For Søren da

Det er den høje mand i midten (står på to sten), der har skaffet Visum til Australien.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er Sørens absolutte fortjeneste at vi skal 13 måneder down under. Det er hans arbejde som ørekirurg, der har skaffet adgang til et forskningsprojekt på Melbourne University hos Professor Stephen O´Leary og et sideløbende kirurgiske ophold hos ørekirurg Robert Briggs på Royal Victorian Eye and Ear Hospital i Melbourne. Kone og to drenge følger med – det er vi alle fire temmelig glade for.

Søren arbejder som overlæge på øre-næse-hals-kirurgisk afdeling på Gentofte og Rigshospitalet. I Danmark er der ni øre-kirurger, der laver Cochlear Implant (CI), og Søren er en af dem. Han kan give døve børn, voksne og ældre hørelsen tilbage, hvilket er et mirakel, hver gang det sker. En lille bitte elektrode opereres ind i øresneglen, og verden får pludselig lyd. Cochlea betyder snegl på latin. Søren har indtil videre lavet mere end 100 CI-operationer.

Hvad øre-næse-hals lægen skal forske i, når vi kommer til Melbourne, har jeg spurgt ham om her, men først er det vigtigt at forstå, hvordan hørelsen fungerer. Det starter vi med.

 

Operationer i indre øre foregår gennem et mikroskop, fordi der er meget småt i det indre øre.

Forklar os om hørelsen

Lydbølgerne bevæger trommehinden, som igen bevæger de tre sammenhængende knogler (f,g,i på tegningen) i mellemøret. Når den inderste knogle (stigbøjlen) påvirkes, skubber den til en væske i det indre øre. Væsken bevæger hårcellerne inde i sneglen, og impulser sendes via hørenerven ind til hjernen. Det er sådan vi som mennesker registrerer lyd.

Patienter, der er egnede til at få foretaget en CI-operation, har en medfødt eller erhvervet defekt i hårcellerne, som derfor ikke virker optimalt. Ved en CI-operation kan man lægge en elektrode ind i sneglen, hvor der sidder nogle små kontakter, der stimulerer direkte på nervecellerne i det indre øre. Lyden kan på den måde passere de defekte hårceller og kan nu via nervecellerne for enden af hørenerven føres til hjernen. Man siger, at hørelsen er elektrisk fremfor akustisk.

Et tværsnit af øresneglen, hvor der er indført et cochlear implant (den stribede elektrode).

Hvad går forskningsprojektet ud på?

Mit projekt har to ben – et kirurgisk og et forskningsmæssigt. I den kirurgiske del skal jeg følge en cochlear implant kirurg for at få oplæring i CI-operationer i komplicerede tilfælde. Det kan fx være tilfælde, hvor høresneglen er fyldt med bindevæv, fordi patienten har haft meningitis. Det kan også være, at anatomien i det indre øre adskiller sig fra normalen. Jeg skal se over ryggen på australieren Robert Briggs, der er en af de mest anerkendte CI-kirurger i verden.

Det andet ben er et forskningsprogram på Melbourne University i samarbejde med professor Stephen O’Leary. Han leder en forskningsgruppe, der i flere år har undersøgt, hvordan man kan bevare resthørelsen hos de patienter, der får et CI. Gruppen har udviklet en metode, hvor man kan registrere, om kirurgen beskadiger resthørelsen på patienten, når han/hun indfører elektroden i det indre øre.

Hvad betyder resthørelse?

Tidligere opererede man kun patienter, der havde mistet hørelsen fuldstændigt på begge ører. Dette har ændret sig, så man nu også opererer patienter med en bevaret hørelse i bassen – det man kalder resthørelsen. Det er vigtigt at lave en skånsom operation, så vi som kirurger kan bevare patientens resthørelse. Hvis patienten bevarer sin resthørelse efter operationer, kan man selvfølgelig hjælpe patienten med et CI, med samtidig kan vedkommende få et almindeligt høreapparet sat i øregangen.

Høreapparatet forstærker især baslydene, som patienten stadig kan høre, og den kombinerede behandling med CI og høreapparat (Elektro-Akustisk-Stimulation) giver både en bedre ordforståelse, men også en bedre musikopfattelse. Som kirurg ønsker man selvfølgelig at ens patienter får den mest optimale hørelse.

Hvorfor er netop det her projekt interessant?

Fordi det er en helt ny og stor patientgruppe, som vi kan hjælpe med deres hørehandicap. Mit projekt handler om at kunne måle resthørelsen på patienter, mens der foretages CI-operation. Det har ikke tidligere været muligt at foretage disse undersøgelser.

Hvad vender du hjem med rent fagligt?

Ny viden til Danmark og danske CI-kirurger, hvilket jo også kommer fremtidige patienter til gode. Forskningsresultaterne fra Melbourne tager jeg med hjem til min egen afdeling på Rigshospitalet. Håbet er at kunne arbejde videre med dem her.

*

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *