Dag for dag – juni

Hello-winter sagde yoga læreren Caramelle, der sprayer med duftvand, når man ligger i en eller anden stilling på måtten…som man endelig skal huske at takke, siger hun, for bare at ligge der og ikke forvente noget af én! Så det gør man så, takker og elsker duftvandet, som hun sprayer…smil (bortset fra måtte-takkeriet er hun altså ret vældig.)

Hello-winter! Velkomsten fredag den. 1. juni. Officiel wintertime. En kold morgen (7 grader), men himlen var klar med sol. Varmede gennem ruderne. Morgnerne er ned til 5 – 7 grader, men i løbet af formiddagen kommer solen stadig befriende tit, og temperaturen sniger sig op – langt fra jeres maj temperaturer – men ligger jævnt på 15-17 grader.

Mads er skiftet klasse. Fra year 9 til year 10. Kommet over på hovedskolen, hvor de er ca. 1000 elever. Han er glad for skiftet. Fodbold fylder, futsal, tennis, løb. Det skrider fremad med Sørens forskning. “Allermest holder jeg af hverdagen, skrev han i et brev til sine brødre og forældre”. Hverdagen er fyldt hernede, som også i Danmark, og vi holder af fyldet. 1, 2, 3, 4, 5. måned  – allerede været her i en håndfuld….time butterflies.

JUNI STARTER OPPEFRA…

 

Fredag. 1. juni. Yoga og kaffe på Station Trading, sad lige her! Aftalt med drengene, at vi tog til South Melbourne Marked ved middagstid. De havde fri fra skole, fordi lærerne skulle skrive rapporter på eleverne.

 

Tur til markedet på gåben.

 

Sad i tre kvarter og ledte efter et offer til mit dagens spørgsmål: What does your tattoo mean to you? Vi så absolut INGEN med tatoveringer – tænk hvor mange der er i Danmark. Aftalen var, at den skulle kunne ses. Til sidst måtte vi gå, Kalle havde fussal aftale kl. tre.

 

På vejen ud spottede jeg Marius med en Kandinsky tatovering…fik den for to måneder siden, påstod at det ikke gjorde ondt! Kalle ringede senere og spurgte, om han måtte overnatte hos Nate. De var fem drenge, der skulle sleep-over. Mads og jeg tog til byen. Gik i butikker og mødtes med Søren på bar.

 

Lørdag. 2. juni. Salig morgen! Herr og fru tog huerne på og gik mod vandet. Take away fra stamcafeen: Rock, scissors, paper. Hvor Sydney er surferland, er Melbourne paddleboard. Blikstille bay. Så den sejeste svømmer. Våddragt og lange, seje tag. Vandet må have været 13-14 grader.

 

Mødte en australier på broen. Også han kom med kaffe. Fransk gift, har boet i England og Sydney, nu i Melbourne. Igen den her historie om at flytte på sig som den narturligste ting. Han gav gode råd om ski og langrend i Victoria. Ski er hundedyrt, men langrend er til at komme i nærheden af…Apropos take away kaffe – se lige næste billede, taget i Sea Life for nogle uger siden.

 

En billion svarer til en dansk milliard! Hvis man så tænker på, at der bor omkring 22 millioner mennesker downunder er det ret mange coffees!! Har endelig fået købt mig en genanvendelig take-away-kop, som kan langes over disken, når man bestiller to-go. Prøver at have den med i tasken.

 

Blev hentet af Julie og Camilla ved tolvtiden, så hen at hente Gemma og australske Julie. Af sted mod Mornington og det sorte træhus for at gøre klar til Tines Surprise-fødseldag. Vi nåede gåtur før de sidste fem kvinder kom til.

 

Den fineste solnedgang, nåede ikke at se den gå i havet, for bilerne med sidste hold nærmede sig.

 

Fødselaren, danske Tine (th) har boet her i 21 år og fylder 60 år den 15. juni. Gemma i midten og Anna til venstre. Gemma er fra England, Anna fra Australien.

 

Alle havde med til det fælles bord.

 

Søndag. 3. juni. Morgenmad på terrassen og tur til stranden før hjem igen.

 

Mornington er særligt. Huset, Julie havde lejet, lå tæt på St Andrews beach…tæt på Gunnematta beach, som vi besøgte på familieturen til Mornington i marts. Så fedt at komme tilbage.

 

Se lige tre surferdudes, vi mødte! “Surfing is for life”, som en af dem sagde. Ret livsbekræftende.

 

Jeg kendte syv ud af de ti kvinder gennem Julie. Mødt dem til kaffe rundt på de lokale cafeer.

 

Mens jeg var på farten, fragtede Søren drenge til fodboldkampe og var linjedommer for Mads hold. Drengene havde haft det vældigt uden moren, tænk engang!

 

Mandag. 3. juni. Mads har fri fra skole hele ugen, fordi årgang 10 lige nu har eksamen. Han har fået to eksaminer, der skal løses hjemme. I dag hed det shopping i Fitzroy: Brunswick og Gertrude Street. I morgen matematik. Tram 109.

 

Sava anbefalede Tippy Tacos i Gertrude Street for lunch. Mads opdagede churros med kanel og softice på kortet…What is not to like? (ovenpå nachos… sundt og nærende måltid). Søren var budt til tennis om aftenen i klubben. Træning med de mest benhårde spillere. En mørbanket gemal vendte hjem.

Ekspedienterne har uldhuer på, indendørs, åbentbart stilen, og mange af de trendy butikker har danske og nordiske tøjmærker på stativet. Vi købte australsk og billigt…

 

Tirsdag. 5. juni. Kalle har stor matematiktest, så i dag og onsdag hed det tidligt op og øve, mens mor serverede te og madder. Mads stod op til direktørtid. (Skolefri).

 

 

Fruens cykel fik et ekstra tjek. Frisørdate i Sandringham, otte uger siden sidst. Fatter ikke, hvor tiden bliver af…Smuk dag, elsker den tur. 18 km. ud og meget mindre tilbage. Sådan føles det. Se lige den vinterhimmel. Mads lavede matematik og tog til stranden.

 

Statuen står ved Brighton. Om aftenen var der fodboldtræning og herr og fru i løbevest. Søren skulle nå hjem til ugens anden tennisaften. Hans faste mix-double-hold, så hurtigt ud i bilen. Lidt mindre mørbanket gemal, der vendte hjem. Mere jævnbyrdige makkere. Han bliver så glad af al den tennis.

 

Onsdag. 6. juni. Igen en forunderlig blå dag. Mads sad med engelsk, og vi aftalte at cykle en tur ved to-tiden. Jeg gik i retning mod markedet. Hørte Spørgejørgen på radio 24/7, udsendelsen, hvor Jørgen Leth fortæller om Per Kirkeby. Der skulle findes person til dagens spørgsmål (100 dages projektet). Mødte først Mehref fra Eritrea og bagefter til markedet, hvor jeg talte længe med Christine og Norman fra England. De er gyldne, samtalerne jeg har med folk.

 

Mads og jeg gik på Punchbowl for at drikke kaffe og milkshake. Cafeen har Julie introduceret mig til. Ligger ved deres svar på Silvan, Bunnings, hengemt i et industrikvarter, men typisk for Melbourne er her masser af kunder og stamkunder. Ved siden af Punchbowl ligger en trendy barber, hvor vi bestilte tid til Søren lørdag. (I gang med at anlægge skæg). Tennis-hattrick om aftenen. Søren var igen budt til tennis, denne gang på favoritholdet (pt. er der ikke plads på det). Kalle klarede matematikken og engelsktesten med vildt svære ord. Eksempel på diktat i year 7: Thoroughtly, contemptuous, quarrelling, indignantly og straightened!

 

Torsdag. 7. juni. På job i OP stod der på tavlen, at butikken i maj havde indtjent 98.657 AU dollars. Ca. 450.000. Kim, manageren, var happy. Om aftenen var der træning og løb i Fawknerparken og aftensmad på en mexikansk biks (skulle videre til futsal). Drengene her fordybet i updates om udtagelse af den danske WM-trup. Talk of the town!

 

Fredag. 8. juni. Det regnede lige fra morgenstunden. Mads og jeg tog til Toorak med paraplyer. Havde hørt så meget om Chapel Street, hovedgaden. Ville tjekke den og så i biffen. Tram’en kørte lige forbi Fawnkerparken, hvor drengene træner fodbold.

 

Palace cinema Como og “Oceans 8”. Kvindebande røver hundedyre diamanter! Ret godt og underholdende skruet sammen med blandt andet Rihanna som rastafari-hacker. Kalle hos Nate til pizza med futsal-holdet.

 

Lørdag. 9. juni. Paparazzia-Outzen i aktion. Drak kaffe på Punchbowl, mens jeg ventede på gemalen.

 

Nytrimmet, men stadig pindsvin. “Just let it grow and it will get soft”, lovede los baber, hvilket hustruen glæder sig til.

 

Og så opstigning mod Hanging Rock. Ligger ca. en times kørsel fra Melbourne. Turen op tager godt 20 minutter.

 

Vældig udsigt…

 

anden vinkel vældig…

 

Kæmpe klatre-legeplads…Hanging Rock var engang en vulkan.

 

Yderste sten mod øst!

 

Alle planer om frokost i nærliggende lille by Kyneston eller Newham General Store, som vi havde fået anbefalet, blev ikke. Vi brugte lang tid i sten-land, men heldigvis solgte de pølser i hvidt toastbrød med stegte løg uden for cafeen for bunden af Hanging Rock. Festmåltid! Vi kørte mod kaffestop på Top of the Range på Mt. Macedon (før solen gik ned), storslået udsigt fra det gule minde-kors (faldne i krigen). Det er Melbourne, man kan se til venstre. Vi er 1 times kørsel væk).

 

Taget gennem glasdøren. De vilde papegøjer kom i flok, da der blev serveret.

 

Top of the Range iført kaffe, varm cacao og muffins. Total hobit-land! Orkerne er lige rundt om hjørnet…

 

Lige her…

 

Søndag. 10. juni. På gåben til South Melbourne Marked…Mads spillede tennis med Josh fra futsalholdet. Kalle og Søren var til fodboldkamp (Kalle spillede udebane), hentede Jesper og Luca på vejen.

 

Mandag. 11. juni. Søren mødte Dewe i anden runde i klubmesterskabet. Blev slået ud, men god kamp. Vi mødtes til kaffe på broen efter. Dewe fortalte, at han og kæresten surfer. Han startede med at lære det som tyveårig (nu er han 46). Fortalte, at man kan ligge timer i vandet i to timer for måske kun at få et minut oprejst på boardet!

 

Vi var inviteret til før-fødselsdag hos Sava (hun fylder onsdag) med indbygget gåtur til Ricket´s Point for at se pelikaner og slow-food og rødvin som afslutning. En super dag, her følger en række glimt…

 

Gåturen fra Black Point, hvor familien Bjerring Kæmpe bor og til Ricket´s Point tog omkring tre kvarter ud og det samme tilbage.

 

Sava som turguide, vi talte Darwin, som vi taler om måske, måske at besøge i august.

 

Der var lavvande, mindede lidt om Vesterhavet.

 

Kalle og jeg fandt en vandmand (kvinde?) med et tilhørende vandm/k barn, er vi overbevidste om! Der var en navlesnor (er vi overbevidste om), der bandt de to sammen. Fik den forsigtigt båret tilbage i vandet.

 

11-armet søstjerne. Vist nok en sjældenhed. I hvert fald fin.

 

Kalle på spring.

 

Vi tog sko og strømper af for at gå ud til den lille ø, hvor vi havde spottet, at der lå fem pelikaner. Der så tilpas med lavvande til, at det kunne lade sig gøre. Søren fik et pletskud.

 

Herr og fru himlen går i hav.

 

Tirsdag. 12. juni. Dagens højdepunkter: Der kom en opvaskemaskinetekniker, som fik maskinen tilbage i spil. Ville gøre det gratis, hvis vi kunne gætte, hvor han kom fra (mindede om det der eventyr i Bdr. Grim, Rumpelpot, hedder det ikke det? Vi gættede det ikke, og han nægtede at afsløre det. Maybe next time, sagde han. Jeg var i bookclub om aftenen på biblioteket, “Golden Boys”, letlæselig og insisterende bog. Drengene var til fodbold.

 

Onsdag. 13. juni. Søren og jeg blev inviteret med på endnu en månedlig bike-ride og takkede ja. 50 km. denne gang. Noget af den samme fine rute som sidst, langs Yarra River. Ret interessant at se yderkanten af byen, hvor der nybygges i stor stil. Melbourne vokser med ca. 120.000 indbyggere om året, så der er i den grad behov for nye suburbs.

 

Colin var igen turguide. Vi drak kaffe på samme gode sted som sidst og her er det lunch time. Stedet var pærefransk, og gullashsuppen i top. Vi var hundesultne. Tjeneren var fransk og håbede, at vi ville slå hans landsmænd. De er alt for arrogante, mente han.

 

Torsdag. 14. juni. Det er så utroligt med de her små, aflange byggegrunde, man ser her i området. 7 meter bred, maks. Koster måske 2-3 millioner kroner – bare grunden. Teksten siger: “A fantastic opportunity to create the perfect home and livestyle, ” …og så må man jo tro på det! OP-dag og fodbold/løb. Fordi det er mørkt, når vi løber, ser vi hver gang masser af flagermus, store, der kommer lavt flyvende. Og i dag var det tilmed fuldmåne med ansigt.

 

Fredag. 15. juni. NGV. National Gallery of Victoria har til deres vinter-udstilling i år “Melbourne Winter Masterpieces” lånt værker af Newyorker Museet Moma. Charlie havde for længe siden spurgt, om vi ville med på udstilling og efterfølgende jazz. Han købte billetter.

 

Her er det gemalen til Moma. De var der allesammen. Fra Ai Weiwei, Dali og Picasso til FRIDA KAHLO. Vigga, 15 år og erklæret feminist, kogte over at der ikke var flere kvindelige kunstnere repræsenteret. De dukkede først op i flertal i afdelingen for 60’er kunst (udstillingen var inddelt i årtier). Tankevækkende at gå rundt med Vigga…jeg havde lige hørt en udsendelse med Lone Frank, videnskabsjournalisten, der interviewer forskellige eksperter. I programmet, jeg hørte, blev der talt om kreativitet og det faktum, at kvinder indtil nærmest 1950’erne ikke ansås for kompetente til at være kreative (kun det andet K var spidskompetencen – kødgryden!)

 

I børneafdelingen var der computerspil med elementer fra udstillingen, men også et stort lego-bygge-NY-selv-rum…se næste billede. Her brugte børnene timer. Mads nåede aldrig at komme. Arbejdede hos Domino Pizza til kl. otte. Kalle og Harry sidder sammen i midten.

 

Lego-bygge-NY legepladsen. Jazz-session bagefter var skøn. Vin og små smækre (gratis) burgere fra American Express (reklamefremstød), som danskergruppe i den grad udryddede (flere fade af). Vi var Sava, Jan, Vigga. Charlie, Julie, Harry, Fred, Søren, Kalle og jeg. Tine og Huan Carlos og Mai stødte til senere. Tine fyldte 60 i dag.

 

Lørdag. 16. juni. Turbo lørdag. Søren og jeg tog først til Farmers Marked og fik tanket op med hindbærmarmelade og hjemmelavet musli og grødblanding (nu har vi jo ikke farfars). På vejen tilbage opdagede vi, at der var litteraturfestival på drengenes skole (har de gået ret stille med!) Gik et smut derop og tænkte, her må vi tilbage. Nåede foredraget kl. 11 med forfatteren Zöe Morrison, hvis roman “Music og freedom” har vundet fornemme priser. Hun var ufattelig sympatisk og skøn at høre på. Vi købte hendes bog og også forfatteren før hendes to bøger (hørte ham ikke, men blev grebet af stemningen).

 

Tine havde inviteret til stort åbent hus arrangement pga. 60 års fødselsdag. (Tine som vi overraskede med et tøsedøgn i Mornington for et par uger siden). Huan Carlos, hendes søn, sidder i midten (Mads og ham spiller futsal sammen) og Sava forest i billedet. Sava og jeg fulgte derhen halv to. Søren stødte til senere.

 

Gemalen til fest. Vi var hjemme i tide til, at jeg kunne ringe til min elskede far og ønske tillykke med de 74 år. Han skulle have hele huset fuld til grill og jordbær.

 

Yanni på besøg før seks ugers ferie i Greece. Blev hentet ved 22.00 tiden efter at drengene havde set VM-fodboldkamp.

 

Søndag. 17. juni. Reddet af gongongen (Regnen). Søren og drengene havde set fodboldkamp fra 02.00 til 04.00. Dagens program lød på tennis for Søren og Mads kl. 10.00, klubmesterskab i double, så skulle Kalle spille udekamp kl. 12.00 og Mads senere pænt langt væk! Kunne ikke hænge sammen, så jeg skulle have hentet Kalle i tram og bruge flere timer på det og og og… MEN så øsede det ned. ALT blev aflyst. Jubbi!

 

Det blev en søndag i to gange blå sofaer indtil eftermiddag, hvor solen kom, og vi fik drengene lokket til vandet.

 

Her blæste det (ikke uventet faktisk) en halv pelikan. Fik dagens grin, for godt dumme gik vi ud i spidsen af broen og blev så taget af store bølger på vejen tilbage. Gennemblødte med andre ord. Hjem i varmt bad og mere søndag i sofa. Spillede badminton i MSAC om aftenen. Mads og jeg mod Søren og Kalle. Altid den startopstilling. Heftig 3-sætter gange to. Vi er blevet ret lige. Mads og jeg tager dem næste gang. Lejede ketchere deroppe.

 

Mandag. 18. juni. Efteråret fortsætter. Havet slår.

 

Manglede dagens ord (svar på et spørgsmål, lille ændring efter dag 50), og fandt Matthew på hjørnet af Esplanade West. Spurgte ham, hvad han gjorde for miljøet, og han fortalte, at vi har tre muligheder i livet. Vi kan: Stoppe med at flyve. Stoppe med at spise kød. Stoppe med at føde børn (da jeg spurgte hvorfor det sidste, svarede han, at de jo groft sagt slider på miljøet, så uden børn, mindre slid.) Han var selv blevet veganer for et par år siden. Dvs. udover nul kød, spiser han ikke æg, drikker mælk osv. Produkter fra dyr. Det var ret tankevækkende at tale med ham, især fordi Søren og jeg længe har talt om at spise mere vegetarisk. 3-4 dage om ugen er intentionen, en realistisk målsætning, tænker jeg/vi. Kræver gang i nye vaner og ikke mindst opskrifter, familien gider. Vi har besluttet at forsøge.

 

Tirsdag. 19. juni. Søren ringede og sagde, at Tim og Jenny havde inviteret os med i Malthouse Theatre for at se “Brothers Wreck”, et stykke om en indignious familie fra northern territory (Darwin området). Der var fodbold for drengene, og Søren skulle til tennistræning bagefter, så jeg tog alene med. Kunne vældig godt li´ stedet, mindede om Aveny T i København. Det var et stykke om en dysfunktionel familie, hvor sammenholdet sejrer. Trods alt og in the end. Men barsk og tankevækkende. Mindede om de Retfern-serien. Det oprindelige folk har meget at slås med og imod.

 

Onsdag. 20. juni. Catrine (O´Leary), hustru til Sørens professor Steven, havde inviteret på frokost og gåtur i Mt. Albert, hvor de bor. En halv time i tog fra Flinders Station. Hun hentede mig ved stationen og viste rundt. Her er byens hovedstrøg. En meget engelsk forstad med store, prægtige Victorian houses.

 

Cathrine og Steven har tre voksne børn. Datteren er pt. i Japan, så mor og far passer hønsebestanden på fem stk. befjerede. Den her var noget af en krukke. Nægtede at gå ind igennem vaskrummet og ud i haven og tilbage i hønsehaven, når man kiggede på. Efter frokost gik vi tur i området. Hold nu op nogle matrikler. Søren igen budt til tennis. Jeg lavede fodboldquiz med drengene, man varmer vel op!

 

Torsdag. 21. juni. Så var det nu! Australia versus Denmark. OP-shop. Fodbold og løb og ankomst af Steven og Cathrine kl. 21.30 en halv time før kampstart. Mads var inviteret over til Ben fra fodbold for at se kampen. C og S havde medbragt flag og hollandsk særlig pandekagepande til treat i pausen.

 

Kalle klar. Søren klar. Kom så for dulan!

 

Små blinisagtige pandekager med sirup og flormelis. Cathrine nåede gud ved hvor mange pander i pausen. Smagte himmelsk og mindede om dengang i Østrig, hvor vi blåforfrosne fik serveret en kæmpe hed jernpande med noget lignende – lige før pisten lukkede. Endscore: 1-1. Men ok underholdt, trods alt, 1, point med videre, trods alt – alle døre åbne, dog ikke imponerende bold.

 

Fredag. 22. juni. Sikken et par! Søren og jeg mødte på Southern Cross Railway Stadion lidt i et og nåede at købe kaffe og springe på toget kvart over. Dagen var blå, og vi har længe talt om at se de 100 dekorerede bollards, der står langs havnefronten i Geelong, den nærmeste store by. 1 time og 9 minutter i tog fra Melbourne. Næsten som at køre til Odense, men her taler man om afstandene som var det en tur fra Søborg til København. Skønt at være afsted pr. tog.

 

For enden af promenaden er der et kæmpe havnebasin omkranset af en badebro. Her er flere vipper. Genialt sted, når det igen er sommer. Må have drengene med herned.

 

Her er nogle flere bollards. Jan Mitchell hedder kunstneren – “who was commissioned by the City of Greater Geelong to transform old timbers and piles from a city pier, demolished in the 1980s, into remarkable works of art that stop young and old in their tracks.” Tekst hugget fra hjemmesiden om værkerne. De var virkelig fine. Havde alle en historie at fortælle, åbenbart om Geelong’s tilblivelse (fattede vi først, da vi talte med en dame i butikken, hvor vi købte vækkeur. Hun fortalte også om de små kaniner, der var på hver bollard. (Vi lagde godt mærke til en kanin et sted, men så kun den ene!!) Fortæller historien, sagde hun, om nogle af de mange overseas nye australier, en gruppe englænderne, som bragte kaniner til Australien. “We wish they never had”, sagde ekspedienten. Har åbenbart hærget i området omkring Geelong.

 

Og så er der parret her fra Botanical Garden. En meget fin lille Garden, som vi gik igennem på vejen hjem til byen. Fandt de to sidste bollards her. Han er stifteren af haven, hun er assistenten..(og hvilken uartig en af slagsen…se næste billede).

 

Det mås man da ikke!

 

Søren foran Giant Reedwood i Botanical Garden. Ligesom dem vi spejdede højt efter på vores regnskovstur. Træer, der er ligeså høje, som de er år gamle.

 

Blackman’s Brewery Bar. En ung fyr i turistinfo i havnen anbefalede en lille fancy gade, hvor der var flere barer og et lokalt bryghus. Vi tog bryghuset. Wonderful bier, mente Søren, og min gik bestemt også an. Tog hjem ved sekstiden til drenge, der kom fra henholdsvis futsal og pizza (en på Kalles hold havde fødselsdag) og tjans i Domino Pizza. Sikken en luksus dag for herr og fru. Mads inviteret til fødselsdag om aftenen på brasiliansk bar, hvor Brazil spillede VM-kamp. Kalle overnattede hos Nate.

 

Lørdag. 23. juni. Årets korteste dag. Nye kaffebønner i hus. Hentet i cafeen Punchbowl ved siden af Bunnings og Sørens barber. De er rigtig gode de her bønner. Kommer med i opløbet blandt top tre.

 

Melbourne Sankt Hans! Sava og Jan inviterede til pizza og gløgg og bål i bålfad på terrassen. Vi kom ved syvtiden, for Mads skulle nå fodbold med nogle fra klassen. Sang med på shubberne, mens den lokale possum (blanding mellem en stor kat og en grævling) fór over hegnet. Sendte hilsner til Lasse og Lotte og vores traditionelle DK dejlige lysfest-team. Savnede dem, men den australske version var et super alternativ. (Jeg ligner en, der har fået for meget gløgg!!)

 

Søndag. 24. juni. Drengene til fodbold i to retninger. Søren som hente, bringe. Jeg afløste Mads i Dansker-skolen i Queens Street. Agerede medhjælper på holdet her. De var så søde – gruppen af 8-11årige. Hvor jeg sad, ved bordet til højre, var de en sæk spilopper, men entusiastiske og ville gerne lære om klokken og de fire årstider.

 

Mandag. 25. juni. Kalle havde ondt i skulder og arm efter gårdsdagens fodbold. Blev hjemme, og vi havde en luksus dag. I Coles, på cafe og her ude at spotte jetjagere (læs den ikke særlig skønne fugl, der i turbofart flyver lodret i havet og hiver fisk op).

 

Den her! Sidder på hjørnet. Forkommen, som den altid lidt er at se på. Men styrtdykke, det kan den. Ser vildt ud.

 

Tirsdag. 26. juni. Mads og Kalle har fået en ide om, at der er plads til et bordtennisbord i garagen, hvis bilen står på gaden. Så jagten er gået ind. Her varmes op på spisebordet. (en alternativ version). Efter fodbold var Søren til tennis. Men kom humpende ind i stuen med en stor fibersprængning….en meget slukøret gemal. ÆV, ÆV! 5-6 uger regner ham med før klar igen. DK spillede uafgjort mod Frankring klokken midnat. Alle mand sad klar like all danes did.

 

Onsdag. 27. juni. Har før nævnt den store hundelufter-business, der er her i området. Kommer til at tænke på ringridning i Ellum. Jo flere heste, man kunne holde i pausen, jo flere femmere i sparebøssen.

 

Og så blev der ellers handlet bord. Søren og Mads hentede det 20 km. væk. Vi lånte trailer af David og Shayne, naboer i gården. Første gang med trailer, alt klappede. Et stk. ny ven i huset.

 

Og her i spil.

 

Torsdag. 28. juni. Det har været rigtig koldt de sidste par dage, for skyerne har dækket for solen. Fugtigt. Huer og handsker i brug. Fra dagens tur: De her victorianske huse – elsker dem. Drengene var til fodbold, men ingen løb i dag. (Søren wounded). Lavede falafler. Fra bund, bund. Taataa!

 

Fredag. 29. juni. Drengene havde sidste dag i term 2. VINTERFERIE i to uger. Søren og jeg skulle i byen. Restauranten Gingerboy. Fødselsdagsgave til fruen. Jeg tog tram 109 ind til stop Sørens hospital. Solen på vej i seng. Lys på spiret.

 

Vi gik ned mod Bourke Street og Parlamentsbygningen. Skulle først på Rooftop bar. En af Sørens kolleger havde udpeget den. Vældigt sted. Til højre, under stilladset. Der med lys og hængeplanter.

 

Vældig bar. Knap så vældige drinks, men prøvede jo også kun en, smil. Kom igen sted – med andre ord! Nate overnattede hos Kalle. De var alene hjemme. Mads var til footy-kamp med nogle fra klassen.

 

Gingerboy var et treat. Asiatisk food. Anbefalet af Sava og Jan, som med så mange andre perler i Melbourne, lå det nede i en en lille smøge, gemt af vejen. Fuld hus og to timer ved bordet, så næste heldige asner. Søren var her for nylig med nogle kolleger fra kontoret. Office-lunch, nyt koncept. Havde været super. En ret og et glas godt vin. 27 dollars (slår min lunchboks med længder, og dog, hvis jeg nu indlagde en lille daglig dunk rødvin, så måske?)

 

Sluttede med topkaffe på baren her….huleagtig, parisisk. Lå ikke langt fra Gingerboy. Vi har ikke gjort det så meget i aftennattelivs-Melbourne endnu!!! Fået smag for det.

 

I får lige dagens happy end. En vild (lidt lang) historie: Søren og jeg stiger på tram 109 forenden af Collin Street. Skal hjem. Finder ud af at vores Mykie kort (bruger du i tog, bus og metro hernede), er i bund og beslutter helteagtige at stige af og fylde på (har kørt sortseer nogle gange, men går jo ikke.) Nå men af tramen med os, tanke på – jeg tankede for 250 kr. – og fordi der var 16 minutter til næste 109, valgte vi at gå lidt. Tog tramen tre stop længere nede, og da der skulle touches på, som det hedder, opdagede Outzen, at hun havde glemt sit kort i automaten. Pis! “Jeg står af og tager tilbage, prøver om det er der endnu”, ord til Søren, før jeg hoppede af på Batman. Dødirriterede på mig selv! Tog nu tramen tre stop tilbage og fandt automaten, men nej, det var der ikke! 109’eren tilbage mod Port Melbourne kom i samme øjeblik og jeg måtte sige sortseer-agtigt på. Skulle lige til at skrive til Søren, da han kom mig i forvejn. “Er fundet. Du får historien, når du kommer hjem. Jeg laver kaffe.” Men hvordan i alverden vidste nogen, at det var mit? Hjernen kværnede, der er jo hverken id eller billede knyttet til. Vel hjemme fik jeg historien. Søren sad jo med helt til endestationen. De var kun tre passager tilbage. Han så godt en dame godt op til chaufføren, og da han gik forbi dem, overhørte han, at hun fortalte, at hun havde fundet et Mykie-kort i automaten. Søren kiggede på det kort, hun havde i hånden. “Lene”, stod der på det og han udbrød: “But that is  my wife”. Han fortalte nu dame og driver, at jeg lige havde tanket for 50 dollars, hvilket kvinden kunne bekræfte. Hun havde tjekket det i automaten. “Yes, then its yours”, sagde hun og stak min mand mit kort! Hvis det ikke er som at vinde i lykken. Eller bare livets karmalov, jeg prøvede jo vitterlig at hitte det igen.

 

Lørdag. 30. juni. Søren vækkede mig tidligt. Om jeg ville med til vandet. Himmelblå. To take away og croissant. Efter dage med gråt foroven, var det fantastisk. Koldt men klart og sol.

 

Vi tror han er footy spiller, ham i vandet. Efter gårdsdagens kampe ser man dem gå og køle skaderne…og han gik der længe. Så også svømmeren fra sidste uge. Lange, mange crawl-tag.

 

Tilbage til drengene. Morgenmad og i kæmpe outlet i South Wharf. 13 minutter på cykel herfra. Mads, Søren og jeg. Nate og Kalle gamede. Anede ikke at det var så giga, det sted. ALLE, nærmest, verdens sportsmærker under samme tag. Shoppet til Mads og sko til Søren. Så hu hjem hjem til frisør, og Mads til fødselsdag hos Jere. Kalle sov hos Nate! Jeg kom begejstret hjem og viste billedet her. Syntes at det var noget af det sjoveste! Søren kiggede bare tørt på mig: Den er altså ældgammel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *