Silo Art Trail i december

Kalle var på camp fra mandag til torsdag. Fruen havde længe plaget gemalen, og nu var chancen der. Af sted – ud i det blå – for at se på malede gamle hvedesiloer (fra 1930’erne). Roadtrip, kortere end sidst, men igen en længere køretur. Down under er alting stort og langt. Søren lå i baghold og fotograferede en meget begejstret og omkringhoppende Lene. Beviset ses længere nede.

 

Ude af Melbourne, on the road. Små flækker og store trucks.

 

Kaffe udenfor storbyen mangler måske blomster-deco, men stadig overraskende udemærket kaffe.

Forlod matriklen 10.20pm tirsdag den 11. december efter house inspection – bolig-agent Debbie skulle forbi og tjekke, at alt var, som det skulle være: Ajax duftende location met her! Vi fik fortalt, at vi rejser til Danmark den 1. juni og dermed bryder kontrakten med et halvt år. Hun var forståelig, brugte Mads på boarding school som forklaring. Vi spurgte, om vi selv måtte finde en ny lejer og fik grønt lys. Fedt! Håber at finde en sød familie, der har lyst til at flytte ind i alt vores tilranede habengut. Så hvis I kender nogen, der kender nogen….112 Esplanade West står klar!

 

På vej til Horsham, første overnatningssted, kørte vi lige forbi bjergområdet The Grampians, som alle sådan har talt om. “Vi kunne jo køre op og igennem”, foreslog Søren. “Go for a walk”. Fruen var fyr og flamme.

Gjorde holdt i byen Halls Gab for foden af bjergkæden. Gik i visitor-center og fik et kort. Damen forslog os MacKenzie Waterfall. The Grampians er et utrolig kønt bjergområde, så forstår godt, at alle taler om det. Vi må have Haderslev familien med herned, tænkte hjernen, og når den først har fået en ide….

 

 

Mackenzie waterfall. Himlen var blå. Sad med fødderne i vand, men kun fødderne. Der var en gruppe kraftkarle, der sprang i og badede. Det så også vildt fristende ud, men vandfaldet er farligt. Sidste år døde fire gæster. Strømmen er stærk.

 

Så videre til byen Horsham, en times kørsel fra The Grampians. Vores første overnatningsted  “The Shack”. Hjemmebygget af familien, der bor her. Lå ud til store vidder med får og alpaca’er, der passer på dem.

 

Marker hele vejen rundt.

 

Velkommen indenfor…

 

Smækfyldt med personlige detaljer. Toilettet var f.eks. dekoreret af en lokal kunstner…

 

Godaften fra Horsham.

*

Silo Art Trail – sæt igang…Vi stod tidligt op. Strækningen fra Rupanyup til sidste silo i Patchewollock var ca. 200 km. og vi skulle gerne ende onsdagen i Bendigo med Frida Kahlo-udstilling (lukkede kl. 5pm) og aften og overnatning.

På art-trailen kører man igennem staten Victorias spisekammer. Enorme kornmarker i øde, fladt landskab. Vi mødte stort set ikke andre bilister/turister. Et enkelt andet par ved Sheep Hills. To ved Brim, men ellers ikke! Søren og jeg var enig om ranglisten. Sheep Hills fik en suveræn førsteplads.

 

Vores overnatningshytte uden for Horsham lå ca. 35 minutters kørsel fra den første silo.

 

Rupanyup: (Andenpladsen) Lille bitte flække bestående af en hovedgader og et par sidegader. Der står om kunsteren: It is the work of Russian mural artist, Julia Volchkova, who turned her attention to the town’s youth and their great love of team sport. The work vividly captures the spirit of community and provides an accurate insight into rural youth culture.

 

 

Bonusinfo fra Rupanyup. Jeg har aldrig selv set tv-serien “Flying Doctors”, men efter sigende noget af det, Australien er kendt for i Danmark. Var der – liiiiige i nærheden.

 

Sheep Hills. (Førstepladsen). Siloerne slog benene væk. Absolut turens smukkeste, også set i bagspejlet. De var så megastore. Et øje her er måske 1×1.5 meter.

 

Der står om kunsteren: “Throughout his career, Melbourne-based artist, Adnate has used his work to tell the stories of Indigenous people and their native lands, particularly the stories of Aboriginal Australians. In 2016, Adnate developed a friendship with the Barengi Gadjin Land Council in north-west Victoria and found his inspiration for this mural.

 

 

Brim: Faktisk var de her siloer de første i rækken. Man fandt så på lave en decideret Silo Art Trail og andre hvedesiloer langs strækningen fik besøg af kunsterne.

 

Der står om kunsteren: “Guido van Helten’s iconic Brim mural was the first silo artwork to appear in Victoria, and soon infused the town’s community with newfound energy and optimism. After gaining widespread local and international attention, Brim’s silo art success shone a spotlight on the Wimmera Mallee region and inspired the establishment of the Silo Art Trail.”

 

Rosebery. Siloerne får en femteplads.

 

Der står om kunsteren: “Before commencing work in Rosebery, Melbourne artist, Kaff-eine spent time in the Mallee assisting fellow artist Rone on his Lascelles silo project. During this time, Kaff-eine travelled to neighbouring towns, discovering the natural environment and acquainting herself with local business owners, families, farmers and children – all with the view to developing a concept for these GrainCorp silos which date back to 1939.”

 

Lascelles. Femte silo. Et ældre ægtepar. Han er her. En fjerdeplads.

 

Og her er hun! De rørte mig meget, de siloer. Der står om kunsteren: “In order to capture the true essence of Lascelles, Melbourne-based artist, Rone knew that he had to learn about the town from those who were deeply connected to it. Here, he depicts local farming couple Geoff and Merrilyn Horman, part of a family that has lived and farmed in the area for four generations.”

 

Patchewollock. Den her missede vi. Æv, men I skal ikke snydes. Vi valgte en anden silo, der ikke er med i Silo Art Trail, men blev anbefalet af en dame på et toilet uden for Lascelles. (Outzen følte sig total overbevidst om, at kolibrien, hun talte om, var et hit). Vi kunne ikke nå Frida Kahlo udstillingen i Bendigo OG silo seks plus kolibri-silo i Rochester, så droppede Patchewollock. Life is like a box of chocolate, you never know what you get!

 

Der står om kunsteren: “To prepare for his Patchewollock mural, Brisbane artist, Fintan Magee booked a room at the local pub to immerse himself in the community and get to know its people. When he met local sheep and grain farmer, Nick “Noodle” Hulland, Magee knew he had found his muse.”

 

Siloen med kolibrien. Befandt sig i Rochester…Goddag skuffelse!

 

MEN VI NÅEDE Bendigos kunstmuseum lidt over fire. Havde en god time til at se Frida Kahlo-udstillingen. Den viste sig at være en fotoudstilling med hundredvis af personlige fotos. Af familien, venner, elskere og kolleger. Vi så også en dokumentarfilm om hendes liv. Nåede de sidste 35 minutter. Den kvinde er legendarisk. En unik kunstner. Der var så meget, der gik op for mig/os undervejs. Kahlo levede i et konstant smertehelvede og alligevel præsterede hun rebelsk, verdensberømt kunst og fremstod som dronningen af kloden.

Overnattede i nysselig lille baghus hos ældre ægtepar med roser overalt. Gik byen tynd et par timer, fik dejlig mad og øl og blev drivvåde på vejen tilbage fra restauranten. Heavy, længe ventet regn. Skypede med Mads huslærer Mette på efterskolen om aftenen. Godt at sætte ansigt på en af de voksne tæt på vores big boy. Alt var vel.

Stod op kl. fem næsten morgen for at nå Melbourne før myldretid og Sørens arbejdsdag. Nåede det! Hjemme kl. 7.15 og heldigvis for det. Skybrud og oversvømmede veje og tunneler en time senere. 7, 9,13.

Kalle vendte glad hjem fra camp om eftermiddagen.

*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *