Dag til dag – marts 2019

Marts. Vi tæller ned, og stadig føles tiden lang og forventningsfuld. Kalle og nogle venner var med i climate march foran Melbourne Parlament, som led i den verdensomspændende protest. Ugen efter flyttede radioprogrammet, The Sustainable Hour, som jeg laver små podcast til, ind på Year 9 Campus, Albert Park College, hvor Mads gik de første par måneder, før han flyttede i Year 10. Jeg stod bag det praktiske – kontakter til skole og students. Facilitator på dagen. Det var en fed oplevelse og rørende. Det er børnene og de unge, der kommer til at redde den her skude og klode. Vi andre (læs ældre) kan hjælpe til, men de kan det! Søren og jeg var på vandretur i Werribee Gorge og på winery i Mornington. Det Lene E og jeg kun så snerten af. Med vin i sol til splendid udsigt: Lene O vældig happy. Søren og jeg farter omkring uden Kalle, der hellere vil hænge ud med vennerne. Smag for solo-livet til når den tid kommmer. Not bad, smil.

 

Fredag. 1. marts. Der var open parents kaffe i den nye APC bygning i Pickles Street. Primært for Year 12 elever. Har fulgt processen, når jeg er cyklet forbi. Blevet et imponerende sted. Skolen har vokseværk, så derfor spreder de campus rundt i området.

 

Tina, svensk journalist, mødte hende til Stinus fødselsdag i sidste weekend. Hun selv og en af døtrene er vegetar, men familien har også en veganer og to peschetarians (spiser fisk, men ikke kød) i blandt. Ingen spiser kød. Jeg interviewede hende til min Sustainable People, min lille podcast, som inspiration til alle kød-spisende om at tænke (og spise) mere grønt.

 

Tim og Jenny…på vej i poolen. Søren fik sit program på arbejde til at spille sammen med de andre, så der nu kan laves vældige kurver over resultater. Tilfreds forsker.

 

Der var ingen futsal i dag, så slænget kom her forbi og satte gang i køkkenet. Egg and bacon toast!

 

Lørdag. 2. marts. Taekwondoklubben skulle lave opvisning på Albert Park Primary som en slags reklame for klubben. “Mor, du behøver ikke at komme”, lød det fra den opvisende, men det gjorde mor alligevel. Sad som en mus i MIDTEN af allerførste række! Det var hedt i dag. Næsten 40 grader. Tog over i cafeen Snow white lige over, hvor Lisa havde pop op butik med Marigold. Fik kaffe og snak i sol/skygge.

 

Kalle og vennerne blev på skolen. Der var marked. Søren og jeg cyklede til Dockland.

 

Dockland bibliotek lå lige kajen. Kæmpestort, moderne og fuld af mennesker på en lørdag. Især masser af studerende. Søren havde læst om det.

 

Selverkendelse er en god ting! Kalle sov ved Enrico. Herr og fru Outzen Foghsgaard talte og finkæmmede vores økonomi.

 

Søndag. 3. marts. Gik til (vores) den lange bro: Weekendmorgen ritual. Kalle var hjemme ved ti-tiden fra Enrico, de andre trimlede til. Der var boys trip i dag.

 

Søren tog igen en bil-fuld med til Geelong. Fem denne gang, minus Nate. Jeg blev hjemme, for “det her er altså en drengetur”, som Kalle pointerede. Gummibåden var en stuur succes – eneste minus ved turen var uro på bagsæderne hjemad. Blev talt igennem forældrene. Dejligt at have opnået den tillid.

 

Lane i front.

 

Gummibåden klar til afgang.

 

Klarede ikke mosten. Den knaldgule/orange gummibåden. Sprak i enden, men sjovt så længe, det varede, fortalte chaufføren.

 

Jeg fik lavet udebane om Søren på Tiwi, redigeret Seda-podcasten og hentet fisk på markedet. Drengene var hjemme igen halv syv. Mad og sidste afsnit Lykke-Per. Kalle så med.

 

Mandag. 4. marts. På vej ind på Sørens hospital for at interviewe sekretær Cassie til Sustainable People.

 

Her er hun, ufattelig kær og effektiv – den ene af Stephens to sekretærer. Hjulpet Søren meget.

 

På tur i Fitzroy bagefter. Fandt tilbage til nogle af gaderne fra Sørens og min streetart tur.

 

Endnu en selv-indsigter.

 

coffee-time.

 

Tirsdag. 5. marts. Julie havde inviteret mig med til Tarrawarra Museum of Art. Smukt sted i Yarra Valley med en heftig kunstner på udstillingsfronten, Patricia Piccinini.

 

Julies niece Marie, der er kæreste med australske Pierce, var også med. Købte to Piccinini postkort og kan faktisk ikke holde ud at have dem hængende.

 

Der står under billedet, at der findes en sjældent hudsygdom, der betyder hair all over. Vildt hvad det gør, at en ung pige er behåret…i. Og se lige det her fler-fingrede-kæledyrs-væsen!!!

 

… Ok ikke flere!

 

Vi tog ned i byen og fik frokost og så tilbage til Melbourne. Dejlig og hyggelig tur, og mens vi kørte skrev Mette, at NU havde hun købt billet. Kommer den 16. april. Vildt. Vildt dejligt.

 

Mens jeg sådan turede rundt i landskabet, stod Søren i den anden ende af Melbourne UDEN cykel. En eller anden idiot havde scoret cyklen, lånt af Hayden, Sørens kollega. L.O.R.T. (Stod ellers i parkeringskælderen under hospitalet).

 

Onsdag. 6. marts. Outzen på vej i biffen i Brighton. Modvind, men frem ville fruen. Så “If Beale Street Could Talk”. Barsk film om de sorte’s nærmest ikke eksisterende rettigheder. Her findes ingen mønsterbrydere, får ikke lov at bryde nogen som helst steder hen. Hjemme halv fem samtidig med Søren. Så ned og interviewe Enricos mor til podcasten om climate bashing. Fik redigeret færdig om aftenen. Kalle havde Lane med hjem. Lavede skinke toast.

 

Torsdag. 7. marts. Kold morgen, men så kom solen. Var på stranden i halvanden time. Lyttede og disponerede vegetar-podcasten. Så til fys-træning og videre i OP-shoppen.

 

Søren fik købt en ny (brugt) cykel hos back2bike. God deal. Købte den for 280 AU, får 200 AU tilbage, når vi skal hjem og han leverer tilbage. Kørte drenge frem og tilbage til Taekwondo. Kalle og Søren lavede science, lejede og så “First Man” på Blockbuster. Spændende nyt lys, i hvert fald for mig, kastet på månelandingen.

 

Fredag. 8. marts. Kvindernes kampdag. Kalle lavede igen science med sin far.

 

Afsted mod Sandringham og frisør Nik. Skulle være der allerede 9.45am. Nåede kaffe på vejen efter the black swans i Brighton – pitstop det sædvanlige sted. Jeg kørte på markedet og fandt deutsche marcipan til Hannes (svigermor) fastelavnsboller, som jeg ville bage til om aftenen.

 

Søren kom hjem kl. 18pm. Foredrag på Bionical Ear. Vi havde inviteret Tim og Jenny til mad. Søren stod for kikærte-retten, jeg for brød og boller. Første gang nogensinde at vi serverede kødløs til gæster. Tankevækkende. Skøn nær aften.

 

Mads ringede undervejs. Naboerne sendte hilsen retur.

 

Lørdag den 9. marts. Kalle og Søren på vej over til Isaac. Klokken er tidlig, 9am. Kalle var inviteret på camping i Point Leo, Mornington lørdag til søndag. Vi havde aftale om at se Moomba med familien Bjerring Kæmpe mandag morgen, så det var kun muligt med et døgn, og passede med at Graham skulle til lufthavnen med sin svigermor.

 

Her er de, fætrene og ejerne af vores lokale yndlingscafe. Om tre år er det slut, fortalte den ene ugen efter, da vi var der tidligt uden andre. Så er det videre i livet. Det her er seks dage om ugen, hårdt arbejde, men stedet er en succes.

 

Svømmede, bare lå. Mest i sol, selvom det ikke ser sådan ud lige her. Gik hjem igen ved et-tiden, ren luksus. Over at spille tennis. Første gang i tre måneder. GIK GODT, tyve minutter, vældig lykkelig. Søren mente, at det ikke behøvede at være så skidt endda med det tennisbreak (chancen for at ændre dumme indgroede vaner!!) Over Bunings hjem og kaffe i Punchbowl. Nåede det inden de lukkede. Søren skulle spille tennis hos Hayden, kollega Alister kom også. Han kørte ved firetiden, hjemme ved halv otte.

 

Lun aften på Bay Street. Havde booket bord på den japanske restaurant, som en af Sørens kolleger havde fortalt om. Fantastisk lækker mad. Dyrt men noget af det bedste, vi har fået hernede.

 

KOMEYUI ligger på Bay Street. Lige i nærheden, men aldrig før været obs på den.

 

Fik sake til ellers ikke hof-drik, men den har kunne faktisk drikkes og nydes. Mild og iskold.

 

Søndag. 10. marts. Stod tidligt op, podcast og så morgentur, før Kalle blev afleveret af Graham kvart i ti. Vi cyklede ind til byen, alle tre. Gik på AMCI. Så tre kvarters The Clock, havde fortalt Kalle så meget om den filmklip-installation. Fik sofa-pladser. Gik bagefter rundt og så på sløj tivoli ved floden i forbindelse med de tre dages Moomba. Tog hjem over markedet. Søren og Kalle købte muslinger. 20 minutters tennis også i dag.

 

Mandag. 11. marts. Labour-day. Fri for skole og job. Vi havde aftalt med familien Bjerring-Kæmpe, at vi sammen skulle opleve Moomba festivallen. Tilbagevendende hvert år i Melbourne. Vi var på tur sidste år på det tidspunkt. Vigga var med i optoget.

 

Picnic morgenmad i foreste frontlinje.

 

Og så gik det timelange optog ellers i gang. Farverigt og opfindsomt.

 

Sava fortalte, at det er børn, der indsender forslag til de kørende installationer. Ti udvælges og Moomba står så for at udvikle og fuldføre. Det barn, der står bag, sidder med på installationen. Her er det pigen i front med den grønne hat.

 

Vigga i dans.

 

Finalen.

 

Mødtes med Vigga efter optoget foran NGV og gik mod Flinders Street. Skulle egentlig introduceres til en indisk restaurant længere nede af Flinders, men den var lukket. Det blev i stedet til Flora, indisk street-food restaurant. Meget autentisk. Blik tallerkener med ruminddelere og den bedste lassi…

 

 

Her har vi lige spist – god mad. Men der blev lagt en dæmper på det hele, fordi Stinus cykel blev snuppet, kort tid efter at vi kom. Stod låst fast til en metalstander lige uden for restauranten, på det mest befærdede sted i centrum! Jan fik pludselig en dårlig fornemmelse, og da Stinus løb ud, var den væk. Vi løb rundt og ledte. Sava mødte nogle policemen, der fortalte, at cykeltyverier desværre er ret organiseret. Skiltes ved tre-tiden.

 

Fik taget billeder og sat bordtennisbordet på gumtree – det må videre i livet. Lå der kun nogle timer, før Andrew skrev, at han ville komme dagen efter.

 

Tirsdag. 12. marts. Store Coles indkøbsdag. Belønning: God kaffe i Grey & Bliss. Udebane.dk og diverse mails, sådan en dag for mig. Fik svømmet. Søren kørte boys til taekwondo. (Brev til fætter Mortens elever i Danmark. Skrevet af Enrico).

 

Parents/teacher interview på næste tirsdag. Fik booket tider ind.

 

Kalle øvede korttrick fra YouTube, som han afprøvede på os. Så den twilight film om aftenen (to be continued).

 

Onsdag. 13 marts. Temmelig grådlabil over farvel snart…mens jeg fik samlet op på Politikens gratis podcasts. Lavede vegetar-lasagne, og Kalles øjne lyste – sagde bare lagsagne, da han spurgte, hvad der duftede af. Da det gik op for ham, placeret foran tallerknen, at det IKKE var en Garfield kødfyldt sag dér i fadet, brød verden sammen. NU var det bare nok med alt det vegetar!!!  Jeg måtte højt og helligt love Garfield næste gang. Søren kom sent hjem fra tennis. Lang jævnbyrdig double. Kalle og jeg fik lagt lidt af puslespillet fra OP-shoppen, 1000 brikker er MANGE.

 

Torsdag. 14. marts. Var til møde på skolen kl. 9am om The Sustainable Hour, der skal optages fra Year 9 Campus næste fredag (livestreames på facebook, og sendes som radioprogram onsdagen efter). Om kun ni dage, så forsøgte at få overblik. Der var godt styr på stumperne: Hvilke elever, der var relevante, og hvad de kunne byde ind med. De er så overskudsagtige på den skole –  alting er no problem, når man spørger ind til endnu en ny løs ende. Jeg sendte billederne af drill-hall, hvor det skal foregår, til Mik bagefter.

 

“Lydmæssigt præcis ligeså slemt, som jeg havde forestillet mig”, skrev Mik med en smiley i enden. “Men det klarer vi”, sluttede mailen.

 

Fredag. 15. marts. På vej ind til Global School Strike for Climate Change foran Th Parlament i Melbourne. Nikki, Isaacs mor, og jeg mødte drengene ved tram 1  kl. 11am. Isaac, Yianni, Kalle og Joseph.

 

Der var en del andre elever fra Albert Park College på vej sammen med os.

 

I alt var der mellem 20.000-30.000 børn, forældre og andre samlet foran parlament og senere i marchen.

 

Det var både kraftfuldt og rørende. Svært at høre talerne fra trappen, så drengene blev lidt utålmodige, men så var det heldigvis tid til march.

 

Der gøres klar til protestmarchen: What do we want? CLIMATE ACTION. When do we want it? NOW! Jeg optog lyd undervejs, der blev til podcast ugen efter.

 

 

Vi forlod marchen ca. halvvejs. Stod og så de tusindvis gå forbi.

 

På vej hjem i tram’en læste Nikki om attentatet i Christ Church på New Zealand. Jeg blev utrolig både chokeret og ked af det, men også rasende. Her havde vi lige været vidne til det mest fredelige, sammenholdende og positive – alle aldre og kulturer i action mod klimaforandringer, og så går en psykopat amok og tager hele billedet. Kalle blev hentet af Yiannis mor. Han skulle med tilbage til Sunshine for at overnatte. Bordtennisbordet blev hentet. Søren og jeg svømmede og afleverede kuffert hos Julie. Første Søren, Lene og Kalle del af læsset, der kommer helskindet hjem til Danmark. Spiste hurtigt på lokal Thai på vejen hjem. 2 ud af 10 stjerner. Søren fik endelig talt med regnskabschefen på Riget. Ronnie. God og betryggende snak.

 

Lørdag. 16. marts. Op før hønsene for at komme tidligt afsted på vandretur til Werribee Gorge. Stoppede for take-away kaffe og croissanter kvart i syv og så ellers ud af byen.

 

Hørte det Danmarks berygtede Ghita-Iben interview på radio 24/7 og “Det vi taler om” bagefter. Hold nu op…

 

Den fineste gå-tur på ca. 10 km. Tog et par timer inklusiv lunchpause.

 

 

 

Tilbage til bilen og køre tyve minutter til ny parkeringsplads. Før kunne man gå Werribee Gorge og ud og op til Falcons Lookout, men det er ikke længere muligt. Gåturen fra nye parkeringsplads og ud til Falcons Lookout tog en halv times tid.

 

Falcons Lookout.

 

 

 

 

Der var mange klatrere heroppe. Genialt sted at gøre det, forklarede en fyr os. Tilpas højt og stejlt at øve sig på. Og ikke langt fra Melbourne.

 

Hjem ad og forbi for at hente Kalle. Yianni har nogle utrolig søde forældre. Dimitri er græker, Irene er fra Cypern.

 

Los boys! Yiannis brækkede jo armen til Nates fødselsdag den 23. februar.

 

Havde tæt program i dag. Skulle mødes med Cathrine og Stephen på Taxi-Kitchen, Federation Square. Stephen havde inviteret ud at spise inden Melbourne Victory-soccer game. Vores første og sidste fodboldkamp down under i 2019. Kalle havde fået lov til at invitere Enrico med. Valerio og Olivia fra afdelingen var der også.

 

Drink før middagen på rooftop. Den fineste sommeraften.

 

 

Melbourne Victory vandt 2-1. De var heldige. En ok kamp, men havde svært ved at holde mig vågen i under 2. halvleg. Early høns jo.

 

Langsiden: Stephen, Søren, Valerio, Olivia og Catherine.

 

Søndag. 17. marts. Kalle med på gå morgentur til vandet. Blev fulgt hjem af Søren, ville ikke svømme. Søren og jeg sprang i bay’en. Blikstille vand. Så hjem at lave mashed avokado og porcherede æg, ligesom real aussies.

 

Grande finale på Formel 1. Jetjagere på himlen. Ligesom sidste år. (Endnu en to´er).

 

Jeg var på markedet.

 

Formel 1 finalen i blå sofaer.

 

Fruen i huset gik til vandet (mens racerbilerne snurrede i stuen) til anden afdeling af flyve-opvisning. Denne gange en tonsetung fætter. En af de transportfly, der kan have flere håndfulde faldskærmsudspringer ombord.

 

Kalle fablede om kød allerede fra morgenstunden og fandt den ene kødfyldte youtube video efter den anden. Han fik overtalt Søren til at står for søndagsmenuen. De tog i Coles og kom hjem med stort set mere meat, end vi har haft i huset de sidste to måneder. Lavede små butterdejspizzaer og fyldte kyllingfilleter i mere butterdej!!! Glad Kalle.

 

Mandag, 18. marts. Kalle skulle ind og se fransk film i dag. Jeg svømmede, men hold nu op, hvor er vandet blevet isvinter koldt. Ikke længere opvarmet! Hvorfor ikke helt hvorfor, må have spurgt Michael, viceværten. Lavede SP13 færdig fra Climate Strike og sendte til Mik, der skrev: All good!  Så af sted ud i solen. Målet var biffen i Elsternwick Classic “On the basic of sex” ved tretiden. Kaffe og timer på udendørscafeen ved St. Kilda først. Hørt så meget om den film. Da jeg ankom, viste det sig, at jeg var HELT alene i biffen. Godt nok aldrig prøvet før. Sad med fødderne oppe. Kaffe, medbragte boller og hold nu op…super film.

 

Uskarpt men men…hjemtur fra bif. Elsker det view. Søren var til svømning, vi kørte igen kød alias kylling orgie fra i går. Og så twilight sagaen (to be continued).

 

Tirsdag. 19. marts. Sidste skole/hjem interviews med Kallemanden, der havde fri fra skole. Jeg mødtes med Noel fra bogklubben kl. halv tolv til en kop kaffe og gennemgang af OnStone tekster på engelsk. Hun løb dem igennem med mig. Hjem efter Kalle, så vi kunne være på skolen i tide. Første interview lå lidt i et, ti minutter pr. lærer. Vi skulle tale med seks i dag. Søren kom flyvende på cyklen.

 

Det var rørende at sige farvel. For det var jo det, vi gjorde, for dulan. Farvel til alle lærere. Vi fortalte, at Kal (som de kalder ham) leavede on a jetplane sidst i maj, og de virkede oprigtigt kede af den besked. Sagde han ville være savnet i klassen. At hans sociale gen var i top, og at han var godt med.

 

Sidste teacher parents blev markeret/fejret på Guilty Moose. Kal fik burger, vi en signatur humus ret. Very good, like their coffee. Kalle til taekwondo. Tomatsuppe og så ellers SIDSTE Twilight film med popcorn og happy ending.

 

Onsdag. 20. marts. Cyklede til St. Kilda for at drikke kaffe med Sava. Endnu en climate voter.

 

Sava havde startet dagen med en, hvad kaldte hun det Baby-splashing. Den vordende mor overdænges med gaver (i det her tilfælde en kollega på skolen) og alle kommer med noget spiseligt særligt. Sava drak KUN vand, da vi mødtes, var ved at brække sig over tusind smagsprøver på hjemmelavet special, som hun forklarede.

 

Mester yatzy-hajen Kalle. Vandt over Søren i en hårdhudet tresætter.

 

Outzen klarer indholdet, Kalle og Søren klarer forårsrulle finishen.

 

Torsdag. 21. marts. Tilbage i South Yarra. Kalle har allerede gået et par gange til soccer-pretraining. Nu var vi alle tre med. Cyklede derud. Jeg kom direkte fra OP og mødte Søren og Kalle forenden af Clarendon Street. Ved Albert Park. Det var en lun torsdag.

 

Søren og jeg tog halvanden runde. Bare en skide løbetur jo, men hold nu op, hvor jeg/vi rånød den. At få lov til det endnu engang. Tudede da vi sluttede sidste sæson, 2018, fordi jeg ikke tænkte – det her bliver ikke igen. Men det BLEV det.

 

Lige et par ekstra af de fine fine træer. Cyklede hjem gennem byen.

 

Ny dyst.

 

Fredag. 22. marts. Sommerfugle i maven før The Sustainable Hour, der skulle livestreames på Facebook og optages fra Year 9 Campus i Bay Street. Mødte de andre på skolen kl. ti. Her er det Mik, der tjekker de lydfiler, der skal afspilles, med tekniker Jackson.

 

Alle 200 students indfandt sig tyve minutter i 11, klar til at blive hilst velkommen af Mik og Jackie, der gennemgik slagets gang.

 

Det interimistiske radiostudie, the bunker, som Mik grinende præsenterede det. Her er det Oscar Pearce, der holder sin tale til nationen. Vi oplevede nogle fantastisk engagerede og dedikerede year 10 og 11 students.

 

Søren kom også og lyttede på. Det er jeg super glad for. Han var rørt over de unge mennesker og deres ord og engagement.

 

Titlen på programmet, der kom ud som podcast få dage efter blev, “FridaysForFairness”. Det var Oscar, der i sin tale brugte begrebet en fair future. Programmet var netop en opfølger på #FridaysForFuture, hvor skolebørn over hele verden, inspireret af svenske Greta Thunberg, strejker til fordel for klimatet.

 

Rusty, Jackie, Mik og jeg tog ud og spiste frokost bagefter. Lettede og glade. Tog på Sandbar.

 

Rusty og undertegnede. Klatøjet, men glad.

 

Søren og jeg gik eftermiddagstur for at evaluere.

 

Opdagede den her tin-tin tingest ude i vandet.

 

…viste sig at være ham her. Fritidsdykker. Dykker 2-4 timer dagligt fra Melbourne og til Mornington. Dykker efter skatte. Vild mand.

 

Dagens fangst.

 

Blå vandmænd. Der var og er mange af dem. Aldrig lagt mærke til dem før.

 

Kalle var til footy med Enrico. De endte med at tage tramen alene hjem. Troede Enricos far ville køre dem. Kalle var først hjemme halv tolv, ups!!! Alt heldigvis vel, men alt for sent for to små drenge. Carmen og Jesper kom til ost og vin (fra markedet). Super hyggeligt. Gik ved 11-tiden, skulle hente Ava fra babysitning i Elwood.

 

Lørdag. 23. marts. Godmorgen Port Melbourne! Vågnede alt for tidligt, kunne så ligeså godt stå op. Gik en hønse tidlig tur til bay’en med rock, paper, scissors i koppen. Kalle havde meddelt, at han skulle i trampolinpark med vennerne. Søren kom til at nævne, at man jo også kunne overveje at køre på Winery…læs: Phillip State Winery, som jeg sådan. sådan har fablet om. (Det besøg, der glippede, da Lene E var her).

 

DET kunne man nemlig, og det gjorde vi. Søren kørte drengene til taekwondo, og da han var tilbage og Kalle afsted i hoppeland, hoppede vi i bilen. Den blev halv et, før vi kom ud af byen, så nåede ikke vin og cheese. (Lunch udsolgt i måneder frem).

 

Men for dulan. Ligemeget. Vi kunne få dejlige vin og UDSIGT, det vigtigste. Sad i halvanden time og bare så (lykkelig) ud og til alle sider.  Der var gang i en polterabend, familiemiddage og vennekomsammener. Jeg agerede fotograf for flere og fortalte hver gang, at de burde få indrammet hos OnStone… (Sørens blik sagde: STOP DET NU kone)…dog uden effekt. Fantastisk spot og stund.

 

Blik fra bagsiden. Ikke til at fatte, hvad der åbner sig, når glasdøren glider op til selve Wienery’et, ligger højere oppe til venstre.

 

VI tog til St. Marta. Det fine sted, hvor vi boede med Kalle første weekend i december. Fik moules på cafeen ved vandet og lagde os ned i eftermiddagssolen. En morfar med let vind i håret.

 

Klokken var halv seks, og moules cafeen havde lovet, at der stadig ville være kaffe på cafeen, man da vi kom var maskinen gjort rent. De anbefalede os at tage lidt længere ned af vejen. Til Mr. Curtis. Cubansk inspireret cool førstesals hjørnebar – med udsigt over vandet. De serverede stadig take-away kaffe, ja tak og så tilbage mod Melbourne. Super dag. Kalle sov ude, igen igen.

 

Farvel til Mt. Marta. Bliver et gensyn, men nok ikke denne gang. Nåede jeg heldigvis ikke at tænke helt så meget over, da vi kørte af sted.

 

Søndag. 24. marts. Blikstille morgenvand. Svømmetur i vores bay.

 

Gemalen skulle til klubmesterskab i tennisklubben. Vi gjorde rent og ordnede til om eftermiddagen, hvor familien Bjerring/Kæmpe kom til cooking.

 

Før madlavning, kom Nikki, Isaacs mor, over og agerede rejseguide til New Zealand, hvor Sava, Jan, Stinus og Vigga tager til over påsken.

 

 

Kalle hjalp Vigga med matematikken, og jeg interviewede Vigga til podcast om refleksioner på Mother Earth digtet.

 

En træt og beaten up tennis-spiller. Første vundet, anden tabt.

 

Sava lærte fra sig og var god til det. Outzen skrev og skrev…ned og gik til hånde.

 

Fire retters. Dal, japanske pandekager, gnocchi og paneer.

 

Very delicious og hyggeligt as always.

 

Mandag. 25. marts. Prøvede forgæves at få andre billetter til Rone udstillingen. Vi havde jo købt til fredag den 5. april for længst, før det blev hypet totalt og ALLE ville købe. Men den 5. er Søren nu inviteret til Sydney af Cochlear, og hustruen vil gerne med. Har derfor forsøgt at bytte til en anden dag, i ugevis, uden held!! (Aldrig i mit liv været så meget på facebook, hvor de Rone grupper er). Tænkte hvis nu vi køber nye billetter i dag, sælger vi bare de andre. Easy peasy, men nej! Total cirkus – mandagens ticket-show. Det hed sig, at der blev frigivet 800 nye billetter. Søren og jeg sad klar i hver vores ende af byen præcis kl. 9.00, Charlie var, Seda var – bare af dem jeg kendte, men der blev meldt sold out, sold out på alle datoer i løbet af få sekunder. Én gang havde både Søren og jeg, billetter i kurven, men de forsvandt bare…puf. Vidste stadig ikke helt, hvad jeg/vi skulle gøre. Skulle jeg blive fredagen og tage derud med Julie eller bare droppe det helt. Ud af hovedet. Den Rone udstilling, som Sava jo har talt op i himlen! ??? Heldigvis skulle jeg ud i livet. Afsted til Elwood og thai-cooking hos Julz og Bee – for 3. og sidste gang. Blæste en halv pelikan i dag.

 

Det var jo udvidet version denne gang. Bee har aldrig været i biografen, hverken i Thailand eller her, så Julz og jeg havde planlagt at vi ville tilbyde hende at se Stan & Olley i Elsterwick Classic efter cooking, hvis hun ville.

 

Vi brugte riskogeren igen.

 

Lunch! Fantatisk treat igen igen. Gary spiste ikke med. Han har det skidt i sit behandlingsforløb – får kemo pga. en autoimmun sygdom. Tog i biffen og Bee elskede det. En fin og livsbekræftende film. Gøg og Gokke – fra en fjern fortid. Rørende oplevelse, især da Julz spurgte, om hun gerne ville med i bio en anden gang. Bee bare nikkede og nikkede….et stort smil. Vel hjemme igen. Alt flaskede sig med Rone…SGU! Endelig!!! Fik byttet til godt nok dyrere billetter, men der var så også en middag involveret. Super deal onsdag den 10. april. Jeg talte længe med Ellum om aftenen. Kalle og Søren så Crocodile Dundee

 

Tirsdag. 25. marts. Tog på Punchbowl med computer under armen. Sad i tre-fire timer og lavede februar Udebane og skrev mails. Hul igennem til Riget og forskningskontoen…dejligt. Invitation til farvel-lunch på hospitalet for Søren og Olivia tikkede ind, den 2. maj. Jeg skrev til Cassie, at jeg ikke kunne den dag, for her flyver de tre dejlige damer, vi får besøg af over påsken (søster Mette, veninde Annette og hendes søster Marianne) tilbage til Danmark.

 

Mødte Tim og Jenny og blev inviteret ind til kaffe. Kalle var til taekwondo. Corina kørte, Søren hentede.

 

Onsdag. 27. marts. Klar blå dag. Jeg tog til markedet og Eddie var der i dag. Long time no see. Se lige en salig omgang.

 

…på gåben frem og tilbage med “Wrong skin” i ørerne. The Age’s podcast-serie fra The Kimberley om to unge indiginous people’s forsvinden. Indsigt i en fuldstændig fjern og anderledes kultur. Søren til tennis. Kalle og jeg så Versus, Kalles ynglings.

 

Filmede video på livet løs. Små 10-sekunders bidder fra området, vores hus. Rundt omkring. Lektier fra Stinus, hvor jeg skal nå at have nogle timers video-lessons før tilbage til Danmark. Vil så gerne kunne kombinere video med min lyd.

 

Torsdag. 28. marts. Moren havde oppet sig og lavet pandekager ala Annette Skriver. Opskriften fra da de var hernede. (Kunsten at få lov til at spise i fred og en mor, der vil forevige sønnen, sorry Kal.)

 

Blåt igen. Til vandet før fys og OP-shop. Billetter byttet til Rone, hun kom ned i OP-butikken. Kalle til taekwondo – lavede engelsk lektie til i morgen, bare lige lidt mor, mente Kalle. Men der var mange sider. Tog de fleste før godnat.

 

Fredag. 29. marts. Morgenlektier. Resterne fra i går. Her creative writing udfra et af fire keywords, man kunne vælge.

 

Hus overfor Kalles skole. På vej ned mod tram. Skiltet ses flere steder. Jeg tog ind til byen. Flinders Street og whole leg…

 

Så med toget til Prahan og Nudie butikken med to old pairs, kunne reducere prisen gevaldig på et par nye sorte. Første reelle nykøb i mange måneder. Samler til vinterforråd, når vi vender næsen mod nord igen. Fedt område, så Prahan fra en anden side.

 

Nåede lige hjem en time og så ind igen. Skulle mødes med Sava og Jan til fordrink i rooftopbar over Taxi-kitchen. Søren ville støde til. Skulle køre boys til futsal først. Vi fik en vældig rasperry daiquiri. Her er vi nået op til ferniseringen…

 

Sava og Jan havde skaffet os med til fernisering på den danske street-artist Andreas Welin. En vild historie om at han er her i Melbourne, går og maler i Hosier Lane lige ved siden af lejligheden, bliver set af datter af Melbourne’s kommunaldirektør, der spørger, om han ikke vil male hendes fars roof-top. Jo gerne, hvis de betaler malingen. Det gør de gerne!

 

Hans rooftop værk.

 

Familien bliver så vilde med Andreas, at faren låner Andreas og kæresten sin gamle bil i tre måneder, som de kører Australien tyndt i og henter inspiration til 14 Welin-paintings. Kommunaldirektør tilbyder at holde fernisering af de nye malerier i hans penthouse lejlighed på majet dyr adresse med majet fin beliggenhed. Jeg kunne rigtig godt li’ det her billede…kredsede omkring det, Søren sendte bekymrende blikke og åndede lettet op, da det pludselig var solgt, for næsen af os.

 

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.

 

Vi mødte en russisk studerende, der kendte en, der kendte en. Sava kom straks i tanke om, at hun engang havde haft en russisk frisør i Danmark, der pludselig sprang ud som skuespiller, og hun havde da også lige et par klip fra nogle af hans film.

 

Forenet på rooftop.

 

Champagne, vin og øl i lange baner, og efter et par timer tog kommunaldirektøren ordet. Bød velkommen og fortalte sin historie om mødet med Andreas. Senere præsenterede Welin sig, og SÅ var der ellers vældig auktion.

 

ALT blev solgt. Sådan gør man lige det! Masser af væske indenbords, så folk kommer i købehumør. Vi smuttede, da Mike Makatron, som vi ventede på, var ankommet. En anden street-artist kollega, som Savas far havde købt et stort billede af og nu skyldte 2000 AU (de brændte i Jans inderlomme i en brun kuvert!!). Vi smuttede ud i nu regnvejr og hen til en lille perle af en indisk restaurant, gemt af vejen i en smøge i nærheden af Sealife. Sava og Jans gem. Skøn, sjov aften.

 

Lørdag. 30. marts. Total uvejrs efterårsmorgen, men se lige buen til venstre.

 

Morgentur og kæf, det SKAL vi bare.

 

Kalle have sovet hos Julien, så vi mødte først drengene over i Black Dragon. Det var den stuuure gradueringsdag. Søren og jeg var jo med skam at melde IKKE med sidste gang. Så nu sad vi der, sharp og alert!

 

Først var der opvarmning.

 

Så kicks til hver side. Vi sad på forældre rad og række. Graham, Corina, os og så kom Donna, Lanes mor, med sin kæmpe ipad-screen, som totalt dækkende hendes ansigt. Det grinede vi meget af.

 

Her skal der sparkes igennem tyndt stykke træ.

 

Kalle har bestået og fået sin lille gaffatape-stribe på det gule bælte (70 AU). Blå bælte er næste.

 

Og her de stolte boys and girls. Neal, Nates far og ham der ejer Black Dragon, står helt til venstre. Fin fin oplevelse, godt at være der. Kalle tog med Isaac videre til basketball kamp. Søen og jeg tog hjem, og efter opfordring fra Nikki, så vi komiker Hannah Gatsby’s “Nanette” på Nexflix. I starten tænkte jeg, christ en gang selvhøjtideligt one-woman-show, men så ændrede showet overrumplende karakter. Se det! Legendarisk. Kalle kom med ved sekstiden. Boller i karry, lød ønsket. Om aftenen så vi filmen om de to efterforskere, der endte med at gøre en ende på Bonnie og Clyde. Fed film. Tudetur før godnat. Kommer snigende at eventyret snart er slut.

 

Søndag. 31. marts. Morgentur, ikke koldt og blæsende som i går. One of the best coffee-places: Rock, paper, scissors.

 

Vi mødte en italiener, som vi stod og snakkede længe med, måske en time. Han havde boet her i 50 år og set byen udvikle sig med kæmpe vokseværk. Set Port Melbourne gå fra ingenting til det, bydelen er i dag. Hans sønner på 32 og 34 år bor stadig hjemme, fortalte han os. Italiano boys. Vi prøvede virkelig at overbevise ham om, at de skulle sparkes ud af reden. NU. Hjem i varmt bad. Var hundekolde. Jeg lavede podcast om Mother Earth digtet, Kalle spillede med Danmark. Søren skrev mail til kolleger. Tog tram ind til byen ved tre-tiden Alle tre. Først på filmmuseum i ACMI, så viste vi Kalle Hosnier Lane. På vejen hjem var der gratis Sikh indisk mad fra boden uden for St. Pauls Cathedral. Hjem igen og nå en halv times tennis. Vi læste længe i Kalles forsvundne dog bog. Spillede tætløb Yatzy turnering. Tror da bestemt, at jeg vandt!!!

*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *