mandag til fredag. Year 9 Campus i Baystreet ligger lige rundt om hjørnet.

Den 30. marts var sidste dag på term 1, og så hedder det påskeferie indtil den 16. april. Skoleåret i Victoria er inddelt i fire terms.

Tirsdag den 20. marts var både elever og forældre indkaldt til speed students-parents interviewing på Albert Park College i Danks Street, hvor Kalle har sin daglige gang.

Drengene havde fri fra skole, fordi alle lærere var fuldt optaget. Omkring 1200 elever skulle i løbet af dagen have feedback på deres første term.

Der var åben for tilmelding fra tirsdag i sidste uge. Jeg var inde og tilmelde os en halv time efter, at de åbnede (den hjemmegåendes privilegier). Fik booket de i alt 18 fem-minutters interviews, så de lå nogenlunde i halen på hinanden. I tidsrummet 3.10pm og 6.05 pm.

 

Det var interviews uden uniform. Drengene kom i bløde short, hættetrøjer og tennissko.

Søren og jeg måtte dele os i starten. Der var et par overlap mellem de i alt 18 interviews! Mads missede sit første “Studio Arts”, fordi han cyklede til Baystreet og ikke Danks Street, hvor Albert Park College, hovedskolen, ligger.

Han nåede andet interview kl. 3.45pm, french med Mrs. Patience. Søren og Kalle besøgte imens Kalles klasselærer og Leadership-læreren, mr. Atrache.

Dagens speed Kalle:

French, Art, Tutorial, Leadership, English, Humanities, Science, Sculpture/recycled Innovation, Volleyball, Mathematics.

Dagens speed Mads:

French, Land and Water, English, Environmental Inquiry, Big Ideas in Science, Mathematics, Big ideas in History (missede som sagt Studio Arts).

 

Lærerne var, hver og en, utrolig motiverede og engagerede. Fantastisk at mærke. Albert Park College har især fokus på environment og art!

Den 30. marts er det slut på term 1, og drengene har 14 dages ferie, inklusiv påskeferie. Student/parents samtaler ligger i slutningen af hvert af de fire terms. Trygt for især os nye forældre så tidligt i forløbet at få indblik i, hvordan det går derover.

Fornemmelsen har været god. Forstået på den måde, at drengene er cyklet af sted hver morgen uden at kny. Første uge holdt lidt hårdt, men ellers i uniformerne og vi ses!

Albert Park College i baggrunden. Kalles skole.

OG HVAD SAGDE DE SÅ, LÆRERNE?

Der blev sagt rigtig fine ting til begge drenge. Well done, lød den overordnede melding.

Kalles humanity lærer fremhævede oplægget for klassen for et par uger siden. Det var en præsentation af en plakat, hvor eleverne skulle argumentere for eller imod noget i lokalsamfundet.

Kalles plakat handlede om, at der er alt for mange golf baner i Australien og for få fodboldbaner. Børn vil spille fodbold, ikke golf, forklarede han overbevisende til klassen.

Efter term 1 hedder det lange bukser, langærmet skjorte, pullover, slips og blazer.

Til interviews i Year 9 startede lærerne hvert interview med at spørge, hvad eleven havde lært i de sidste par måneder. Mads kom på arbejde og fik repeteret det meste af pensum.

Her er Campus I Baystreet, hvor Year 9 holder til. En tidligere fabrik med et kæmpe kantineområde i midten. Få minutter fra stranden, hvor der mandag til fredag er mulighed for at gå ned i spisepausen.

Mr. Belfield, engelsklæren, nævnte talen foran klassen om et selvvalgt emne.

Her argumenterede Mads for og imod skoleuniformer og drog paralleller til Danmark. At respekt og tilllid ikke nødvendigvis opnås gennem strikse beklædningsregler, men i værste fald risikerede at undergrave ens identitet. Samtidig kunne han også godt se fordelene. At alle på en måde var mere lige uden tøjmærker at gemme sig bag – for eller imod? Han foreslog et kompromis, hvor man starter med, at eleverne fx hver fredag fik lov at gå i deres eget, selvvalgte tøj.

*

Vi gik happy hjem. Well done!

Del

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *