Home sweet home

112 Esplanade West, vores hjem det næste års tid. Vi har underetagen, Melanie, en kvinde med voksne børn bor ovenpå med indgang ud til vejen.

Så blev det endelig, endelig stor flyttedag, eller det vil sige, ikke endelig endelig på den måde, for vi har haft en skøn måned på Dundas Place i lejligheden. Lige tilpas tid der.

Patricia, landlord, forbarmede sig jo over os og lod os bo i bare to måneder. Siden blev det til en måned, fordi vi fik hus allerede dagen efter, at vi havde skrevet under på den 2-måneders kontrakt.

Ved fælles hjælp (vi lavede en vældig annonce til Gumtree), lykkedes det at få nye lejere ind til dagen efter, at vi flyttede. Happy ending – vi sparede en måneds husleje og nye husleje blev glade. Nu er også området omkring Dundas Place, Albert Park, i bevidstheden. Jeg kommer til at komme der tit. Favorit kaffebaren (en af dem) ligger der.

I får lige en tur omkring huset – udefra.

 

Huset ligger på en hjørnegrund lidt nede af Eplanade West. Det betyder sol på terrassen fra middag til halv otte, otte og ingen støj fra den lidt større vej Graham Street, hvor det Victorianske Pippihus ligger!

 

På Instagram lagde jeg en ladning billeder op (blandt andet Pippi her) og skrev, at vi i ugens løb så kænguruer og flyttede i hus med pøl. Mange af jer troede uden tvivl (ud fra jeres kommentarer), at dette HER var vores rosengård. Men nix! Vi nyder Pippi tit og ofte, kær nabo som hun jo, er, men vores home er her.

 

Terrassens anden halvdel. Har prøvet med både kaffe og aperol. Virker perfekt.

 

Grandissimo garage til bil og alles mulige andet. Køkken i midten.

 

Og så kan jeg vist ikke trække mere langhalm på outside. Orla er fotografen. På skønt besøg fra lørdag den 17. februar til onsdag den 21. Med til at indvie huset.

 

Orla lige ankommet lørdag kl. 17.30.

 

Jo lige et sidste halmstrå. Dele-pøl med områdets lejligheder og huse. Ved ikke hvor mange vi er om den, men der er aldrig nogen. Drengene har været fast inventar, siden vi flyttede ind, og man kan faktisk svømme baner.  Fitness rum overfor, hvor Søren og drenge, især Mads, er flittig gæst!

 

…spa med hot water og bobler.

 

Det er utroligt, så hurtigt man kan falde til. Føle sig hjemme. Vi havde garagen fyldt, da vi flyttede ind i fredags. Fyldt med ting til et hus. Alt sammen transporteret om onsdagen i en Eurocar, som Søren var chauffus af. (Man with a van brændte os af på dagen, så vi måtte selv).

Aftalen var, at vi hentede et flyttelæs hos det franske par onsdag den 14. om morgenen, to dage før vores indflytningsdato. For franskmændene skulle forlade landet om aftenen.

Det startede med et Ikea-bord, som vi købte af dem via gumtree. Endte med at blive til vaskemaskine og seng til Kalle, plus at vi så fik ALLE deres rester forærende. Lige fra sengetøj, puder, ekstra dobbelt madras, juicepresser, campingstole, knive, gryder til diverse service (altsammen fra IKEA).

Landlord i det nye hus havde givet os lov til at få adgang til garagen onsdag. Vældig pænt af dem, og vi benyttede lejligheden til at flytte ALT fra Dundas, sov på luftmadrasser de sidste nætter, som i starten, da vi ankom. Total camping.

 

Pre-flytning onsdag. Tog hele dagen og mange læs. Tænk at vi har fået samlet os så meget. Donationer plus krejlede og lånte ting.

Nu har vi boet her i næsten en uge. Drengene har præcis 4 minutter i skole. Kører i hver deres retning, de NYDER at det er så tæt på. Vi bor få hundrede meter fra vandet, og jeg prøver at komme der dagligt. Søren cykler af sted til hospitalet på 30-35 minutter, ved at kende den nye cykelvej. Elsker at vi bor åbent. Ud til gaden og mennesker.

Elsker at der kommer masser af lys ind, men at der også kan skærmes, når det er hedt. Her er aircon og centralvarme. Ikke en selvfølgelig i Melbourne, hvor husene generelt, især de smukke pippihuse, er stort set uisolerede.

Vi får se, når vinteren kommer, om huset holder, hvad de har lovet, men her virker lunt og godt. OG SÅ ER DER TÆPPER PÅ ALLE GULVE, undtagen halvdelen af køkkenet og badeværelserne. Som at være tilbage i barndommens Skansen 8! Det varmer jo altsammen.

En lille indendørs-runde:

Køkkenet med plads til med god vilje 10-12 omkring bordet.

 

Lisa, newzealandske ven, kom forbi og shinede forleden. Kom med billeder og supplerende puder. Havde blandt andet New Yorkerne plakaten her med, plus andre fine, fine billeder. Straks meget mere hjemligt. Blå sofa købt til en slik på Gumtree. Dem, vi har fået tilbudt, gik altså ikke….

Fik krejlet en til blå sofa.

 

Krejlet kommode. Lampe fra julemanden. Billeder fra Lisa og vase en gave fra franskmændene. Drømmefangeren er fra et gadesalg på Graham Street. Livets træ, giver gode drømme, the girl promised.

 

Alt her, undtagen den hvide læderstol er fundet på gaden. Læderstolen er Lisas, hun havde den i overskud og spurgte om vi ville låne den, ja hvorfor ikke. Så fik man sgi også læder ind i huset!!!

 

Kalles værelse…mor har ryddet op, fordi Orla skulle låne det.

 

Taaaaaaa taaaaaa. WALK IN CLOSET og lige ved siden af et toilet KUN til Søren og jeg. Det er helt vildt luksus, og der er plads, plads, plads til at alt kan hænge på bøjler. Jeg har krejlet mindst 50 bøjler. Lisa billede. Homemade.

 

Eij NU stopper det, vil Søren helt klart sige. Og det gør det også. Stop, stop! Det her er SIDSTE billede, men jeg synes jo, at bedframen er så vældig pæn – hvornår får vi nogensinde sådan en igen? Købt på gumtree til ingen penge, og Lisa har dullet op med indisk sari i fodenden.

 

Lige for at få lidt kønsbalance i tingene! Her et kig ud i stor-garagen, som er en nærmest integreret del af huset. Har dørtrin med tæppe, der går lige fra køkkenet og derud. The One and Only Territory har fin plads, faktisk er der rum til en til. Så kom bare an.

Home sweet home. Det er så her, vi bor. Bor og trives! Drengene har nu gået godt tre uger på Albert Park High, og dag for dag vokser de med opgaven. De er kommet af sted hver morgen og er blevet dagene ud. Det er vel en bedrift i sig selv. Siger det er ok at gå der, og virker gladere, som dagene går. Joker og griner. Godt tegn.

Søren er også ved at finde fødder og finde form på forskningen. Jeg starter som frivillig hos Sacred Heart i næste uge. Et par dage om ugen i første omgang. Det er en organisation, der hjælper 22.000 hjemløse og udsatte i St. Kilda, et område (alias Vesterbro) 3 km. herfra.

Mads skal holde en tale for klassen i næste uge. Han har valgt at skrive om/tale om School Uniforms. Kalle havde sin første ven med hjem i går – Nate hedder han. Nate har inviteret Kalle med til futsal igen på fredag (indendørs fodbold).

 

*

 

 

Del

6 Comments

  1. Sille
    22. februar 2018 / 18:32

    Lene Lene Lene – tak for skønne billeder og beskrivelser!! Elsker at få lov at følge med 🙂
    Tillykke med, at I nu endelig er landet – skønt hus – skønt sted – jeres KÆMPE indsats har virkelig båret frugt! Juhu!

    • Lene
      28. februar 2018 / 1:37

      Kæreste Sille. Tak for dejlige ord. Så skønt at vide, at du er lige der. Det har været så sjovt at få det til, knus og tanker Lene.

  2. Nanna
    23. februar 2018 / 16:40

    Tillykke med det skønne hus Lene og I andre!!! Så dejligt at se det og følge med her fra kulden. Vi mødtes i mødregruppen / rødvinsgruppen i går Lene – du var savnet 🙂 Kram fra Nanna

    • Lene
      28. februar 2018 / 1:39

      Taaaak Nanna. Glæder mig, at du læser med. Savnede også jer. Fedt med den lille video. Knus til dig og dine, Lene.

  3. Karin Leth Christiansen
    25. februar 2018 / 0:53

    Kære Lene,

    har lige skrevet en lang klamamse til dig, men den røg vist ud I æteren og farer vist forvildet rundt derude nu. Prøver en gang til. Til lykke med jeres Nye dejlige sted. Hvor har I været heldige. Mindes vores ungdom, hvor vi boede diverse steder I længere tid. Første gang I USA med Ellen som baby. Der var folk også utroligt hjælpsomme. Købte en skøn gammel barnevogn I Røde kors. Det var der ikke ret mange der brugte. Tak fordi jeg kan læse med. Hils Søren mange gange. KH Karin

    • Lene
      4. marts 2018 / 0:35

      Kære Karin.
      Hvor blev jeg bare glad, da jeg læste fra din besked. Tusind tak fordi du læser med, og den gamle barnevogn fra Røde Kors. Ja jeg kan forestille mig, at det har været et sjældent syn for guder og på gaden, men jeg elsker, elsker at alt vi har i vores hus, er givet til os, fundet på gaden eller købt på deres blå avis. Det er den rette indstilling, vi må have i den her verden. Her er så mangfoldigt. Melbourne er mangfoldig. De 107 nationaliteter, som man siger findes her i Australien, må bestemt være repræsenteret her. Det er fantastisk at opleve. Håber både dig og Peter har det godt og sundt. I skal jo fejre Hanne lige straks. Bliver den dejligste fejring, det er jeg sikker på. Bedste hilsner også fra Søren, Lene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *