Dag for dag – maj

Det er blevet efterår. Søren og jeg løber i Fawkner Park hver tirsdag, mens drengene træner fodbold, og her ser vi jo, at årstiden er kravlet op i alle træer. Det er så fint og minder om efteråret derhjemme – alle nuancer af gult, rødt og brunt i forening.

I har lige nu knasende sprøde tulipaner og anemoner i tæpper. Ønsker jer den dejligste maj. Min yndlingsmåned. Fødselsdagsmåned, jo! Smil. Jeg har ønsket mig tur til Sydney, og gaven er bestilt. Glæder os! Det bliver weekenden efter flagdagen, da der er en særlig lys-festival, vi gerne vil se.

Her er stadig forunderlige blå og solrige dage, men også blæst, koldere og regn. Vi holder vejret, for hvornår kommer den vinter, de alle tiden fabler om? Det verdens bedste er dog, at vores hus kan blive dejlig varmt. Frygtede lige i nogle dage, at det var nødvendigt at gå i dyne 24/7, men nej. Heat on virker! Velkommen til femte måned – med paparazzia-Lene bag roret.

 

Fredag. 18. maj. Både Sava og nabo Shawne har anbefalet bogen her. En travl modejournalist havner udenfor Billund et år med sin mand, der ansættes hos Lego. Hun klær os på og af som befolkning. Efter sigende skulle den være både underholdende og tankevækkende. Hentede den på biblioteket i dag. Alle mand godt i land, trods regn meget af eftermiddagen.

 

Mens Søren og jeg, og IKKE mindst jeg, har mæsket os i god kaffe, muffins/banankage, dejlig cykeltur og cooking (mom) har drengene været til tre dages national eksamen. NAPLAN. To dage med engelsk, reading/writing, understanding og math i dag. Ikke et piv har vi hørt! Resultaterne er ikke offentliggjort, men bare det at de har gennemført fortjener en porsche som salut. (Vil senere være at finde i Horsepower samlingen). Efter endnu en kaffeaftale med nabokvinde Shawne i vores gård (IHAR NÆSTEN VÆRET FOR MEGET BALFALDERA I DEN HER UGE ) kørte jeg i OP-Butikken og drengene til fodbold.

 

Tim og Jenny, vores genboere, havde inviteret os med på onsdagscykling med deres venner. De er en gruppe på ni, der har kendt hinanden siden de små klasser. I 38 år er de jævnligt mødtes med ægtefæller og børn. Nu cykler de en onsdag i måneden, ture rundt i og omkring Melbourne. 30-45 km. pr. gang. Skiftes til at lave ruterne. Vi var 11 i dag. Kørte 30 km af super cykelstier i områder, vi aldrig har været i før. Mødtes i Edinburgh Garden for enden af Brunswick Street, tæt på Sørens arbejde. Cyklede dertil og nåede en kaffe på vejen.

 

Stop efter 10 km. Kaffe og muffins.

 

De er overalt. Små hyggelige kaffesteder. Ligger i nowhere, ligner tit ingenting udefra. Tjek lige facaden her ovenfor!!! Colin fortalte mig hele deres friendship historie, mens vi drak kaffe. Lifelong, som han sagde. De tager på længere cykelture hvert andet år. Har blandt andet cyklet i Japan og på New Zealand. Til august går turen til Danmark/Tyskand. Gruppen på ni skal cykle København-Berlin.

 

Ja tak, vi vil rigtig gerne med næste gang. Så bliver det 45 km, sagde Tim. Vi er klar! Søren kørte på hospitalet for at arbejde nogle timer, og jeg fik et lift med Jenny og Tim hjem. Trætte ben.

 

Tirsdag. 15. maj. Søren havde hjemme-artikel-læse-dag. Jeg lavede min første lydfil så godt som færdig. Endelig! (Har bokset med en licens i ugevis, der ikke lod mig komme ind i lydredigerings-systemet). Det er dødsjovt, og der er MEGET at lære. Gåtur før drengene kom hjem.

 

Så faldt de sidste.

 

Efterår down under. Cafe Snow White, ny i området. Manglede kun lige rensdyrskindet på gulvet!

 

Skulle egentlig have vist en eminent parallel-parkering, foretaget af Søren, men det fiser lidt ud i mørkt i mørkt, og hvor er de andre to biler? Hmm. Ualmindelig svært at finde plads tæt på fodboldbanerne, den her var lige i øjet. Grundet parkeringen. Vi løb parken rundt, mens Kalle og Mads trænede bold. Elsker det.

 

Mandag. 14. maj. Store thai-cooking dag. Julie fra OP-butikken og jeg talte for et par måneder om, at vi gerne ville lære at lave thai-mad. Julies veninde Bee er thai og kok, så hun ville spørge hende. I dag skulle det så være. Jeg skulle møde i Elsternwich kl. 10 (ca. 15 km. fra Port Melbourne. Kunne ikke finde den rigtige tram i CBD, så måtte praje en gul taxi med en rar chauffør, som gav mig dagens ord, OPPORTUNITIES. Bee, Julie, Gary (hendes mand) og jeg startede med at køre til Springvale, hvor der findes et KÆMPE asiatisk marked. Torvehallerne gange fire, hvis ikke mere. Det bugnede, og her var købere i hundredvis. VI fik handlet. Trippede i hælene på Bee og kiggede godt efter. (Det er en Dragonfrugt på billedet. Ikke nogen særlig god smag, men flot ser den ud).

 

Bee, selveste fru kok. Så sød og tålmodig en kok skal man lede længe efter. Outzen spurgte, så det halve kunne være nok, men ville jo være helt sikker. Menuen var Tom Yum suppe, kylling i grøn karry med kokosmælk ris og pompolo salat. Julie og Gary havde både citrongræs, lemonblade og thai basilikum i haven. Tre vigtige krydderier.

 

Julie i gang med at rense rejer, Gary i baggrunden. Maden smagte fantastisk, og vi var fantastisk sultne. Jeg havde suppe og kylling med hjem til drengene, der mente, at kyllingen var lige lovlig stærk – laver den da bare mindre stærk næste gang. Lykkelig over at have lært det. Nu skal det bare snart prøves. Bee vil gerne igen igen…..lære os fisk. Vi laver alt alt alt for lidt fisk, så ja meget gerne.

 

Lige kommet hjem fra thai-slaraffen, ringede Sava. De havde en afbuds billet til Missy Higgins. Australiens svar på Tina Dickow. Om jeg ville med? JAAAA. Cyklede en time senere til St. Kilda. En mild og fredelig aften. Koncerten gik i gang klokken otte og hvilken en! Her ses de heldige. Sava i midten, hendes veninde Kate til højre og mig yderst. Så er det Vigga, Savas datter, og Kates mor på fløjen til venstre. Også hun var med på et afbud.

 

Koncerten foregik i Palais The Theatre i St. Kilda. Et gammelt smukt og nyrenoveret teater. Kan ikke ses på billedet her, men lysshowet var imponerende, og sangeren faldt jeg pladask for. Til at varme op var en anden kvindelig sing and song writer. Gordy. Også en perle. Alt i alt. Sikke en mandag. Søren kom og hentede kl. kvart over 11. Lidt for sent til hjemcykling. TAK.

 

Søndag. 13. maj. Ta taaa. Mors dag (som om!) Hver dag er mors dag, mener drengene. Smil. Aldrig rigtig noget, vi har gået så meget i i familien Outzen Foghsgaard. I år var ingen undtagelse, selvom det godt nok er noget, Australierne går MEGET op i. Mødre i alle aldre og afskygninger bliver inviteret ud morgen, middag, aften. Her stod den på sol og fodbold og Søren ude at cykle. Tog selv ned omkring søen og løb. Saligt. Bestilte kaffe (og avec) som bonus.

 

Udsigt fra kaffe og avec. Turen rundt om Albert Park Lake tager 35 minutter, hverken hel eller halv marathon, men perfekt.

 

Sørens morgentur. Kørte kl. halv otte mod Sandringham, hvor han mødte Jan. De kørte så turen her tilbage, så gemalen var hjemme igen godt ni. Klar til at køre Kalle til fodbold! – aflevere hos Jesper, der kører hver gang med sin egen Luca. Jesper er holdleder. (Selfie taget af min husbond ud for Brighton. Say no more!)

 

Eftermiddagsgåtur. Oh hvor var det godt. Ikke mindst fordi, der ikke var lovet blåt, men gråt foroven i dag. Sådan kan man blive så glædeligt overrasket.

 

Kalle og Mads spillede uafgjort. Alle glade og flade…klokken er her slut på gåtur.

 

Lørdag. 12. maj. Sealife Museum på Flinters Street. Længe talt om det, i dag skulle det være. Med udsigt til regn tog vi tram 109 ind til Batman. Den vanlige rute.

 

Der var run på dem i dag (den røde er lige lettet). Polterabend, business? Folk stiger ud i høje hæle og butterfly. Fem-seks stykker er der plads til.

 

Nu følger en lille stribe. De er så fascinerende de havvæsener.

 

Ren kunst.

 

Hello there!

 

Der var en af de her glastunneler, hvor man går nedenunder svømmende hajer…

 

og rokker. Store flydende flyvende pandekager.

 

Og den her lille Kaj.

 

Og ham her! Slut for Sealife-dyr. Museet var en fin oplevelse, lige med undtagelse af Pingvin-området i bunden. Alt for mange pingviner på alt for lidt plads. Tø-sne og pool, der på ingen måde kunne indfri en lille hurtigsvømmers forventninger. Hmm…så også 4D kortfilm – Ice Age variant – hvor der kom snebolde flyvende ud i hovedet og vand sprøjtende ned fra loftet. Spiste på den lokale sushi restaurant om aftenen. Anbefalet af vores naboer. Komme igen sushi.

 

Fredag. 11. maj. Yoga. Fredagens treat. Indkøb og fyraftens wine hos Lisa og Penny, Søren til foredrag om DNA og kriminalitet. Det øsede igen. Søren købte regnbukser og havde detektiv-agtig cykeloplevelse (mere om det i historien: På vej ned til Touren) Mads tog til byen med Andy. Kalle spillede futsal-kamp med Nate.

 

Lidt forsmag på Sørens cykel-meritter.

 

Torsdag. 10. maj. Søren og jeg skulle til møde på skolen, så Søren havde hjemmedag. Luksus…Kaffe og avis på en af de lokale favoritter: Mon Amour. Vældig french. OP-butik, men ingen fodbold i dag. Det øsede ned. DER SKAL SKAFFES REGNBUKSER – kan kun gå for langsomt.

 

Onsdag. 9. maj. Cyklede ind til Federations Square og Flinders Street og hørte dem fra lang af stand. 100.000 var i gaderne i dag, læste vi i avisen dagen efter. Der blev demonstreret mod en ny skattelov, der blandt andet ikke forhøjer mindstelønnen, som fagforeningerne ønsker.

 

En afspærret Flinders Street. En af de måske normalt mest befærdede gader i Melbourne. Demonstrationen varede et par timer.

 

Tirsdag. 8. maj. Daisy hed den. Stod uden for cafeen Rouse Street. “I love her even more than my wife”, storgrinede ejeren, da han sprang ud af sin bil, lige da jeg kom. Wife’n var inde og købe kaffe til dem. Jeg fik også min og af sted langs vandet. SOL I DAG.

 

Fik to ord til mit projekt i dag. Fra Joseph, Iraner, bosiddende i Melbourne de sidste tyve år: OCEAN, og fra Mary, oprindelig fra Tasmanien: CROSSWORD. Hun sad der i solen, som hun gør, hver gang den skinner, og løser kryds og tværs. Vi snakkede i en times tid. Mary er 86 år og har arbejdet som housekeeper i rigmandshjem hele sit liv. Jeg fik hendes nummer, vi aftalte at tage på tur sammen til Geelong, hun vil vise mig byen. Senere gik jeg tur med Margaret, en ældre kvinde fra nr. 100. Vi har længe talt om at drikke kaffe sammen. Skulle være i dag. Livshistorie nr. to. Så privilegeret, jeg er.

 

Mens drengene trænede fodbold, løb Søren og jeg parken rundt. Søren har længe gjort det, nu er vi to. Fawknerparken lignede det fineste efterår. Aftenen var lun, nyder så meget de ture.

 

Mandag. 7. maj. Elsker den her båd (hund), der bare vil i mål. Jeg skal have fundet ud af historien bag den.

 

Efterårsmandag.

 

Søndag. 6. maj. Drengene havde ingen kampe i dag. Det måtte udnyttes, og vejret var skønt. Vi stod tidligt op og kørte mod Yarra Valley og Toolangi. Målet var Wirrawilla Rainforest. Vi har hørt så meget om Yarra Valley, et af Victorias spisekamre – fyldt med vinmarker. Det var en utrolig køn tur ned, hvilket billedet ikke helt viser, men det eneste jeg fik fra vejen.

 

Søren havde brugt lang tid på nettet for at finde præcis den grusvej, der ledte os op til rainforest walk. Vi oplever igen og igen, at de bestemt ikke skilter med tingene, bogstaveligt talt, hernede. Det er om at gøre sit hjemmearbejde ordentligt. Vi kørte ca. 2 timer, og pludselig var den der, grusvejen, og vi kørte, til man ikke kunne komme længere. For enden lå parkeringspladsen med kun to andre biler. Vi tog turen på 8 km.

 

50-70 meter høje træer. Vores første gang i en regnskov hernede. Luften var kold og fugtig, trods solen, der kom ned mellem kronerne. Vi så ingen dyr, men hørte masser af fugle. Var helt alene. Fedt.

 

Gik på stier op og ned og på boardwalks som her.

 

Tarzan gange tre. Benene holdt. Super tur. Det tog de lovede tre timer og så hen til frokoststedet.

 

Efterår. Restauranten havde udsyn til bjerge og den her farvelade.

 

Lørdag. 5. maj. Kalle var inviteret til sin første fødselsdag hos Jakes fra klassen. Arrangementet bestod i: Møde kl. 11am i biografen. Aflevere gave (30 dollars pr. næse, vildt mange penge syntes de danske forældre, men den var god nok, tjekkede med flere forældre). Ind og se film med lille popcorn. Købekagestykke på vejen ud af biffen og så farvel og tak for i dag. Søren kørte Nate og Kalle ind. Nates forældre kørte hjem.

 

Mens Kalle var til fødselsdag og Mads ude med Mik og Jedda, løb Søren og jeg tur langs vandet, til venstre i dag. Forbi færgen til Tasmania, forbi Gatehouse og langs stranden ud mod Williamstown. Super fin rute, men alt er jo fin, når foroven er blå. Kunne lige nå frokost (lukkede kl. 3pm) på den lokale Hanoi Mee, især kendt for sine cocktails! Vi fik dumpling-suppe og bear.

 

Stor aften! Melbourne Victory (sørme heldigt, de blev vores soccer hold!!!) spillede finalekamp mod Newcastle i Newcastle, nord for Sydney. Hvis kampen var endt i Melbourne, havde vi været der, men det blev til hjemme-bio. MELBOURNE VICTORY vandt pokalen i Australian A-League for femte gang. (2-1).

 

Fredag. 4. maj. Endnu en tidlig op Arsenal morgen og endnu en tabt kamp. Tabte returkampen mod Atletico Madrid.

 

Rain, lots of it. Hele formiddagen.

 

Så prøver vi en ny udbyder…ventede på indermanden (de er ALLE sammen indere, operatørerne, der kommer ud) hele formiddagen. TPG denne gang. Lad det være sagt (skrevet) med det samme. Australien har ikke et særligt speedy gonsales internet, især ikke hvis man har knejte (navnlig Kalle), der gerne vil spille playstation med venner. Tror desværre (heller) ikke, at denne forbindelse udløser mirakler. Men so be it. Skik følge eller land fly! Vi får bare ikke bedre net hernede.

 

Søren viste  powerpoint-show (Oticon) for drengene. De hang på, men ikke nemt at forstå. Så Hobitten, den sidste i trilogien. SÅ klamme de orkere, Azog i topklasse.

 

Torsdag. 3. maj. OP-Shop tidligt i dag. Havde meldt mig til barbecue session på Albert Park High senere. Stod i donations området i dag – total Sisyfos, men jo et Sisyfos taknemmeligt arbejde. Det VÆLTER ind med gode ting, meget af tøjet er spritnyt, og den store storage-box bliver bare ved med at være fyldt og fyldt – ligegyldig hvor mange poser og sække, vi tømmer og prismærker. Midt i det hele fik vi bakker med jordbær til personalet (donation). I sidste måned tjente butikken 98.567 AU (ca. 450.000 kr.) til Sacret Heart.

 

Drengene fik fri allerede kl. 12.20 i dag, fordi der var åbent hus på Albert Park College. Kommende elever og forældre havde mulighed for at se skolen. Jeg havde meldt mig til to timers tjans i barbecue-standen. Hvidt toastbrød og grillede pølser (Opråb til bror Søren i Sdr. Jylland: SEND HØJER PØLSER!!!), pølsemagere, det er de bare ikke hernede!

 

Drengene cyklede alene til fodbold. Søren havde skypemøde med Oticon, hvor flere fra afdelingen deltog. Måske der kan findes en vej til samarbejde? Søren hentede boys og cykler hjem i bil. Søren, Mads og jeg er begyndt at se en aboriginal serie på Netflix: REDFERN (foregår i et ghetto-område i Sydney). Serien er instrueret af aboriginals og med indigenous skuespillere. Super interessant, men også foruroligende.

 

Onsdag. 2. maj. Cyklede til South Melbourne Marked. Grøntsager og dagens ord.

 

Dagens ord på #leneoutzenfoghsgaard var CALM. Fik Sørens rolige hænder akkompagneret af Kalle til at bygge hus. Indbegrebet af ro! Mads til guitar, fik “Smoke on the water” lektie.

 

Søren gider godt træne med fruen. Det er hun taknemmelig for. Investering i fremtiden.

 

Mandag. 1. maj. Julie og Camilla (også dansk) havde inviteret mig med til Daylesford for at se efterår. Da jeg ankom på min cykel holdt denne her øse uden for Julies hus. En Crystler, Camillas viste det sig at være! Jeg fortalte, at det var lige en bil til udebane.dk/horsepower. OG DEN SKULLE JEG NU KØRE I. Fik lov til at sidde på forsædet! Dagen var sol, Julie lavede god kaffe til turen. Ud i det blå.

 

Der var utrolig kønt dernede. Vi kørte 1 1/2 time ned til Daylesford sø og gik turen rundt.

 

Så lidt videre til Hepburn Mineral Spring Reserve, et spa-sted, hvor vi sad på cafe i solen. På vejen hjem kørte vi forbi en lille landhandel og cafe i Glenyon, der var langt ude på landet autentisk. Der må vi til igen. For lunch. Skøn dag. (Camilla og Julie som modeller).

 

Herr og fru løbevest. (Godt nok tæt på sådan et we-fie, virker ikke nær så voldsomt på telefonen, hmm!!!) Så fedt at være kommet med gemalen og drengene, selvom de godt nok lidt syntes, at jeg lidt blander mig i DERES mandetid, som Kalle kaldte det. (Musik for fuld udblæsning ud og hjem). Jeg opførte mig pænt, så må godt komme med igen! Forunderlig og lun aften i South Yarra, Fawkner Parken. Danske fotograf Jesper tog billede af spillerne hver især og hele holdet. De følger nok senere.

Del

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *