Great Ocean Road

Den fineste strækning langs kysten. Lidt overskyet og diset lørdag, men søndag var himlen klar og 35 grader.

Vi har hørt så meget om den tur, og nu var det tid. Tog afsted lørdag/søndag/mandag før drengenes skolestart 30. og 31. januar. Vi havde regnet med, at vores nykøbte bil var klar lørdag, men den viste sig ikke at være det.

På dagen (lørdagen) måtte der derfor trylles. Skaffes lejebil og nyt husly, fordi vi ikke kunne nå til Cape Otway og BIMBI Park (camping), før alt for sent.

Det lykkedes! Søren hentede lejebil og Jespers telt (Jespers familie havde inviteret os til barbecue på stranden dagen før med deres venner – på Australian Day. Her havde vi aftalt at låne deres telt.)

Klokken 15.45 var der afgang mod Wye River og et af de sidste campsites, de havde. Aircon og bluetooth i bilen, alle var glade.

Langs Great Ocean Road

Første strækning: Melbourne – Wye River. Wye River er navnet på en flod, der på dette punkt møder det Indiske Ocean. Sava og Jan havde anbefalet stedet som skønt pitstop (nu blev det overnatning pga. tiden). Det tog ca. 2 timer og 20 minutter at komme dertil. En tur på 158 km.

Omkring Anglesea, vest for Torquey, 112 km fra Albert Park, bliver man ledt ud på Great Ocean Road. Det er også omkring Anglesea, guiden Lonely Planet taler om, at man kan se kænguruer.

Man skal køre op til Anglesea Golf Course, et par kilometer inde i landet, og så vil de kunne ses fra vejen. Vi havde ikke tiden, men næste gang når vi det.

Ved Anglesea begyndte den vilde udsigt over havet – udsigten lå i en hinde af dis. Jeg havde fornemmelsen af lyst til at spise af havet: Det indiske ocean i alle nuancer af blå.

Vi kører med maks. 80 km/h og helt ned til 40 km/h, fordi vejen snor og snor sig og er relativ smal.

Great Ocean Road fortsætter til lidt efter Port Campell. Vores endestation mandag.

Den første røde cirkel til højre, Wye River, var første stop lørdag aften ved seks tiden. Næste stop Apollo Bay og overnatning i Cape Otway, nationalpark, dagen efter, er tredje røde cirkel. Vi sluttede i Port Campbell yderst til venstre.

Vi skulle have teltet op inden halv otte. Tids nok til finalen i Australian Open mellem Miss Sunshine og Halep. Vi kunne se den på den lokale bar, Wye River Beachhouse, havde de lovet os. Skærmen var 32 tommer og sikken en match. Nærmest som en boksekamp, mente Søren. Ingen var i tvivl om vores nationalitet, da vi forlod baren. Stolte og udmattede.

 

Fino teltarbejde og fino telt med hele to værelser. Plads til dobbeltluftmadras i begge ender.

 

Forunderligt havbad søndag morgen. Så i kø til dagens første latte og flat white i campingcafeen.

Vi pakkede sammen og kørte videre mod BIMBI Park og den lejede campinghytte ved ti-tiden. På vejen gjorde vi holdt ved Apollo Bay, så drengene også kunne bade. Blødt, krystalklart vand, bølger og kilometervis af sandstrand – også ude i vandet.

 

Apollo Bay i 35 grader.

BIMBI Park ligger i nationalparken Cape Otway, på den sydligste spids i staten Victoria. Det tog ca. 40 minutter at komme dertil fra kysten. 32 km af mindre veje. Campingpladsen var lille og lå naturskønt med koalaer i trætoppene, hvis ellers man kunne finde dem. De lyder som aber, når de skriger. Der var samtidig et rigt og varieret fugleliv. Især de hvide kakaduer – gruppe af papegøjer med hanekam – giver øredøvende lyd.

 

Hed affære at være på camping den søndag. Her er vi på koalajagt, fandt tre søvnige, da vi gik ud af Beach Station road.

 

De falder fuldstændig i med træet. Manna Gum træet, som er koalaernes tilholdssted. Spiser bladene. Når en koala vender hovedet og kigger på en, er man ved at smelte. Ligner et tøjdyr, men tag ikke fejl. Kløerne er knivskarpe – for at kunne klatre.

 

Sådan kunne man også bo. Vi var i en campinghytte.

Fordi det var så hedt, ville vi til vandet. Vi spurgte nogle af de ansatte, hvor den nærmeste beach var, og de nævnte Blanket Bay, som også var nævnt i guiden, opdagede vi. Her lød beskrivelsen: One of those secret camping grounds, that Melburnians love to lay claim to discovering.

Tænkte wow, da vi først kom derned. Kun et andet par at se i det fjerne – øde ø agtig oplevelse. Men det var nærmest umuligt at komme ud til havet, helt vildt lavvande og brede stenformationer, man ikke kunne forcere. Kalle og jeg fandt til sidst et badested helt yderst med skiftevis kuldegysende lag og varme strømme. Søren og Mads kom med derud – a refreshing swim.

 

Slanger i paradiset – MÅ være der, sådan er det bare! Her var det sværme af stikkende fluer i xlarge og small. Måtte flygte til sidst. Men kønt var her.

Vi kørte rundt efter åbne vidder for at finde kænguruer. Havde hørt på campingpladsen, at det var her, de holdt til. Tidlig morgen og sen eftermiddag. Men vi så absolut ingen. Pludselig, mens vi kørte, kom der en op fra grøftekanten, forsvandt dog hurtigt igen, før vi rigtig nåede at opfatte det.

Ledte videre, men endte med at køre hjem, lave aftensmad og gøre klar til endnu en AO-finale. Federer mod Cilic, kunne ses i opholdsrummet. Undervejs i kampen, gik jeg ud for at forsøge at spotte en hoppende K på det store græsareal.

Stod længe og så var den der. Lignede en sten på marken, når den bøjede kroppen. Bøje, spejde, bøje og efter nogle minutter op at spejde igen. Jeg betragtede den i 15 minutter, før den pludselig begyndte at hoppe. 10-15 meter. Turde ikke røre mig ud af stedet, heldigvis kom drengene i det samme.

Vi så den nu alle fire. Så den lave bøj og stræk og tilsidst hoppe ind i skoven med meterlange hop. Et vildt fascinerende dyr, en kænguru, har en langt mere foroverbøjet positur, end jeg husker det.

Glæder os til at mange flere på de næste ture.

 

Stod tidligt op næste morgen, Søren og jeg, for at give kænguru og koala jagten et sidste skud. Forunderlig morgen, dog uden dyre-held. (Blot en enkelt ny koala). Pakkede bilen og fortsatte af Great Ocean Road ved nitiden.

 

En attraktion alle taler om er Twelve Apostles. En stenformation i havet med 12 rocks, man kan bare ikke se alle samtidig. Vi opdagede en slange i græsset på vej derud. Tyk som en cykelslange og giftig, kunne vi læse os til.

Det tog en lille time at nå til de tolv apostle. GPS’ en sagde 85 km. Der var flere attraktioner på listen, men vi ville ikke sent tilbage pga. første skoledag i morgen. Kørte mod Port Campbell, endestationen for denne gang – kun 11 km derfra. Tankede benzin og maver. Fandt en perle af en cafe.

 

Overskyet og koldere om mandagen, så vi badede ikke. Der var ellers en mulig lille bugt ved cafeen.

 

Detalje fra frokosten.

Turen hjem, øst over, fra Port Campbell til Melbourne tog 2 t. og 45 min. En tur på i alt 228 km.

Vi kørte igennem et fascinerende bølgende landskab, bakker og dale så langt, øjet så. Lignede lidt scenerne fra Ringenes Herre, Hobbit land. Fandt et brombærkrat på vejen. Det længste, jeg nogensinde har set. Insisterede på at fylde bare den halve madkasse – lovede pandekager til gengæld. Dem fik vi mandag aften.

*

Del

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *