En ny Annette

Et er jo min udebane, men hvordan med din/jeres? Jeg har spurgt efter historier i mit netværk, og efterhånden som de kommer ind, deler jeg dem her. For mig er det at dele ud af sig roden til alt godt. Send også gerne din historie. TUSIND tak!

 

Annette er 49 år, sønderjyde, mor til tre og børnehaveklasse leder. Hun er den første, der deler sin udebane-historie.

At være på udebane, hvad betyder det for mig? Det betyder, at jeg ikke føler mig tryg, hvor jeg er! Synes ellers at jeg har været på mange udebaner, men det har været sammen med mine to sønner, når de har spillet fodboldkamp. Her føler jeg mig godt tilpas og kan lide den spænding, der er på banen. Det var til en fodboldkamp, at jeg første gang mærkede, at jeg kom på udebane.

Det var til et stævne med min mindste søn, der spillede indendørs fodbold, at jeg mærkede, at min krop reagerede på en måde, som jeg ikke havde mærket  før. Jeg vidste med det samme, hvad det var. Jeg var ramt af stress! Den efterfølgende tid var ikke rar. Jeg er normalt en kvinde, der altid, eller læs for det meste, har styr på, hvad jeg laver, og hvornår jeg laver det. Jeg har altid haft gang i mange ting og altid haft tid til alle andre, og jeg har elsket det. Elsket det, og ikke sagt nej. Jeg følte ikke, at jeg skulle gøre det, men jeg gjorde det, fordi jeg gerne ville. Det gav mig energi og gjorde mig glad.

Kroppen reagerede

Den næste tid var en virkelig hård tid for mig, og jeg var i den grad på udebane. Ikke at have nogen indflydelse på, hvordan kroppen reagerer var virkelig en ny og ikke rar følelse for mig. Jeg gik på arbejde hver dag, dog på nedsat tid i en periode, og når jeg kom hjem, skulle jeg nu til at gøre noget for mig selv, og i en periode var det ikke at lave noget. Det kunne være at lægge mig på sofaen og se ligegyldig TV eller bare sove. Det var det eneste,  jeg kunne, når jeg kom hjem fra arbejde. Senere var der lidt mere energi, og det blev til dejlige gåture i skoven.

Kun for mig

At nyde naturen og de åbne vidder er noget, som jeg sætter meget stor pris på i dag. Det kan måske lyde banalt, at der skulle et møde med en ”udebane” til, som jeg ikke selv har valgt. At dét skulle lære mig, at jeg skal passe på mig selv og huske også at gøre ting kun for mig. Jeg øver mig stadig, og jeg har det godt, og jeg er glad og tryg. Jeg øver mig på at være en ny Annette, hende der godt kan sige nej og have det godt med det! Hende der synes, at det er rart, at der nu er tid til at gøre noget for sig selv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *