Dag for dag – april

Min søde svigermor skrev i går, at hun lige havde læst vores ugeavis (dag for dag). Elsker den betegnelse, passer så præcist. Ca. en gang om ugen får jeg overført og uploadet billeder fra telefonen og skrevet om vores dage.

Holder meget af den proces.

1, 2, 3…4. I Danmark betyder det bøgen på vej, mens vi her har sat urene tilbage til vintertid. Er så spændt på Melbourne’s bebudede efterår – og vinteren der følger. Vi har stadig flest dage med skyfrit og varmegrader, men morgnerne er kølige, og det har regnet (nyt fænomen down under).

 

Mandag. 30 april. Lagoon Reserve, parken lige ved vores hus – også kaldet hundelufterparken (i alle størrelser. Der er MANGE). Der spilles også fodbold og cricket i weekenden derovre. På jagt efter dagens ord, fik det af Peggy. “Blessed”.

 

 

Sava havde inviteret i Palace Cinema Como. South Yarra. Tog tram fra byen efter kaffedate og farvel til Søren og Mads. Hun og Jan abonnerer på avisen “The Age”, hvor man bl.a. får bif-billetter. Filmen var “Breath”, baseret på en roman af Tim Winton, lokal storforfatter og med Kim Baker, australsk storskuespiller, i hovedrollen. Vild og smuk film med havet og surfing som omdrejningspunkt.

 

Søndag. 29. april. Mads var månedlig hjælpelærer i danskerskolen. Søren og jeg løb langs vandet og mødte det ældre ægtepar, som vi overtog huset fra. Søren og Kalle afsted til fodboldkamp, hvor Mads ville støde til. Tog tram fra midtbyen til South Yarra. Jeg fik lagt dagens ord (nr. 26) op på #leneoutzenfoghsgaard…nu kun 74 igen!!!

 

Cyklede til South Melbourne Marked efter living yeast (gær). Spottede cafe i solen på vejen hjem og hov! Nu med muffin! Sava ringede, vi talte om indian cooking session, der starter den 19. maj. Vi er fem kvinder til tre seancer og afsluttende spice-tour.

 

En  fordel ved at være indkøbsansvarlig: Hvidvin købes udelukkende efter etiketten. Blev helt lykkelig, da jeg fandt den! (Et lidt sløret billede, men man kan sagtens fornemme det lykkelige).

 

Lørdag. 28. april. Vejret blåt, på cykler ind til byen. H&M og Rebel, fodboldstøvler og andet sportsgrej.

 

Viste drengene South Wharf/ Dockland Siden. Modsat af hvad vi ellers altid cykler.

 

Også rødt i det grønne her.

 

Fredag. 27. april. Arsenal spillede VIP kamp mod Atletico Madrid. Op lidt i seks til anden halvleg. Jeg forbarmede mig og gik til bageren efter croissanter. De DYRE franske, very good. Arsenal tabte, sorg.

 

Smoke on the water i ultra slow slow motion.

 

Torsdag. 26. april. Fra Danmark ser vi bøge, der springer og anemone, der laver tæpper. Her er hvad jeg fandt i dag på min vej. En efterårsbebudende klatrehæk. Var i OP-butikken og drengene til fodbold. Kylling i karry til de hungrende, da de kom hjem kvart i otte. (Hjemmesiden Valdemarsro er blevet min nye finde-på-redning. Madplan hver lørdag og så er det bare at vælge ud og køre i Coles. Mads spillede futsalkamp efter fodboldt hvor Søren og Kalle blev og så på.

 

Onsdag. 25. april. ANZAC Day. Australsk Nationaldag, der fejrer de faldne soldater. Drengene havde fri fra skole og Søren fra hospitalet. Lisa havde inviteret med tidligt til Shrine of Remembrance, der ligger ved botanisk have. Stor majestætisk bygning, der minder om et græsk tempel. Mødtes med hende kl. halv seks på Dundas Place, vores gamle område, og cyklede derind på 20 min. Drengene sov sødligt. Fine taler, army-orkester og trompetfanfare og to minutters stilhed. Det hele tog en times tid, og dagen gryede. Over hele Australien og på New Zealand er der flere hundrede tusinder, der deltager i ANZAC Day. Vi var måske 20.000 eller flere. Svært at se fra hvor vi stod.

 

Og så morgenkæf. Klokken var 7.12am og alle cafeer i Albert Park var fyldte.

 

Penny havde inviteret en lille flok til surprise fødselsdagsfejring af Lisa, der fyldte 50 dagen efter. Champagne, kyllingesandwich, tapas og kage kl. 1pm i butikken Marigold. Skøn eftermiddag.

 

Penny. Airb&b vært i den første lejlighed, vi boede i og kontaktled til Lisa og familie og også, tror vi, en af grundene til, at vi fik vores hus. Hun gav os i hvert fald en terrific anbefaling, da de ringede fra udlejningsbureauet. Det var første gang Søren mødte Penny og hendes mand Chris. SØREN storebror sov stadig, men vi skålede alligevel for ham: Tillykke bruderherz med de 50 år. (Mads og Kalle havde fået penge til Bay Street. Læs: Græsk yoghurtsted med toppings).

 

Nåede tennis før det blev mørkt. Søren og Mads spillede kamp, så cyklede jeg ned og fik grundtræning af gemalen.

 

Var rundt på flere barer i området om aftenen, fordi Søren havde hørt om fænomenet TWO UP, som kun er lovligt på ANZAC day. Det er hasard spil rundt i byen. Vi fandt det ikke, men på The Local, den store pub i Bay Street, ville bartenderen gerne lave det med os. En anden gæst var også på. Der er to mønter i spil, som bartenderen fra sin håndflade kaster op i luften. De to spillende vælger enten Plat eller Krone. Lander mønterne på både-og får baren pengene, bliver det to plat, får den plat-skydende pengene, og visa versa. Vi tabte tyve kroner, MEN da så der blev råbt, den der kan skyde en mønt i glasset får en drink, meldte Kalle sig. “Det er da let nok”, sagde han vovet, og vi tænkte, farvel mønt! Men gudhjælpemig om ikke han lykkedes! Plink, lige i glasset på tre meters afstand. Jubel i baren, og cola til danskeren!

 

Tirsdag. 24. april. Holdt lidt hårdt. Kalle gider ikke, når jeg tager billeder af ham i kostumet, som Søren kom til at sige i morges. Nu med slips! Bundet af MOR.

 

Åbning af Marigold. Pennys og Lisa butik (Penny er ejer, Lisa er ansat). Var forbi for at ønske held og lykke.

 

Familiens første footie kamp comming up (australsk fodbold). Her er det solnedgang otte min. før tram 109’s afgang.

 

Det var en særlig fin aften. Før kampen var der fejring af ANZAC day i morgen. Stor Australsk Nationaldag, hvor alle de faldne under 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, Vietnam og Korea krigen mindes. Det er en fælles mindedag for Australien og New Zeeland, der især under 1. verdenskrig tilsammen mistede i tusindvis af unge mænd. Der var heste med fakler, forældre til en falden soldat, der tændte bålet, armyband, der spillede og sang og til sidst bad de os alle tænde vores lygter i telefonerne. 80.000 lysende telefoner. Bevægende.

 

Og så ellers optakt til grande footie match. Drengene står med Richmond Tigers. Sort/gule farver, som humlebien. De spillede i dag mod Adelaide. Noget af en topkamp, hed det sig.

 

Vi bliver bare en time, maks, tænkte vi. (Kan tage tre timer eller mere. I alt spilles fire runder af 20-30 min. plus pauser ), men hold nu op. Det var top underholdende. Virkelig gang i den. De river, sparker, kaster, griber og løber 16 km. i sådan en kamp, header, vælter rundt i bunker, giver knytnæver og albuer. Fattede efterhånden reglerne. Foran os sidder aftenen grineflip. Alle i familien har taget hætter på (ellers lun aften), fordi de vist nok fik stykker af vores meat-pie eller var det vores ketchup i hår/nakke. (Kalle mente måske, når han tænkte efter, at det kunne være sket, da han trykkede gevaldigt på ketchupbeholderne for at få mest muligt ud). Meat-pie hører sig til, når man er til footie, havde vi fået fortalt, så vi købte to til deling i 2. halvleg. Jeg fattede ingenting, før drengene gjorde opmærksom på, hvordan familien foran hviskede og så vredt tilbage på os og moren gik pludselig ud og kom tilbage med vådt hår! Efter pausen sad alle med hætter på. Vi overvejede, om vi skulle købe yderligere to pies, nu de sådan sad parat, men droppede tanken. RICHMOND TIGERS vandt!

 

Mandag. 23. april. Jeg fik enetime af tennistræneren Simon fra i torsdag. Gik ok. Back to basis. Nu skal der øves gevaldigt med gemalen før videre investering i privatcoach…vil jo så gerne blive habil til tennis.

 

Anden alene shoppe med bil tur i Cooles! Og NU ikke flere indkøbt-shots. Så er den ligesom feset ind. Outzen kan godt køre de ca. 500 meter ned at handle. Flot, flot.

 

Lun, sommerlig aften, troede ellers at det var slut med dem. Drengene fik lokket os ned til poolen halv ti før godnat.

 

Vi rullede coveret af på både det store og spa. Måske for sidste gang, før det bliver igen. Læs. Forår!

 

Søndag. 22. april. Solen gør høj, stadigvæk. Søren og jeg løb turen rundt om Albert Park Lake, efter at Søren havde afleveret Kalle hos Jesper – udebanekamp et pænt stykke væk. Mads træningskamp blev aflyst. Vi spiste tidligt. Melbourne Victory spillede mod Adelaide allerede kl. 6.pm. Afsted til den jo.

 

Vi kender turen. Tram 109 ind til Batman Park, og videre med 75´eren ud til Hisense Arena. Kalle og Mads i fan-outfit.

 

Mødtes med Cathrine inde ved gaten. Stephen havde været i Tyskland, så missede desværre kampen. Cathrine havde booket luksus-sæder. Det var en vind eller forsvind kamp. De seks bedste hold i ligaen er røget videre.

 

Vi sad SEKS rækker fra banen. Plejer at sidde under taget. Kunne nærmest røre de røde spillere.(Drengene råbte flere gange ad Sønderjyden, “hjeeeeeeem til Jylland, smut hjeeeeeeem til Jylland”, der spiller for Adelaide. Johan Absalonsen, does a very good job. Han vendte sig op et par gange, men opdagede aldrig, hvor tilråbene kom fra. MELBOURNE VICTORY VANDT. 2-1 sgu. Vældig nervepirrende kamp. Scorede det afgørende mål i sidste minut. Tre kampe har vi set – og tre sejre! Så er det altså sjovt at se fodbold. Er blevet helt hooked.

 

Lørdag. 21. april. Søren og jeg tog på farmermarked i Gasworks Arts Park. Det månedlige lørdagsmarked. Købte tasken fuld af tomater, valnødder, æg, radiser, salat, falaffel, æbler, chillipasta og den hindbærmarmelade, der næsten smager ligesom farmor i Humlebæks.

 

Fast inventar på Farmers marked. Tony Lukav. Spiller Frank Sinatra non stop i fire timer. Jeg bliver blød hver gang.

 

Tur til byen på cykler. Melbourne Museum og Aboriginal særudstilling. Sen frokost bagefter (lokkeduen til drengene).

 

Det bedste var faktisk afdelingen med dinosaur-kæmpe-skeletter og udstoppede dyr. Aboriginal udstillingen var skuffede. Der var ingen kronologi. Personlige beretning fra efterkommere, hvilket var tankevækkende, men vi vil så gerne have  historien på plads. Det er så vildt. Der har kun boet “hvide mennesker” de sidste 150 år down under, men de har til gengæld fået overtaget kontinentet i en sådan grad, at vi nærmest kun har mødt historiefortællinger, der begynder i 1800-tallet. Vi må lede bedre efter informationer om det oprindelige folk.

 

Ved ikke hvorfor, men det er bare fascinerende at se dem udstoppet. Se lige ham her…næsten et helt menneske. “Flot holdning”, kommentererede min lægemand. Var gået sukkerkolde, så det koreanske sted, der umiddelbart så helt uoverskueligt ud (læs ikke noget på spisekortet, vi havde lyst til), viste sig at være virkelig god mad. Tjeneren sprang til, kunne se vi var i krise. Foreslog en kombi af alt muligt og vi sagde ja, bare kom med det. Hurtigt!  På cyklerne hjem.

 

Fredag. 20. april. Stor krise! Søren var kørt, og Kalles slips gået op! (OUTZEN har aldrig i livet bundet et slips, sorry, men det har aldrig været nødvendigt! Ville jo lære det i weekenden af Søren). Kalle skulle præsentere en plakat, så der SKULLE være slips. Prøvede you-tube diverse videos sat på slow, prøvede min nye bog fra OP-shoppen, hvor der er tegnede forklaringer på: 500 things, you should know. Kunne bare ikke få det til….endte med at Kalle lånte Mads slips (der stadig var intakt), og Mads fik Kalles med i tasken, så kunne han spørge om hjælp, hvis det blev italesat, at han var uden. Jeg prøvede endda at shanhaje en håndværker på gaden. ASAP slipse-bindings-kursus! Billedet er fra nogle timer senere. Total idyl og min yndlings australske forfatter. Kalle blev klippet, og Søren og jeg drak drinks i sol på terrassen (den høje varme synger på sidste vers i de her dage). Sidste halvdel af Hobitten om aftenen.

 

Torsdag. 19. april. Min OP-Shop dag og drengene til fodbold. Om aftenen så vi første halvdel af Hobitten, ønske fra Kalle. Før fodbold går han til to timers life-saving. (I sidste term lærte de førstehjælp på vand og land. I term to gælder det sejllads i små joller.) Det er del af det overordnede fag LEADERSHIP. Billedet er fra cykelturen hjem fra butikken. Aftenlys før solen gik ned. Var til min første tennistrænning. Vi var kun to. Hvis den anden spiller var top, så var undertegnede i bund. Hmmm, træneren startede næsten fra scratch. Sagde jeg havde dårlige tennisvaner – spillede med badminton-greb. (Tennissæsonen i Emdrup har åbentbart ikke gjort underværker).

 

Morgen-slipsebinding. Mads mener, han kan vente til absolut sidste udkald, der ifølge principal (skoleinspektøren) er mandag den 23. april. Her skal ALLE have 100% vinteruniform.

 

Onsdag. 18. april. Cyklede til Albert Park Lake og mødtes med to gange Julie (dansk og australsk) til kaffe. Australske Julie skulle have input til et projekt, hun arbejder på.

 

Mødte 65årige Mariee, der gav mig dagens ord: Black Swan. Den sorte svane, der jo kun lever i Australien og dele af Asien. “I´m also black” fortalte hun mig til sidst, mens hun tog hat og solbriller af, så jeg kunne se hendes lyse hår og blå øjne. “My mom is from Swiss, but I’m aboriginal like my dad and grandmother”. Hun fortalte mig, at hun først havde fået det at vide for otte år siden. Vi talte længe, og jeg fik hendes telefonnummer. Så kan vi mødes. Jeg vil så gerne høre meget mere.”

 

Mads havde første guitartime hos Jarvis. (Foreløbig hver onsdag). Lisa dreng på 18, der har spillet i flere år. Guitaren fandt vi på gumtree. Vældig fin stand.

 

Ikke et øje tørt (hos moren).

 

Tirsdag. 17. april. I området er der mange, mange hunde, der bliver luftet mange, mange gange om dagen. Bare i vores lille del af boligkomplekset har vel halvdelen hund(e). Firmaer, der reklamerer med dog-walking ses tit, faktisk har jeg set luftere med op til seks hunde blive trukket af sted.

 

Fodboldtræning fra 5.15 til halv syv. Søren har de sidste par gange løbet i parken, mens drengene træner.

 

Mandag. 16. april. Slut på 16 dages påskeferie og start på lange uldbukser, pullover og slips (mangler på det her billede, slipset skal lige købes og pulloveren er i tasken, 25 grader som det er i dag.

 

God dejlig mandag og tilbage til hverdagen. (Stadion Café – blevet en af favoritterne. I dagens anledning ikke en take away, men en sidde ned). Søren var inviteret med til tennisturnering igen om aftenen. Tre timers single og double. Brugt men glad mand, der kom hjem kl. ti.

 

Søndag. 15. april. Efter pre-training i to måneder, var det endelig tid til første kamp. Mads og Kalle spiller på hvert deres fodboldhold (soccer) for South Yarra. Det havde regnet hele formiddagen, men klarede op over middag. Søren var med på sidelinjen. Begge kampe blev tabt, men drengene scorede.

 

Halvleg. Kritisk, bagud….trænerne går vældig meget op i evaluering både før, under og alt for LANG tid efter (synes drengene).

 

Mørkt og skummelt indkøbsfoto, men hvad man ikke kan se er, at billedet er taget på taget af Coles, hvor LENE OUTZEN FOGHSGAARD mutters alene havde taget bilen hen… og handlet bagagerummet fuld. Ikke til at skyde igennem.

 

Lørdag. 14. april. Pouring cats and dogs. Tung regn, men på med jakken. Jeg ville nå ned at hilse på Rosalind Price inden vi skulle være hos Tine kl. to. Rosalind er kunstneren bag den fine lille udstilling FLOW i Gaswork Arts Park. Kom til at købe et værk af hende forleden, før ferniseringen i dag. Det måtte man godt.

 

Melbourne! Lige sådan her, synes jeg, at her er.

 

Tine og børnene Maj og Huan Carlos (Mads spiller futsal med Huan Carlos) havde inviteret Sava, Jan og Vigga, Julie, Charlie og Harry og Freddie og os fire til påskefrokost – sammenskudsgilde. Der var sild, kulørte æg, rejser, frikadeller, kartoffelsalat, rugbrød, remoulade, ristede løg og spegepølse, ost drømmekage og æbletærte. Hold nu op – et treat.

 

Fredag. 13. april. 27 grader. Søren tog tidligt af sted for at nå morgenkaffe på favorit cafe. Jeg tog i Coles og handlede styret fuld. Fantastisk tidspunkt kl. 8.00. Ingen mennesker. Pool-coveret er på nu og skal fjernes hver gang man bruger poolen. Et større arbejde, for der skal også fjernes blade, men jeg gjorde det og nød, nød en af de måske sidste svømmeture før 1. oktober, hvor de igen officielt åbner poolen. Kalle fik besøg af Yanni klokken 11. De tog i spa’en, før jeg cyklede på job i OP-shoppen.

 

Clarendon Street, hvor OP-butikken ligger. Stadig blå himmel. Da jeg fik fri klokken fire gav Lisa og Penny vin i Marigold. Interiørbutikken, som Penny snart åbner.

 

Det her er Lisa fra New Zealand, en ny ven i livet. Hun har boet i Melbourne de sidste fem år, før det var familien tilbage i New Zealand et par år og før det hed adressen Sydney. Lisa og Mike har også boet i London. Der er så mange hernede, der har flyttet verden rundt og stadig gør det. Lisa er indretningsarkitekt og grafiker. Det er hende, der står for indretningen i Pennys butik Marigold.

 

Torsdag. 12. april. Frisør tid – igen. Gosh, så gik der lige to måneder! Cyklede de 18 km. langs vandet til Sandringham. Småregn på vejen ud, blå himmel hjem. Den fineste tur. Mads og Kalle blev sendt til noget bmx-show i Gasworks Arts Park. Ret så ringe show, mente de, men talte uafbrudt i et kvarter om det.

 

Se lige nymfen her. Flying. Lidt før pedalerne nåede til Brighton.

 

Vartegn ud for Elwood. Ca. halvvejs hjemme. Cykelstien er på ca. 25 km og helt genial. Melbourne Black Rock. Etableret indenfor de sidste 5 år. Fodboldtræning om aftenen i Yarra. Søren som chauffør. De fortsatte til Sct. Kilda, hvor Mads spillede futsall-kamp 10 i syv og scorede de fire af målene. Ikke til at skyde igennem. Søren havde to fra holdet hjem i bilen. Vi har STADIG ikke brugt alle syv mulige sæder, men de er der.

 

Onsdag. 11. april. Kalle og jeg cyklede til South Melbourne Marked og bagefter til “Bob Steward” for at købe lange uldbukser, langærmet skjorte og grå strømper til Term 2 (vinteroutfit). Plus slips!!! Mads var sammen med venner fra klassen.

 

 

Fik Kalle lokket til et besøg i Pennys nye butik Marigold, der snart åbner. Penny, vores første airb&b-vært, der har ført til venskab med Lisa og familie og ikke mindst Penny. Butikken skal sælge interiør fra Indien. Containeren var lige ankommet. Lisa og Penny var i Indien sammen for seks uger siden for at vælge ud. Magisk butik med airb&b nr. to lejlighed over butikken. Den skal financiere huslejen. “Mor, vi var der i 40 minutter, selvom du sagde maks. ti”, konstaterede Kalle. Tak min dreng – tak for tålmodigheden. Ved godt, at mine minutter tit bliver længere end klokkens.

 

Tirsdag. 10. april. Søren på arbejde. Det regnede. Drengende havde chille-dag, som Kalle kalder det. Her ses de artigt kortspillende. (Læs IKKE foran skærmerne). Her sad de til gengæld senere! “Jo ligesom noget WIFI, der skal indhentes”, mente year 7.

 

MEGET tilfreds gemal, der kom hjem i dag. Har lånt en kollegas racercykel, mens vi er her. Kollegaen havde indtil flere stående i garagen. Et stk. carbon! (I ved det her turbo-hurtige-&- lette-stelmateriale), der kan klare Marmotte og andre vældige bjergestrækninger. Drengene til fodbold om aftenen.

 

Mandag. 9. april. Yanakie. Wilsons Prom. Starten på papegøje-show. Før de gik i flightmood. Søren og jeg sad fra tidligt på terrassen i en god time, helt tysna med kaffe og øjne på stilke. De zig-zagede frem og tilbage i haven i fuld fart og vildt elegante. Grønne, røde og blå.

 

Den her så vi seks af. Det havde regnet om natten, så der var vand i den lille dam nederst i haven. Måske derfor, at de var der hele bundtet. Der var også fire grønne papegøjer. Billedet er fra fuglebogen i huset.

 

Lejet hus uden WIFI, men så er det sørme godt, at der er 4G nok til gårdsdagens fodboldresultater (resume af champions league)!!! Godmorgen drenge.

 

M og K tvangsindlagte til at se sorte svaner på stranden bag huset, før vi igen kørte mod Esplanade West. (Mads fik en tur bag rattet på grusvejene – må tage kørekort hernede, når man fylder 16. Mads fylder i august, oh oh.)

 

Pitstop på hjemturen. Kaffe og de største dougnuts ever – indhyllet i 15 kg. sukker. Søren var til tre timers tennisturnering om aftenen. Det er endelig lykkedes os at blive meldt ind i en tennisklub – den lokale i Port Melbourne. Fik medlemsskabet før påske.

 

Søndag. 8. april. Tog til Tidal River. Jeg kørte hele vejen derned. Stort! Gåtur til Squeaky Beach, hvor sandet vitterlig knirker, deraf navnet. Ufattelig fin tur, tog ca. to 1/2 time frem og tilbage.

 

Drengene som bjerggeder.

 

Find Holger!

 

Jeg talte med Kelvin, der gav mig dagens ord. Fortalte, at Wilsons Prom. er den første nationalpark i Victoria og et helligt sted for aboriginals. Vi badede i et koldt, klart og stærkt hav.

 

Kelvins dagens ord. (#the100daysprojectof100words – mit projekt på instagram, som jeg startede den 3. april. Kører de næste 100 dage). Han talte om at passe på miljøet, hvor meget det lå ham på sinde. Pegede over på Kalle og Mads og sagde til mig, at jeg skulle vise dem hvordan – med handling, not just words. Kelvin var 65 år, iført blå overalls og alpehue. Kaldte stranden for sin forhave, boede i bjergene en times kørsel derfra. Fra tasken hev han en sølvkande frem til sin the.

 

Squeaky…

 

Næsten i mål. Vi skulle have gang i barbecue (pølser og brød) på campingpladsen, før solen gik ned. Håbede at se en wombat. De kommer tidlig morgen, og når solen er gået ned. Den her mellemting mellem gris/grævling…

 

This one! Kom tøffende midt i aftensmaden, kunne lugte grillen. De ødelægger telte, hvis de lugter mad – har en sindsyg lugtesans – ALT mad skal ind i bilerne, siger alle. På vejen hjem, i mørke, så vi masser af wombats i vejkanten, men kun den her ene tæt på.

 

Lørdag. 7. april. På stranden få hundrede meter fra huset så Søren og jeg hundredvis af sorte svaner. Elegante fugle med rødt næb og røde fødder. Vi var der tidligt. Benovede over mængden af vinger og deres lyde.

 

Louisa, vores airb&b vært havde anbefalet en vandretur fra Derby River carpark op til Fairy Cove. 4-5 timers tur. Køn, køn tur og drengene var helt på. Her er det floden set oppe fra. Der var meldt 14, 15 grader og overskyet, men vejret skiftede til sol og himmelblå.

 

Ca. halvvejs.

 

På vej ud på spidsen: Tongue Point.

 

Spiste sen frokost i Fairy Cove. Om kap med bier. Det var ved at være højvande. Så springende delfiner på vejen tilbage og havørne. Wow for et vingefang! Fløj lige over os.

 

På vejen tilbage var der en bush-slette, hvor man kunne komme tæt på kænguruerne. De var øremærkede og nærmest tamme. Kan nu bedst li´ dem, når de har deres ører for dem selv – men godt nok et fascinerende dyr. Se lige halen og de her plader til fødder.

 

Fredag. 6. april. Weekendtur til Wilsons Prom. Besøgte Cranbourne Botanic Garden på vej dertil. Hele Australiens natur er genskabt med 170.000 planter. Her er det den typiske røde jord. Det tog en time at gå haven rundt, helt perfekt. Bagefter frokost i cafeen.

 

Personlig rekord i sten.

 

Søren kører dobbeltlag.

 

Mange, mange hundrede år gammelt, stod der på skiltet, men hvordan kan man mon flytte sådan en gammel fætter (eller kusine). Skulle vi have spurgt om….så eventyrligt et træ.

 

Vi boede i Yanakie, en lille flække 15 minutter fra Nationalparken. Huset, Noarlunga mindede om en svensk ødegård. Lå ude i bushen med det vildeste fugleliv.

 

Flere af vinduerne i Noarlunga havde fine mosaikker som denne her indbygget. Lavet af en lokal kunstner.

 

Torsdag. 5. april. Kalle overnattede hos Yanni fra onsdag til torsdag. Yannis far hentede ham onsdag efter arbejde, og Søren hentede Kalle hjem torsdag efter sit. Laaaang tur, de bor ca. 40 minutter (i myldertid) fra os. Jeg var i OP-Shoppen, Mads sammen med en ven. Fandt airb&b lejlighed og købte flybilletter til Sydney. Sidste weekend i maj. (Fødselsdagsønske).

 

Onsdag. 4. april. Vi cyklede til South Melbourne Marked. Kalle, Mads og jeg – påskehalløj. Før vi nåede til frokosten, tabte jeg telefonen (som 30 gange før), men denne gang klappede fælden (betongulv) så hen til et mobilfiksested. “Så røg den frokost”, konstaterede Mads, og han havde ret, for vi skulle nå hjem til rottefængeren kl. 2. (Lyden fra under vasken). Ps. Rottemanden mente ikke, at der havde været en rotte på spil, måske nærmere mus i flertal. Han satte fælder og lagde gift.

 

Tirsdag. 3. april. Søren tilbage på forskningspind. Kalle og Mads havde stadig ferie, og jeg begyndte på et projekt på instagram, der kører over de næste 100 dage.

 

Det overordnede projekt#the100daysproject har på verdensplan over 800.000 deltagere – hver deltager definerer sit eget projekt. Mit hedder #the100daysprojectof100words og ideen er, at jeg hver dag spørger en, jeg møder om et ord. Ber dem skrive det ned og fortælle, hvorfor de har valgt netop det. Jeg indrammer ordet og lægger det på instagram. Lisas dagens ord var: Aroha, LOVE på Maori (Lisa er Kiwi, fra New Zeeland. Det oprindelige sprog her).

 

Mandag. 2. april. 1. påskedag i Melbourne.

 

Herr og fru løgsovs.

 

Bliver man nogen sinde for gammel til den her? Kalle og Nate var med Nates lillesøster oppe i den i torsdags. Flere runde gange. Torsdag startede de fire dages easter-activities i Gasworks Arts Park. Vi gik ned en times tid sidste aften for at høre musik. Guitaristen slog håret ud, da mørket faldt, og der kom lyskæde-lys på ham. Spillede det australske band “Men at work”, nummeret “Do you come from a land down under? Where women glow and men plunder? Can’t you hear, can’t you hear the thunder? You better run, you better take cover”. Ikke et øje tørt.

 

Søndag. 1. april. Tog cyklerne ind til byen igen. Sørens rute. Fik en time forærende, gik fra sommer- til vintertid i nat. Havemøblerne tilbage! Første stop katolsk messe i St. Patrick Cathedral, Fitzroy, lige bag Royal Victorian Eye & Ear hospital, hvor Søren forsker.

 

Tusindvis af mennesker og kor med drenge i alle størrelser. Biskoppen talte om at stå sammen og nævnte #Metoo-kampagnen (gudhjælpemig). Vi bekræftede dåben i kor og blev ramt i panden og nakken af digevand. Hedder det det? Kirkehjælperen blinkede til Kalle, da han gik forbi og svang lidt ekstra med vandkosten. Højtideligt og forenende start på dagen.

 

Næste stop hospitalet. Søren tog os op på sin afdeling. Kalle spurgte efter varm cacao. De har talt om, at det kan man her. Husker pludselig hvordan det bedste, bedste jeg vidste var, når jeg var med mor på Skærbæk Skole, at få lov til at trække en af de her gloende cacao i automaten på den lange gang.

 

Brunch i Brunswick Street. Fitzroy er et et af de bedste spise- og shoppe områder i Melbourne.

 

Butik med basketanlæg! Drengene brugte en halv time på at slå rekorder. Søren blev nødt til, syntes han, at købe en t-shirt af den overbærende hipster ekspedient.

 

Sidste køretime søndag aften. Fruen bestod og kan nu køre bilen til Coles (supermarked, 750 m fra huset!) Læs om meritterne under Mrs. Dundee (hvis du orker). Vi så fantastisk dokumentar om Natasja på Filmstriben.

 

Del

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *