Dag for dag – april

Min søde svigermor skrev i går, at hun lige havde læst vores ugeavis (dag for dag). Elsker den betegnelse, passer så præcist. Ca. en gang om ugen får jeg overført og uploadet billeder fra telefonen og skrevet om vores dage.

Holder meget af den proces.

1, 2, 3…4. I Danmark betyder det bøgen på vej, mens vi her har sat urene tilbage til vintertid. Er så spændt på Melbourne’s bebudede efterår – og vinteren der følger. Vi har stadig flest dage med skyfrit og varmegrader, men morgnerne er kølige, og det har regnet (nyt fænomen down under).

 

Lørdag. 14. april. Pouring cats and dogs. Tung regn, men på med jakken. Jeg ville nå ned at hilse på Rosalind Price inden vi skulle være hos Tine kl. to. Rosalind er kunstneren bag den fine lille udstilling FLOW i Gaswork Arts Park. Kom til at købe et værk af hende forleden, før ferniseringen i dag. Det måtte man godt.

 

Melbourne! Lige sådan her, synes jeg, at her er.

 

Tine og børnene Maj og Huan Carlos (Mads spiller futsal med Huan Carlos) havde inviteret Sava, Jan og Vigga, Julie, Charlie og Harry og Freddie og os fire til påskefrokost – sammenskudsgilde. Der var sild, kulørte æg, rejser, frikadeller, kartoffelsalat, rugbrød, remoulade, ristede løg og spegepølse, ost drømmekage og æbletærte. Hold nu op – et treat.

 

Fredag. 13. april. 27 grader. Søren tog tidligt af sted for at nå morgenkaffe på favorit cafe. Jeg tog i Coles og handlede styret fuld. Fantastisk tidspunkt kl. 8.00. Ingen mennesker. Pool-coveret er på nu og skal fjernes hver gang man bruger poolen. Et større arbejde, for der skal også fjernes blade, men jeg gjorde det og nød, nød en af de måske sidste svømmeture før 1. oktober, hvor de igen officielt åbner poolen. Ups. Kalle fik besøg af Yanni klokken 11. De tog i spa’en, før jeg cyklede på job i OP-shoppen. Mads var sammen med venner.

 

Clarendon Street, hvor OP-butikken ligger. Stadig blå himmel, da jeg fik fri klokken fire gav Lisa og Penny vin i Marigold. Interiørbutikken, som Penny snart åbner.

 

Det her er Lisa fra New Zealand, en ny ven i livet. Hun har boet i Melbourne de sidste fem år, før det var familien tilbage i New Zealand et par år og før det hed adressen Sydney. Lisa og Mike har også boet i London. Der er så mange hernede, der har flyttet verden rundt og stadig gør det. Lisa er indretningsarkitekt og grafiker. Det er hende, der står for indretningen i Pennys butik Marigold.

 

Torsdag. 12. april. Frisør tid – igen. Gosh, så gik der lige to måneder! Cyklede de 18 km. langs vandet til Sandringham. Småregn på vejen ud, blå himmel hjem. Den fineste tur. Mads og Kalle blev sendt til noget bmx-show i Gasworks Arts Park. Ret så ringe show, mente de, men talte uafbrudt i et kvarter om det.

 

Se lige nymfen her. Flying. Lidt før pedalerne nåede til Brighton.

 

Vartegn ud for Elwood. Ca. halvvejs hjemme. Cykelstien er på ca. 25 km og helt genial. Melbourne Black Rock. Etableret indenfor de sidste 5 år. Fodboldtræning om aftenen i Yarra. Søren som chauffør. De fortsatte til Sct. Kilda, hvor Mads spillede futsall-kamp 10 i syv og scorede de fire af målene. Ikke til at skyde igennem. Søren havde to fra holdet hjem i bilen. Vi har STADIG ikke brugt alle syv mulige sæder, men de er der.

 

Onsdag. 11. april. Kalle og jeg cyklede til South Melbourne Marked og bagefter til “Bob Steward” for at købe lange uldbukser, langærmet skjorte og grå strømper til Term 2 (vinteroutfit). Plus slips!!! Mads var sammen med venner fra klassen.

 

 

Fik Kalle lokket til et besøg i Pennys nye butik Marigold, der snart åbner. Penny, vores første airb&b-vært, der har ført til venskab med Lisa og familie og ikke mindst Penny. Butikken skal sælge interiør fra Indien. Containeren var lige ankommet. Lisa og Penny var i Indien sammen for seks uger siden for at vælge ud. Magisk butik med airb&b nr. to lejlighed over butikken. Den skal financiere huslejen. “Mor, vi var der i 40 minutter, selvom du sagde maks. ti”, konstaterede Kalle. Tak min dreng – tak for tålmodigheden. Ved godt, at mine minutter tit bliver længere end klokkens – men det er jo fordi, jeg har det godt.

 

Tirsdag. 10. april. Søren på arbejde. Det regnede hele formiddagen. Drengende havde chille-dag, som Kalle kalder det. Her ses de artigt kortspillende. (Læs IKKE foran skærmerne). Her sad de til gengæld senere! “Jo ligesom noget WIFI, der skal indhentes”, mente year 7.

 

MEGET tilfreds gemal, der kom hjem i dag. Har lånt en kollegas racercykel, mens vi er her. Kollegaen havde indtil flere stående i garagen. Et stk. carbon! (I ved det her turbo-hurtige-&- lette-stelmateriale), der kan klare Marmotte og andre vældige bjergestrækninger. Drengene var til fodboldtræning om aftenen.

 

Mandag. 9. april. Yanakie. Wilsons Prom. Starten på papegøje-show. Før de gik i flightmood. Søren og jeg sad fra tidligt på terrassen i en god time, helt tysna med kaffe og øjne på stilke. De zig-zagede frem og tilbage i haven i fuld fart og vildt elegante. Grønne, røde og blå.

 

Den her så vi seks af. Det havde regnet om natten, så der var vand i den lille dam nederst i haven. Måske derfor, at de var der hele bundtet. Der var også fire grønne papegøjer. Billedet er fra fuglebogen i huset.

 

Lejet hus uden WIFI, men så er det sørme godt, at der er 4G nok til at se gårdsdagens fodboldresultater (resume af champions league kampe)!!! Godmorgen drenge.

 

M og K tvangsindlagte til at se sorte svaner på stranden bag huset, før vi igen kørte mod Esplanade West. (Mads fik en tur bag rattet på grusvejene – må tage kørekort hernede, når man fylder 16. Mads fylder i august, oh oh.)

 

Pitstop på hjemturen. Kaffe og de største dougnuts ever – indhyllet i 15 kg. sukker. Søren var til tre timers tennisturnering om aftenen. Det er endelig lykkedes os at blive meldt ind i en tennisklub – den lokale i Port Melbourne. Fik medlemsskabet før påske.

 

Søndag. 8. april. Tog til Tidal River. Jeg kørte hele vejen derned. Stort! Gåtur til Squeaky Beach, hvor sandet vitterlig knirker, deraf navnet. Ufattelig fin tur, tog ca. to 1/2 time frem og tilbage.

 

Drengene som bjerggeder.

 

Find Holger!

 

Jeg talte med Kelvin, der gav mig dagens ord. Fortalte, at Wilsons Prom. er den første nationalpark i Victoria og et helligt sted for aboriginals. Vi badede i et koldt, klart og stærkt hav.

 

Kelvins dagens ord. (#the100daysprojectof100words – mit projekt på instagram, som jeg startede den 3. april. Kører de næste 100 dage). Han talte om at passe på miljøet, hvor meget det lå ham på sinde. Pegede over på Kalle og Mads og sagde til mig, at jeg skulle vise dem hvordan – med handling, ikke kun med ord. Kelvin var 65 år, iført blå overalls og alpehue. Han kaldte stranden for sin forhave, boede i bjergene en times kørsel derfra. Fra tasken hev han en sølvkande frem til the. Vandet havde han i en termokande.

 

Squeaky…

 

Næsten i mål. Vi skulle have gang i barbecue (pølser og brød) på campingpladsen, før solen gik ned. Håbede at se en wombat. De kommer tidlig morgen, og når solen er gået ned. Den her mellemting mellem gris/grævling…

 

This one! Kom tøffende midt i aftensmaden, kunne lugte grillen. De ødelægger telte, hvis de lugter mad – har en sindsyg lugtesans – ALT mad skal ind i bilerne, siger alle. På vejen hjem, i mørke, så vi masser af wombats i vejkanten, men kun den her ene tæt på.

 

Lørdag. 7. april. På stranden få hundrede meter fra huset så Søren og jeg hundredvis af sorte svaner. Elegante fugle med rødt næb og røde fødder. Vi var der tidligt. Benovede over mængden af vinger og deres lyde.

 

Louisa, vores airb&b vært havde anbefalet en vandretur fra Derby River carpark op til Fairy Cove. 4-5 timers tur. Køn, køn tur og drengene var helt på. Her er det floden set oppe fra. Der var meldt 14, 15 grader og overskyet, men vejret skiftede til sol og himmelblå.

 

Ca. halvvejs.

 

På vej ud på spidsen: Tongue Point.

 

Spiste sen frokost i Fairy Cove. Om kap med bier. Det var ved at være højvande. Så springende delfiner på vejen tilbage og havørne. Wow for et vingefang! Fløj lige over os.

 

På vejen tilbage var der en bush-slette, hvor man kunne komme tæt på kænguruerne. De var øremærkede og nærmest tamme. Kan nu bedst li´ dem, når de har deres ører for dem selv – men godt nok et fascinerende dyr. Se lige halen og de her plader til fødder.

 

Fredag. 6. april. Weekendtur til Wilsons Prom. Besøgte Cranbourne Botanic Garden på vej dertil. Hele Australiens natur er genskabt med 170.000 planter. Her er det den typiske røde jord. Det tog en time at gå haven rundt, helt perfekt. Bagefter frokost i cafeen.

 

Personlig rekord i sten.

 

Søren kører dobbeltlag.

 

Mange, mange hundrede år gammelt, stod der på skiltet, men hvordan kan man mon flytte sådan en gammel fætter (eller kusine). Skulle vi have spurgt om….så eventyrligt et træ.

 

Vi boede i Yanakie, en lille flække 15 minutter fra Nationalparken. Huset, Noarlunga mindede om en svensk ødegård. Lå ude i bushen med det vildeste fugleliv.

 

Flere af vinduerne i Noarlunga havde fine mosaikker som denne her indbygget. Lavet af en lokal kunstner.

 

Torsdag. 5. april. Kalle overnattede hos Yanni fra onsdag til torsdag. Yannis far hentede ham onsdag efter arbejde, og Søren hentede Kalle hjem torsdag efter sit. Laaaang tur, de bor ca. 40 minutter (i myldertid) fra os. Jeg var i OP-Shoppen, Mads sammen med en ven. Fandt airb&b lejlighed og købte flybilletter til Sydney. Sidste weekend i maj. (Fødselsdagsønske).

 

Onsdag. 4. april. Vi cyklede til South Melbourne Marked. Kalle, Mads og jeg – påskehalløj. Før vi nåede til frokosten, tabte jeg min telefon (som 30 gange før), men denne gang klappede fælden (betongulv) så hen til et mobilfiksested. “Så røg den frokost”, konstaterede Mads, og han havde ret, for vi skulle hjem til rottefængeren kl. 2. (Lyden fra under vasken). Ps. Rottemanden mente ikke, at der havde været en rotte på spil, måske nærmere mus i flertal Han satte fælder og lagde gift.

 

Tirsdag. 3. april. Søren tilbage på forskningspind. Kalle og Mads havde stadig ferie, og jeg begyndte på et projekt på instagram, der kører over de næste 100 dage.

 

Det overordnede projekt, der på verdensplan har over 800.000 deltagere, hedder #the100daysproject og hver deltager definerer sit  projekt. Intentionen er at fremme kreativiteten. Mit projekt hedder #the100daysprojectof100words. Hver dag spørger jeg en, jeg møder om deres ord. Beder dem skrive det ned og fortælle, hvorfor de har valgt det og indrammer så ordet og lægger det på instagram. Her er det Lisa’s: Aroha, LOVE på Maori (Lisa er Kiwi, New Zeeland. Det oprindelige sprog her).

 

Mandag. 2. april. Sov dejligt længe. 1. påskedag i Melbourne.

 

Herr og fru løgsovs.

 

Bliver man nogen sinde for gammel til den her? Kalle og Nate var sammen med Nates lillesøster oppe i den i torsdags. Flere runde gange. Torsdag startede de fire dages easter-activities i Gasworks Arts Park. Vi gik ned en times tid sidste aften for at høre live musik. Guitaristen slog håret ud, da mørket faldt, og der kom lyskæde-lys på ham. Han spillede det australske band Men at work, nummeret “Do you come from a land down under? Where women glow and men plunder? Can’t you hear, can’t you hear the thunder? You better run, you better take cover”. Ikke et øje tørt.

 

Søndag. 1. april.  Tog cyklerne ind til byen igen. Sørens rute. Fik en time forærende, for gik fra sommer- til vintertid i nat. Havemøblerne tilbage! Første stop katolsk messe i St. Patrick Cathedral, Fitzroy, lige bag Royal Victorian Eye & Ear hospital, hvor Søren forsker.

 

Tusindvis af mennesker og kor med drenge i alle størrelser. Biskoppen talte om at stå sammen og nævnte #Metoo-kampagnen (gudhjælpemig). Vi bekræftede dåben i kort og blev ramt i både panden og nakken af digevand. Hedder det det? Dåbs-bekræftende-væske. Kirkehjælperen blinkede til Kalle, da han gik forbi og svang lidt ekstra med kosten, som vandet sprøjtede fra. Det var højtideligt og forenende. Ro i sjælen start på dagen.

 

Næste stop var hospitalet. Søren tog os med op på sin afdeling. Kalle spurgte efter varm cacao. De har talt om, at det kan man få på fars arbejde. Husker pludselig hvordan det bedste jeg vidste var, når jeg var med mor på Skærbæk Skole, at få lov til at trække en varm cacao i automaten på den lange gang.

 

Brunch i Brunswick Street. Måske billedet ikke helt viser stemningen, men Fitroy er et et af de bedste spise- og shoppe områder i Melbourne.

 

Butik med et basketanlæg! Drengene brugte en halv time på at slå egne rekorder. Søren blev nødt til, syntes han, at købe en t-shirt af den overbærende hipster ekspedient.

 

Sidste køretime søndag aften. Fruen bestod og kan nu køre bilen til Coles (supermarked, 750 m fra huset!) Læs om meritterne under Mrs. Dundee (hvis du orker). Vi så fantatisk dokumentar om Natasja på Filmstriben om aftenen.

 

Del

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *