Dag for dag – februar

Vi er nået til måned to i vores eventyr. Dagligdagen er begyndt. Drengene cykler i skole tyve minutter i ni, Søren cykler en halv time før. Og så er der mig tilbage…igang med at finde ud af at hive alt godt ned fra de hylder, der er. Glæder mig til det.

Fremover vil der nok være lidt flere Lenes-hverdagsbilleder, men prøver at begrænse mig. Familiedagbog, som det her jo er. De mest aktuelle billeder står øverst, så start down under hvis du vil have starten med.

 

Onsdag. 28. februar. Kalle holdt hjemme-øm-i-armen-dag. Tænkte at han trængte og især til at se South Melbourne, mors elskede, marked. Vi cyklede derned. Spise burritos og delte VERDENS bedste sodavand. Mexicansk med smag af watermelon. Og så….

 

…gik vi ned forbi det franske bageri (på markedet). Stod IGEN og så dem lave pain au chocolat, rulle lægge chokolader i, folde, skære, op på pladen. Vi MÅTTE købe en, besluttede vi (havde vi allerede gjort før frokost). Jeg tøvede lidt. 6 dollars, 30 kroner? Er vi sikre Kalle. Det er altså en dyr omgang. “Men mor, så tager vi den jo med hjem, og så drikker du vores egen kaffe derhjemme, og det sparer vi 20 kroner på”. Kalle har altid liiiige regnet den ud. Clever boy. PAC smagte så selv Eiffeltårnet ville få mundvand. Ps. Kalle lærte mig at spille Black Jack, et kortspil. Jeg var en ørn i starten, men fik så megatæv.

 

Tirsdag. 27. februar. Havde øve-dag som frivillig i OP butikken, og på Søren-fronten gjalt det et Oticon-møder-Victoria-ENT-afdelingen, som Søren stod bag. Gik godt. Han havde bestilt hjemmebagte boller hos fruen, så det var tidligt op for at bage. Mette facetimede vores halv syv morgen, hendes halv ni aften. Mens bollerne hævede. SÅ dejligt.

 

OP i Clarendon, hvor jeg har meldt mig under fanerne, er den største af de 11 Sacred Heart butikker. Alt i alt sælger butikkerne for ca. 30 mio. kroner årligt, der går til organisationens arbejde. Det var supersjovt. Vi var fem frivillige på arbejde plus manager Kim. Jeg fik solgt og ordnet og talt en masse engelsk. Fedt. Glæder mig til næste gang. Kalle fik HPV-vaccine i dag i skolen. Ups. havde vi glemt at forberede ham på. Men han tog det heldigvis i stiv arm, eller det vil sige, en meget øm Kalle-arm vendte hjem efter skole. Så ingen fodboldtræning i dag.

 

Mandag. 26. februar. Daglig salig gåtur til vandet (inkl. coffee). Her er nedgang til vores lokale Port Melbourne Beach. Minder lidt om Rømø.

 

Timer med bog og skriverier, og pludselig kom hun forbi. Som et maleri. Aftenturen gik som i går til vores dele pool.

 

Søndag. 25. februar. Dagens tur i pool og det varme spa. Drengene elsker det, og vi med. Jeg var med i dag. Frøs som en lille hund tilsidst – KUN 19 grader i dag og overskyet (smil). Den pøl er altså virkelig en bonusmedaljon om fire halse.

 

Mads var hjælpelærer i Den Danske Skole fra kl. 10-12 (skal han være de seks måneder, én gang om måneden). Kørte med Julie og familie. Imens tog vi andre ned til Lisa, Mike og Ava og hentede gade-ting fra i går. Skrivebordet til venstre (stol fundet på nabogaden torsdag) plus den hvide reol i hjørnet. Nu er vi i mål! We have got a nice Søren, Lene, Mads og Kalle home. Noget lånt, noget blåt og noget gammelt – er det ikke sådan man siger, at man bliver lykkelig gift?

 

Lørdag. 24. februar. Dyb indånding og stort skulderklap til min gemal, der intetanende vågnede lørdag morgen. Blev konstant holdt til ilden af den redebyggende kone. Først til South Yarra, hvor jeg havde fundet sofabord og sengeborde plus kommode til Mads værelse (til en slik), og senere, efter Søren og Mads tennis, hentede de den ekstra sofa, som jeg har pønset på, så ALLE fire kan sidde i blødt hjørne. (Vi så den sammen tidligere på dagen – befandt sig 6 min. fra Eplanade West). Elsker vores nye hjørne. Tak gemal! Og mens vi var på turne, ringede Lisa, at naboen havde sat vældige ting på gaden, som hun havde hevet i land til os. Reol, skrivebord, Starwars billede, lille kommode plus andre småting. TAK, vi henter i morgen.

 

Før boligindretnings-show kørte Søren og jeg til Back2Bike. Sørens røde racer manglede dæk, og vi manglede en ny pedal til franskmændene cykel (som vi fik med alt deres andet grej). Jeg tog med og fik kurv på.

 

Var her i går! Søren fortjente et treat i dag. Mary hos Dr. Shen, kinesiske massører på South Melbourne Marked. (Det grønne skilt for enden af gangen). Massage, så både muskler og englene synger. Formiddag.

 

Fredag. 23. februar. Albert Park High holder svømmestævne hvert år i februar. Eleverne dyster mod hinanden, inddelt i huse som i bedste Harry Potter stil. Drengene tilhører begge “Wintor”, og der blev hujet og heppet.

 

Her er det indendørspoolen, hvor Year 7 dyster (Kalles årgang). Pyh! Nogle lange baner til små boys og girls. Mads og Kalle klarede sig ok. Lunt i midterfeltet. Kalle har den fordel, at han har et langt sæt fra start hovedspring. Hjælper jo altsammen in the long run.

 

Heldige boys. Havde lokket deres mor til at komme op med frokosten til stævnet. Lammedurum fra yndlingsstedet på Bay street. Den lokale græker. Durum med indbyggede fritter!!!

 

Fredag i regn. Nærmest eksotisk, når det sker. VED godt, at det kommer til at regne meget mere, når det bliver deres vinter. Men lige nu er det en sjælden, befriende gæst.

 

Torsdag. 22. februar. Cyklede til Williamsroad og Back2Bikes for at høre, om de havde en aflagt cykelkurv. Et fantastisk sted. Gamle cykler modtages og så har 50 frivillige, primært pensionerede mænd, deres ugentlige gang på værkstedet. Cyklerne fixes og sælges og pengene går til charity. Jeg skulle komme igen mandag, så kunne de sætte en på.

 

Et voila. Så er det der! Vores rugbrød tilbage i livet. Jeg har nu fundet rugmel og kerner (5 kg. af hver slags  står lige nu i skabet), og surdejen kører. Jubbi og drengene har det på samme måde. Så er i hvert fald et par af madpakkedagene home safe. (Drengene får lunchpack med hver dag. Det er for dyrt og som regel også for usundt – maden på skolen).

 

Onsdag. 21. februar. Orla vinker farvel i sin Audi. Lisa kom forbi og shinede op. Havde billeder med i Ikea-posevis og puder og sari til sengen i masterbedroom. Nu ligner her et rigtigt hjem. Thanks mate!

 

De to stregtegninger er købt på Albert Park Highschool, fortalte Lisa. Der er åbentbart en udstilling hvert år med elevernes værker.  Vi siger taaak for lån. Kalle havde Nate med hjemme i dag. Til computerspil, badning i poolen og spagetti kødsovs (rester fra i går). En super sød dreng og ven.

 

Tirsdag. 20. februar. Tid til haircut. Sava anbefalede hendes frisør i Sandringham, Nick, så jeg cyklede dertil på min blå shogun. 18 km ud og hjem. Cykelsti langs kysten. Fantastisk og i sol. Her er det view fra hjemvejen over Boathouses i Brighton. Godt cut. Ligner mig selv. Om aftenen dejlig farvelmiddag med Orla. Spagetti/kødsovs med grønkålsalat. Blevet helt pjattet med grønkål. Orlas skyld.

 

Mandag. 19. februar. Orla og jeg på gåben ind til Sørens arbejde. Søren viste os rundt, og vi fik lov til at prøve virtual drilling. Programmet viser, hvor der skal bores, og så går man ellers i krig med noget, der ligner et rigtigt bor. Fordelen er, at der kan spoles baglæns, hvis man f.eks. rammer ansigtsnerven eller hjernen, oh oh!

 

Rundvisning og Søren fortæller om det indre øre og sneglen.

 

Et smukt victoriansk hus i Gertruds Street, hvor vi alle tre spiste frokost. Får helt kriller i maven, så kønne synes jeg, de huse er.

 

Her er Sørens arbejdssted. Både forskningen og operationerne, som han ser med over skuldrene på, foregår her. Efter besøget tog jeg hjem til los boys. Orla gik på egen hånd og mødtes med Søren til en drink senere. Vi spiste aftensmad, alle mand, på Mr. Lawrence, mandags-pizza-stedet.

 

Søndag. 18. februar. Woodlands Historical Park. Endelig, endelig så vi dem. Kænguruer og i massevis af dem. Det er altså et fascinerende dyr. Små alt for korte arme og kæmpe lange og kraftige kaninben. Og så er der halen… tyk som en flagstang. Vi mener, at de må bruge den som balancestang. Lidt uskarpt billede, men altså ben, der stikker op af pungen. Hos andre mødre var det hovedet, der stak op. Vildt sødt.

 

Kanguroos in love.

 

Og et sidste….det var på stenen her, at vi fik gennembruddet. Mads så den første flok i sin kikkert, og så så vi pludselig flere og flere flokke. Troede ellers lige i starten, at det var goddag skuffelse, men nej. NU har vi set de første, og det var hele ventetiden værd.

 

Søren tog Orla med ud af kysten på cykel. Ned til boathouses på Brighton Beach. Hjem til hurtig frokost før afsted til Woodlands Historical Park.

 

Lørdag. 17. februar. Orla svingede ind i sin hippe sorte leje-Audi klokken ca. halv seks. Søren havde gjort plads i garagen. Audien skulle have det godt. Aperol i sol på terrassen.

 

Gik ned til den lokale italienske alle fem – tæt på Dundas Place – “Ricardo”, og spiste dinner før vi tog tram ind til byen og White Night. Lutter italienske tjenere, der ikke var til at skyde igennem af stolthed over deres sted og delikate retter. Fedt.

 

White Night er en tilbagevendende tradition, hvor  institutioner og offentlige bygninger oplyses og forvandles til et farvehav af digitale installationer fra syv aften til syv morgen. Smukt og imponerende, men også lidt skuffende, fordi vi havde hørt det som om, at HELE Melbourne nærmest var oplyst. Ikke rigtigt! Der var tusindvis af mennesker, 500.000 – 600.000 siger tallene. Drengene holdt godt ud. Vi var først hjemme ved 01, 1.30 og måtte gå langt efter en tram. Byen var spærret af.

 

Orla tog det her billede inde i State Library Victoria. Virkelig eventyrligt og Harry Potter agtigt. Patricia, vores landlord anbefalede os at tage ind kl. 03 om natten. God ide, men for projektet med drengene. En anden dejlig gang.

 

Fredag. 16. februar. Home sweet home!

 

Og her i fuld udstrækning. Vi var i gang fra morgenstunden til sen aften. Selvom vi havde flyttet alt i onsdags, var der flere Fort Territory-fulde tilbage, og lejligheden skulle rengøres og overdrages til Patricia før kl. fem. Vi ville gerne have alt pakket ud før fint besøg fra Korea i morgen. Ven Orla er på vej tilbage til Denmark, men før retur er han på rundtur i blandt andet Australien og Melbourne.

 

Torsdag. 15. februar. Kaffe på “Mon Amour”, altså man bliver da blomst inden i, når man får sådan en her serveret. Drengene skulle igen til fodbold, jeg lavede kylling, bacon sandwich. Sidste dag og aften i lejligheden.

 

Onsdag. 14. februar. Vi skulle være hos det franske par for at hente vaskemaskine, seng, havemøbler osv. kl. halv ti. Man with a van skulle være der kl. ti. Han havde ikke konfirmeret aftalen trods vores 15 beskeder. Søren undersøgte en plan B, før vi cyklede af sted. Man og van kom ikke, så vi måtte til St. Kilda Road og leje en bil. Det blev en Eurocar, og Søren var cool. Agerede flyttemand med totalt overblik. Vi hentede læs fra lejligheden på  Dundas Place, men også et fedt, gratis skrivebord plus kontorstol på et office i St. Kilda Road. Sus, en kvinde, der havde set vores Gumtree-annonce skrev til mig: Hi dane It’s for free, call them! Og det gjorde jeg. Passede jo perfekt med, at vi havde den store bil! Ikk Søren?

 

Vi hentede garage-åbner hos Debbie, boligagenten, på Frank Gordon kontoret, og fik en kaffe på det lokale Bakery, før vi kørte over. Det viste sig, at strømmen var slået fra, så receptionisten fra Gordon måtte ned for at slå strømmen til og åbne op. Vi kom ind i huset på vej ud i garagen. Havde helt ondt i maven, da vi gik igennem. Her skal vi bo. OM KUN TO DAGE.

 

Kørte til Brunswick om aftenen for at hente “amazing blue sofa”, som det stod i annoncen på gumtree. Kunne lige være i Fort Territory. Blød og skøn, men lidt lille. Der skal findes en til. (Sig ikke til Søren, at jeg går med de planer).

 

Tirsdag. 13. februar. Pakket kasser ned til flyttedagen i morgen, skrevet mails og på besøg hos Lisa til vino, mens DRENGENE var til første fodbold seance fra 5.15 til 18.30. Pre-tranning i Yarra Parken, hvor der spilles cricket om søndagene. De pre-traines i to måneder, før holdet sættes. En cykeltur på 20 min.

 

Mens jeg sad på den lokale kaffebar Trumann og skrev mails, var han der pludselig igen. Himmelskriveren! Da jeg senere besøgte Lisa var Ava der også. Lisas 21 årige datter. Hun fortalte, at han er aktivist, at hans budskaber er politiske. Denne besked handler om, at regeringen i dag for ti år sagde officielt undskyld for, at man i 60´erne tvangsfjernede i tusindvis af børn fra aboriginals familier, fordi man mente, at de var bedre tjent med at bo på australske børnehjem! The stolen kids! En sort side i historiebogen, som jeg/vi ved alt for lidt om. Kommet frem i de senere 10-15 år.

 

Mandag. 12. februar. Det lokale pizzaria Mr. Lawrence på Beach Road har pizza til halv pris hver mandag. Et skønt sted, hvor alle danskerne mødtes igen (sammen også i går til fastelavn). Årsagen var, at Kasper og Anne-Katrine og familie, som også har boet i området, og som vi har fået så meget hjælp af, var tilbage i Melbourne på ferie. Vi har fået lov at joine selskabelighederne, dejligt.

 

Bytur i down town, bif og kaffe. Note the sign left on the St. Pauls Cathedral.

 

Søndag. 11. februar. Fastelavn i den svenske kirke i Toorak. Den danske skole låner stedet til arrangementer. Hyggelige timer med lutter danes (de fleste gift med en australier).

 

Katten af tønden, ofcourse, og hotdogs til frokost!!! Vi mødte Kasper og Ann-Katrine, som er på ferie hernede. Det danske par, som har guidet os så godt i forhold til at bo omkring Albert Park. De boede her på 2 år siden og besøger nu de danske venner, som også vi kender.

 

Lørdag. 10. februar. Søren og Mads cyklede ind til CBD efter fodboldstøvler og dæk. Kalle spillede Fournight med danske venner, og jeg var i St. Kilda til infomøde hos Sacred Heart om ledige jobs som frivillig. Kaffe på vores gamle strandcafe på vejen hjem. Airbnb lejligheden, Pennys, ligger i det røde hus, man kan se, når man følger parasol-stangen ud for kaffen op op. Føles så længe siden, at vi dejligt var der. Fedt at være tilbage i det gamle hood.

 

På cykeltur til drengenes fodboldtræning tirsdag, tjekke vejen ud. Pitstop ved Boathouse cafe ved Albert Park Lake. Kalle og jeg kørte i forvejen.

 

Så var vi fuldtallige.

 

Den store tourguide tjekker kort. Vi fandt fodboldbanen, placeret i Yarra-park på en af de utallige runde cricketbaner. Parken var fyldt med spillende crickethold og baner. Kan tage TIMER og flere dage at blive færdig med et game. Ved at forstå reglerne. Drengene er spændte på pre-training tirsdag, hvor man udvælges hold. Om aftenen var vi inviteret til barbecue hos Lisa, Mike, Avi og Javis, vores nye newzealandske venner, der bor 20 meter længere ned af gaden. En skøn og sjov aften. Sad på deres terrasse til godnat. Der var 80 % chance for regn, stod der ellers hele dagen på telefonen, men tør og mild aften, da det kom dertil.

 

Fredag. 9. februar. Min gemal og jeg på en af de lokale. Happy Hour, fredag kl. halv seks, solen skinner. Drengene ville hellere nørde i lejligheden (spille/youtube). Aperol (er drukket) og så deres vino. Weekend! Salig stund.

 

Afsted med en mission for øje…(elsker deres væg-kunst)…

 

…Rugmel!!!! Mission completed! De ringede fra South Melbourne Marked, at nu havde de skaffet 5 kg. til mig. Ned med rygsækken. Nu mangler der bare 1 1/2 timers lydbog af de 11.

 

Torsdag. 8. februar. Der var inviteret til APC Family event med Year 7 og deres forældre. Picnic i Gaswork Arts Park. Meget afslappet. Søde mennesker og mulighed for at møde nogle af lærerne. Drengene havde fodbold med.

 

Kan man forelske sig i en gade? Ja, det kan man faktisk – lige på stedet. Væld af huleagtige kaffe- madsteder. Sad med lydbogen og kaffe i flere timer og bare så og så. Faktisk hedder gaden Le Centre, der hvor den fortsætter…

 

Le Centre: Her var det supper i alle afskygninger plus et leben af alle aldre og nationaliteter. Melbournes mangfoldighed smeltet ned i en gade.

 

På væggen i supperhulen kunne man skrive beskeder. Tak for mad, og ses vi den 17?

 

Onsdag. 7. februar. Ordnede igen lejligheden til fremvisning. Vores landlord prøver at leje ud, så vi slipper for dobbelthusleje en måned. Gik til South Melbourne Marked efter rugmel og kerner til rugbrød. Så hjem efter Mads sårede telefon (smadret glas) og tilbage til markedet for at overraske ham med nyt look. Hele tiden med lydbog i øret (Den der lever stille, Leonora Christina Skov).

 

En af de mange indgange til markedet. Så kan man lige passende snuppe en donut på vejen. Hedt i dag. 38 grader. Drengene tog på svømmestation her til aften. Svømmede baner ude.

 

Tirsdag. 6. februar. Med lydbog i ørene vandrede jeg området tyndt. Fuldstændig opslugt. Den, der lever stille. Fantastisk roman af Leonora Christina Skov. 11 timers lyd. Her nogle timer på stranden.

 

Forbi vores kommende hus. De er flyttet ud, de gamle lejere.

 

Vores nye terrasse. Glæder mig.

 

Hver tirsdag og torsdag fra kl. 18.00 til solnedgang er der volleytræning. Man tilmelder sig og møder bare op. Seks baner i gang. Træneren gik kun Mads til brystet, knaldgod fortalte de begge.

 

Kalle og jeg lavede art-lektie, en stor tegning til fredag, og fulgte så efter Søren og Mads. Her har Kalle lavet art-engel i sandet. Vi sluttede med svømmetur og cyklede så hjem i en tropisk varm sommeraften.

 

Mandag. 5. februar. Er i gang med at lave surdej, men mangler nogle dage, før den er der. Maria havde anbefalet et bageri i Queen Street, tog tram ind og fik fat i to rugbrød. Noget af en skat at komme hjem med. Her er det en detalje fra Collin Street, indgang til britisk eksklusiv shoppecenter med alt det bedste englænderne formår. Der var blandt andet et La Glace-agtigt bageri med japanere i meterkøer uden for.

 

Søndag. 4. februar. Cyklede ned og mødte Maria og Marcus. Danskere, der har boet her i et par år, kontakt gennem Sava og Jan. Maria havde købt skolebøger til drengene i deres lokale boghandel, der er knyttet til skolebog-salg. Fik også Marcus year 7 matematik-bog til Kalle. Mødtes i Elwood ved stranden. Skøn oase. Cyklede hele vejen langs stranden.

 

Her er vi på vej hjem fra Elwood. En wow udsigt og super cykelsti. Går helt til Sandringham fra hvor vi bor. 25 km. langs vandet.

 

Lørdag. 3. februar. Vi hentede de to sidste cykler, Mads og Kalles, i Box Hill hos Gary. 35 minutter fra Melbourne og Albert Park. Mødte hans søde familie. Cyklerne kører perfekt. Fik hjelme med i dealen. Ultimativ frihed, sådan føltes det. Ikke flere blå lejecykler, der skal i station hver halve time.

 

Før Gary var vi forbi Kara i Richmond. Hun ringede i går. Om vi stadig manglede ting til huset (annoncen på Gumtree). Hun havde bedframe, kommode, lamper, arvet fra sin nu afdøde tante. Da vi var der, fik vi også en stak håndklæder, ubrugte håndklæder, og et Sony-tv. 40 tommers. Heldige boys. Læs mere under Mrs. Dundee.

 

Tiltrængt bølgebad efter rundtur efter cykler og Kara-stuff. Første tur i Albert Park på vores cykler.

 

Say no more…

 

Fredag. 2. februar. Søster Mette siger, at hver gang hun ser en hvid sommerfugl, så er det mor. I dag i Victoria Gardens sad hun i det fineste blomsterflor. Vandrede rundt med take away kaffe og computer i tasken. Dagens luksus til en tyver.

 

Første homebaked brød – med hurtig-gær, det var det, der var. Pulver man drysser i melet og så går det stærkt. Ok brød, når det var helt frisk, men skal finde andet gær.  Læg mærke til den sorte investering i baggrunden. MÆLKESKUMMER. Meget, meget tilfreds Lene, da vi fandt den.

 

Torsdag den 1. februar. Gik til South Melbourne Marked omkring middagstid, købte ind til aftensmad og spiste blæksprutter på bænken udenfor. Et lille fly havde gang i et fascinerende himmelprojekt, fløj frem og tilbage og skrev med sin udstødning (hedder det det?) Jeg spurgte folk, om de vidste, hvad bogstaverne betød. No ideas, sagde en ung fyr, can be whatever. Maybe the guy is in love? I mit whatever betyder det uden tvivl: Australia feels like wonderland.

 

Kalle ringede, at han havde livredderkursus, manglede badebukser, trøje, håndklæde, birkenstock. På gåben i solen ned med tingene. Tog billedet på vejen hjem. Withers Street. Typisk victoriansk hus med en open door – må det blive symbolet også på februar.

Del

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *