Dag til dag i november

Så er det november. Mads er rejst, vi er tre tilbage på skansen og finder nye rytmer i hverdagen. Starter ud med en forlænget weekendtur til High Country, en af de regioner i Victoria, som vi endnu ikke havde besøgt. Isaac er med som stand in for Mads. Det bliver varmere i oktober, men stadig kan det svinge 10-12 grader fra dag til dag. Vi når over 30 grader et par dage i november. Søren er næsten i mål med sin artikel og er begyndt på nye opgaver. Jeg bliver bidt af en tennis gal – spiller social tennis med plus 65årige hver tirsdag og torsdag (og trænes af gemalen i weekenden). Kalle er på farten med venner.

 

Månedens billede: Vores blikhytte i High Country. Den udsigt…

 

Torsdag. 1. november. Først til social tennis, Ann trænede mig i serv til sidst , overhånds og ikke underhåndsserve. Øve på det i weekenden. Så i OP-Shoppen, her er det Anna til venstre, staff, og Jennifer til højre. Jennifer er ligesom jeg frivillig hver torsdag eftermiddag. Hun er også blevet min sy-dame, nu når Hanne svigermor er så langt væk. Syr små huller og kan lægge bukser op. Stort.

 

Hot dag i Melbourne.

 

..hvilket betød drenge på pier efter taekwondo. Søren og jeg hentede Isaac, Julian, Nate og Kalle i “Black Dragon”, taekwondo-klubben, og kørte dem til pieren. Vi gik med. Kiggede med fra bænken, med en kold øl i tasken.

 

Så fineste solnedgang ml. kranerne og havde så lovet drengene fish & chips hos biksen på hjørnet. Kørte glade drenge hjem lidt i ni. Kalle sov på under to sekunder.

 

Fredag. 2. november. Vi havde inviteret Isaac med på tur til High Country. Kalle og ham fik lov at gå to timer før hjem fra skole, så vi kunne nå ud af byen før myldretid. Det regnede på meget af turen ud. Blev til dobbelt regnbue.

 

Måtte ud at nyde synet og strække ven. Der kom en traktor kørende fra enden af den store mark på den anden side. Standsede og spurgte, om der var noget i vejen! “Nej vi kigger bare”, forklarede vi. Han grinede og kørte tilbage igen. Nåede at fortælle, at der også nogle timer før havde været et kæmpe uvejr, men at weekendsvejret så lovende ud.

 

Holdt stop på hyggeligt familiested med gode pizzaer. Søren kom til at sige til den gamle dame, der serverede og ejede stedet, at det var awful pizzas. (Ville have sagt awesome) Det grinede vi meget af. Hun sagde, da han gik ud for at korrigere, at australier tit siger awful om really good ones. Så det var hun helt med på.

 

Ankomst til vores airbnb blikhus og fine sted ved halv syv tiden.

 

Huset set i dagslys. Det var bygget i to plan. Det nederste, hvor Kalle og Isaac sov, og så første plan, hvor man ser sejlet. Tænk at folk på den måde orker at dele deres private perler.

 

Lørdag. 3. november. Vi skule på tur til Bright og cykle. Men først skulle vi lige have drengene ud af fjererne…not easy.

 

Lejede cykler til drengene. Søren og jeg havde jo vores med. Lånt nabo-Tims anhænger.

 

Forår i Bright.

 

Cykelcrew.

 

Holdt ind på en af de mange vingårde.

 

Dækket op til Melbourne Cup Day, arrangement i forbindelse med et af de mange hestevæddeløb, der afholdes i løbet af Cup ugen. Det lignede bryllup efter kjoler og graden af shinet-op-hed at bedømme.

 

Retur.

 

Tilbage i Bright efter 20 km tur. Drengene mente ikke, at benene holdt til mere!!! Frokost på det lokale Brewery. Kæmpe sted, tog tid for maden at komme, så Kalle og Isaac var lige nede og dyppe sig i floden.

 

Drengene blev nu placeret på visitor-center (deres egen geniale ide, for her var fri WIFI.) Søren og jeg ville gerne cykle lidt mere og forsøge at finde den spøjse bar, Sava og Jan havde talt om. Alle glade.

 

Afsted med os i kønt landskab. Mod den lille flække Wandiligong, 6-7 km syd for Bright. Cykelmyggens kone nyder udsigten.

 

Vi fandt baren. The Wandi Pub. Cowboyder og trucker agtigt skægt sted med stor gårdhave og stemning.

 

På vejen hjem fra Bright gjorde vi holdt på toppen af bjerget.

 

Udsigt mod blandt andet Falls Creek.

 

Vi læste om lokale swim-holes i Tawonga South, og fandt tilsidst det her. Intet at sammenligne med andre potholes, vi har besøgt. Men vi kom da i – alle fire, tilsidst.

 

Solen går ned over Mt. Bogong.

 

Søndag. 4. november. Søren stod tidligt op og riggede til. Ville køre så langt han kunne op ad Falls Creek bjerget. Pænt stejle stigninger! Imens sad jeg på bænken med udsigt til Mt. Bogong. Drak kaffe og læste.

 

Drengene måtte igen hives ud af sengen. Her bliver der stegt bacon og æg til Søren kommer retur.

 

Klar til dagens første måltid.

 

Så afsted mod toppen af det alpine skiområde Falls Creek (i vinterperioden). Første stop var vandfaldet. Falls Creek Fall. Løber ud i Kiewa River. De to teens var ikke meget for at gå den (totalt) korte tur op. Vi skulle jo også gå lang gåtur senere i Falls Creek, brugte de som argument). De gik med ca. halvvejs og så tilbage til bilen for at høre Harry P. Vi savnede Mads som kondi-driver…

 

Falls Creek Falls.

 

Toppen af Falls Creek.

 

En del mere blæsende og køligere luftlag og tusindvis af nøgne, albino træer, der står og stritter. Gennem årene har der været store brande heroppe – sidste gang i 2004. Træerne er et bevis på det.

 

Vi gjorde holdt ved søen, for drengene havde spottet noget!

 

Noget hvidt og koldt endnu ikke smeltet noget.

 

Pænt meget tilbage.

 

Og der var mere i vente… De før sløve teenage-ben kom i den grad i omdrejninger. Uden for tale- og hørevidde havde Kalle og Isaac en is-fest i det fjerne. Var løbet i forvejen, og Søren og jeg blev, hvor vi var. På et tidspunkt tog de trøjerne af, kunne vi se, og gled ned på bagen. Igen og igen. I bar mave. Var begge gennemblødte, da vi til sidst fik kontakt og signaleret, at NU skulle vi altså videre.

 

På vej ned. Man kan ikke helt se, hvor sumpet det var, men nogle steder taler vi om en halv meter vådt underlag, som man risikerede at plumpe i. Samtidig var her så kønt.

 

De voksne havde planlagt en gåtur med udgangspunkt i Wallace hut. En af de eneste hytter, der overlevede branden. Aboriginals har bygget den i sin tid, når de om sommeren bragte deres dyr op for at græsse. Eftersom Kalle og Isaac var gennemblødte fra knæ og nedefter måtte vi justere på planerne, huede ikke fru Outzen, men heldigvis har hun en meget pragmatisk husbond. Vi lavede ny plan.

 

Dealen med drengene, der humpede de 500 ned til hytten i hver sin tørre str. 45 sko (Sørens ekstra par), blev: Søren og jeg gik 30-40 minutter. En lille del af turen, mens de fik de sidste fire kiks og Harry P underholdning i Fort T. Totalt tilfredse boys! Klokken var halv fire, da vi var parat til hjemturen. Alle var hundesultne. Toastbrøds-sandwichen med banan, som vi fik ved hytten, rakte ikke langt. Havde tjekket, at der var en lokal restaurant, der åbnede kl. fem. Afsted til den.

 

Sukkerkolde drenge.

 

Og voksne. Nok det ringeste måltid, der lige om lidt fulgte…på den her tur, men fik fyld i maven og så ellers hjem til kaffe, kortspil og sidste aften i High Country.

 

Mandag. 5 november. Morgenkik fra terrassen.

 

Søren tog en tur igen i dag. Solen var kort fremme, men ellers småregnede det. Ikke helt så langt som i går cyklede rytteren pga. tiltagende vådt, men super tur alligevel, sagde han. Naturen i andet outfit.

 

Efter morgenmad og pakke bil besluttede drengene, at de ikke ville bruge tid på frokoststop, så vi holdt vi ind i Bright, hvor S, K og I  provianterede til et helt fodboldhold i Coles: “We are going to have a feast”, som Isaac forklarede mig det.

 

På turen tilbage til Melbourne kørte vi lige forbi fødderne af Mt. Buffalo. Ville gerne op. Det tog ca. 45-50 minutter at køre til “The Horn”, det øverste punkt. Op, op, opefter – i hårnålesving. Der var overskyet og blæsende, da vi ankom til toppen, men sikken en udsigt.

 

Vejen man aner var det sidste stykke op til parkeringspladsen, hvor man så ad trapper gik de sidste 500 meter op til udsigtsplatform.

 

 

Høje drenge.

 

Mount Buffalo “The Horn”, er det højeste punkt med sine 1723 meter. Her er udsigt over to stater. Victoria og New South Wales. Vi var  tilbage i Melbourne ved fem-tiden. Drengene gik ind efter badetøj og forsvandt så til pieren for at bade. Tak for turen guys!

 

Tirsdag. 6. november. Der var skolefri, for det var stuuur Melbourne Cup Dag. Hestevæddeløbet over dem alle, hvor folk tager deres stiveste puds på og mødes til hestevæddeløb privat eller ude på galopbanen. Det øsede ned. Heftig regn det meste af dagen. Man aner kvinden med hatten er all dressed up.

 

Kalle havde planer, så jeg tog med Søren på hospitalet for at få godt internet. Skulle loade billeder til udebane.dk. Vi ventede en time hjemme, før vi cyklede til tram 109, der går lige til Sørens hospital. Stakkels festdag.

 

Jockey Kerrin McEvoy got his third Melbourne Cup win og lovede at købe et hus til sin kone for gevinsten. Vældig stor ting, det her hestevæddeløb.

 

Onsdag. 7. november. Gik over til skolen for at give tilladelse (contents) til Kalles lejrskole. På vej tilbage igennem Gasworks Arts Park. Her var en “100 prc. nature” konkurrence, hvor kunstnere havde lavet installationer i parken. Min favorit:

 

Interiør i Coles: I højtalerne spiller de jinglebells. Hold nu op, de prøver. Jeg havde lang dag med lydfiler. Kalle spiste hos Lane og Søren hentede ham og Isaac efter svømning, den ugentlige crawl-session. Det regnede og tordnede/lynede….men drengene kom tørskoede hjem.

 

Torsdag 8. november. Jules i OP-Shoppen. Vores bagved team, hun, Anna og jeg sørger for, at der kommer horder af tøj i butikken….tagge, price og så ellers af sted. Kalle havde Yianni med hjem fra skole, fordi de skulle dødtidligt op fredag og til noget morgenyoga, Victorian Marked arrangement: Be at school at 5.15am! Yianni var med til taekwondo. Der blev lavet forårsruller til aftensmad og i seng kl. 9pm. Søren og jeg talte med Mads og aftalte hjemrejsedato til jul. Vi fandt billet med Thai Air. 21.5 timer med afgang fra Kastrup søndag den 16. december kl. 13.20. Glæder os stort, alle allerede.

 

Fredag 9. november. Søren og jeg var oppe med hønsene for at få drengene afsted til kl. 5.15am. Vi sov videre bagefter, og stod først op kl. 9, så ingen yoga i dag. Rundt på gulvet. Kalle og Yianni kom hjem allerede ved ellevetiden, hvor en stor gruppe drenge gik på pier. Jeg havde date med de her to italienske fyre, der ejer den første hemp (hamp) restaurant i Australien. Søren og jeg stødte tilfældigvis på Hemp Kitchen, da vi var i St. Linden og så på udstoppede dyr. I dag var det tid til interview til en podcast til TSH (The Sustainable Hour). Det gik godt. Jeg flyttede de herrer rundt i restauranten for at forsøge at få bedst mulig lyd i lokalet.

 

Efter Hemp-interviewet ringede Julie, og da vi afsluttede ville jeg finde min høretelefoner i tasken. Ud faldt telefonen og kloink på jorden! Glasset var intakt, så jeg åndede lettet op. Men da jeg ville åbne telefonen, var skærmen sort. Tog en rask beslutning. Cyklede til lægen på South Melbourne Marked (vores efterhånden ugentlige livredder i mobilbiksen). De mente, at det måske var en lille ting. At glasset kunne have skubbet sig, og i så fald ville det dækkes af garantien. Jeg krydsede fingre. Sava troede, der var sket de vildeste ting, for hun havde forgæves forsøgt at ringe mig op hele eftermiddagen. Vi skulle i biografen om aftenen, havde sagt mødetid omkring kl. seks, men jo ikke aftalt endeligt. Det lykkedes via facebook. Og om natten, da jeg kom hjem ved et-tiden pga. forsinket tram, kunne jeg ikke kontakte min husbond, der ventede nervøst ved havelågen…men alt endte vel. VI SÅ DOBBELTFILM…først Colette, engelsk filmfestival, og så “Boys erased”. Viggas og min vilde ide. Vi havde jo aldrig prøvet to i streg før, så nu skulle det være (Sava blev overtalt). Vi nåede takeaway fra den lokale vietnameser mellem første og anden film. Sikken en aften! Kalle sov hos Julian.

 

Lørdag. 10. november. Kalle og Julian tog til taewondo sammen og hele flokken ville til pier for at hoppe bagefter. Søren og jeg home alone! Vi besluttede at cykle til Williamstown (nåede vi aldrig sidste gang med Kalle). Jeg fik hentet helbredt telefon på South Melbourne Marked først. Ny skærm. Her er vi på vej over med den lille færge.

 

Det var utrolig fint i Williamstown, og vi fandt jo ud af, at der går både både til Port Melbourne havn og til St. Kilda og ind til South Wharf. Må vi prøve en dag. Det er Melbourne, der ses bag masterne.

 

Cyklede ca. tre kvarter ud langs kysten og kunne have fortsat meget længere endnu. Det var wetland med rigt fugleliv.

 

Nåede kaffe og banana bread i “General Store”, før den lukkede. Vi havde udset os den på vejen ud…salig stund. Aften med Kalle og film.

 

Søndag 11. november. Brunch med Kalle på Dundas og Fassets, lokale cafe i Albert Park. Her sendte vi shapchat til Mads.

 

Der er altid stuvende fuld på cafeerne lørdag og søndag morgner. Især søndag, hvor også store cykelhold ender med kaffe og brunch.

 

Udstilling på NGV (National Galleri Victoria) med Julian Opir. Ret fed kunstner, der arbejder med visuelle stærke og enkle animationer… Folk bagved Søren og Kalle går langs lærredet.

 

Her skulle man selv i gang. Tegne konturerne på billedet og farvelægge. Fik det endelige billede sendt hjem til computeren.

 

Masterpiece…

 

Søren og Kalle cyklede i forvejen, jeg blev og gik på søndags-håndværkermarkedet udenfor NGV og fandt gaver til far og Paulas plus Hanne og Anders julebreve. På vej tilbage af South Wharf så jeg hende her. Så fin!

 

Tennisdyst senere, hvor jeg var lige ved at banke S + K, men tilsidst fik de mig, 7-6 endte kampen. Den store bagedyst i dyner som afslutning på dejlig søndag.

 

Mandag 12. november. Blev hentet af Julie og danske Marie kl. halv ti. Afsted mod Geelong Gallery og Archibald Prize 2018 udstilling. Den gik kun til den 18. så det skulle være nu. “Guy”, malet af Anne Middleton vandt publikum prisen. Et helt vildt billedet. Stort, måske 2 x 3 meter, og hvor en man stod, så han direkte på en. Som en anden Mona Lisa. Han er en skuespiller, ret kendt, der faktisk bor her i området, fortalte Julie. Hun ser ham ofte lufte sine hunde. Nice guy, smil!

 

Vinderen af Archibald Prize 2018. En Yvette Coppersmith. Ved ikke, om jeg er helt enig i det valg. Der var virkelig mange fantastiske. Tror jeg stoppede ved stort set dem alle for at læse de forklarende tekster.

 

Både Sava og Julie har talt om den. Den fornemste og ældste portræt-konkurrencer i Australien. Over 800 værker er indsendt og kun 57 udvalgt. Hende her mindede mig så meget om Kirsten Dølpher. Min vært-mor, da jeg kom til København for at bo. Boede hos Kirsten og Katrine  i Kirsteinsgade i to år.

 

Vi havde ikke meget tid til bullards, men fik lige sagt hej til de her fire. Hjemme godt tre. Kalle var på pier. Talte længe med Mads om aftenen. Skønt.

 

Tirsdag. 14. november. Kalle til Taewondo, jeg lavede lyd.

 

Var forbi Gaswork Artspark om eftermiddagen. Udstillingen er lige nu fine nature moments, som kunstneren kaldte dem. og var til bookclub om aftenen. Out Steeling Horses, Per Petterson. Forunderlig fin bog. Norsk. Søren var til tennis, gik godt med knæet. Knock on wood.

 

Onsdag. 14. november. Kalle havde fransk test som vi havde øvet i dagene op til. Kropsdele. Små papirlapper, hvor det franske ord stod på den ene halvdel og de engelske på den anden. Kalle syntes det var sjovt, og så lærer man det. Imponerende hurtigt. Søren til svømning om aftenen. Stadig solo i teamet.

 

Torsdag. 15. november. Skypesession med Mik, min læremester. To timer hardcard, super læring. Kan snart gå selv…

 

Mit fine Op-shop crew. Nogle af dem. Julie, Anna og Kim til venstre (Kim er manager).

 

Fredag. 16. november. Yoga og så ellers ind mod byen for at mødes med Søren og Rasmus, der lige straks forlader Melbourne. Tager over New Zealand og så dage op til østkysten i AU på vej hjem.

 

Mødtes med en glad Rasmus. Har haft det så fedt down under…sad med en stor gruppe venner, da vi mødte ham på hans forEslåede cafe i Fitzroy. Lige spist brunch med dem og så videre til os og fra os videre til farvelfest.

 

Endnu ikke Black Friday, men en almindelige fredag og hvilken som helst anden dag foran Gucci butikken. Hold nu op! (Primært kinesere, der vil være sikker på at købe real stuff og ikke copy Gucci!!!!!)

 

Kaffe på vores stamsted ved Wharf. I liggestole under blåt. Kalle var i byen med venneflok for at købe…

 

…gummibåd. Lane (til venstre) forklarede, at de havde fået den super billigt. Bredan og Lane spiste forårsruller med os efter tur i poolen.

 

Lørdag. 17. november. Søren og jeg cyklede til Albert Park Lake. Jeg løb en runde, Søren tyvstartede med bog og kaffe. Kalle var til taekwondo, Julians mor kørte dem. Sen morgenmad med Kalle og Søren og ham tog en tur i poolen. Målte svømmehastigheder.

 

Kalle og Enrico tog den nye båd ned til pieren, og Søren og jeg cyklede derud af. Endte på West Beach Cafe, den sidste før St. Kilda, det blæste en halv pelikan.

 

Total kitesurferparadis-vejr. (Drengene droppede at få båden i vand).

 

I byen om aftenen med Jesper og Carmen. Fitzroy. Det var egentlig meningen, at vi skulle være mødtes på rooftop bar, men der var tusindvis af mennesker uber alles. Vidste sig, at vi var havnet midt i en cubansk musik og dansefestival. SÅ fedt.

 

Har kun videoer af dansende folk og cubansk inspireret salsaoptrin. De dansede, så engelene sang.

 

Vi havde bestilt bord på Queen hed den vist, lige meget, for no return. Super hyggeligt sted rent interiørmæssigt, men hold nu op en LARM. Som at sidde i et disko med skruet max op, vi måtte RÅBE til hinanden…

 

troede på et tidspunkt, om vi var med i skjult kamera!!! Sgu da for åndsvagt…man går jo ligesom ud for at tale sammen! Faktisk noget, vi har oplevet flere gange hernede. De er bestemt ikke gode til akustik på deres tusindvis af spisesteder. Efter middagen prøvede vi at gå ind tre steder for at få drinks og RO, men inferno alle steder – endte til sidst på en cafe lidt uden for partyzone og fik ørenlyd. Da Carmen og Jesper tog hjem, fortsatte Søren og jeg til dansested. Havde ikke ID i taskerne, så det krævede stor overtalelse, men lykkedes tilsidst. 80ér musikken bragede…Kalle var til Charlies fødselsdag og sov hos Nate.

 

Søndag. 18. november. Sov længe. Gik ned til tram efter cykler. Kaffe og croissant.

 

Der var et eller reklamestunt igang for ny legetøjsfigur. Gik omkring i varmen og forskrækkede små børn!!! Søren svømmede crawl i poolen.

 

Kalle kom hjem – meget træt…vi fik morgenmad og Søren og han nåede svømmekonkurrence, før Søren skulle mødes med århusianske lægekollega Thomas, der skal være her i 14 dage. De mødtes på South Melbourne Marked. Kalle og jeg tog på stranden…Søren og jeg spillede tennis, mens Kalle sov nogle timer. Bagedyst om aftenen og snak med Mads. Han fik Lene E´s mailadresse. Skulle bruge en ekspert til sin OSO opgave, hvor man skal beskrive den karriere vej, man drømmer om. Mads ville skrive om at uddanne sig til psykolog.

 

Mandag. 19. november. Cyklede til Elsternwick, igen tid til thai-cooking. Her er de andre i teamet, Julz (med løgbriller) og Bee, mesterkokken.

 

Igen fantastisk mad. Nudler med tofu, sgi aldrig prøvet at lave før. Men nu kan jeg.

 

Det var varmt, varmt. 30 grader, så vi sad i skyggen og fik champagne og cooking…så fås den ikke bedre. Mandagen.

 

På vejen hjem kørte jeg over St. Kilda. Det myldrede med badende i både sol og vand. Summertime. Kalle kom først ved syvtiden, været hos Lane. Så “Lægen flytter ind” med Kalle. Elsker det program…(ti hi).

 

Tirsdag. 20. november. Jeg lavede udebane, Søren kørte til og fra taekwondo. Det øsede ned. Det var store hemp-eating day. Vi skulle have været 27, men der faldt folk af i svinget.

 

Endte med at være 18 søde mennesker og vi fik dejlig, dejlig mad. Good on you Hemp Kitchen. Pizza og pasta og god vin og tiramisu til fødselaren…

 

Charlie fyldte 50 dagen efter, og jeg havde sørget for kage og lille gave fra folket. Han blev vældig glad og fremviser her sit movember cykelstyr-skæg. Super aften. Vi gør det igen!

 

Onsdag. 21. november. Søren og Kalle stod tidligt op for at lave det sidste til matematik-testen. Study-sheet. Var gået godt, mente han senere. Kalle hos Nate til aftensmads-tid.

 

Dagens tur. South Melbourne Marked.

 

På vejen hjem så jeg buketterne. Har godt lagt mærke til huset, hvor der altid har ligget masser af skrald og avisbunker udenfor. Jeg har tænkt at her nok boede en særling. Nu var særlingen død og foran døren stod fire rørende buketter med personlige hilsner. Bag ved en dør bor en livsskæbne, og i det her tilfælde ikke bare en særling, men et mennesker, der har haft betydning for nogen.

 

Torsdag. 22. november. Det havde regnet heftigt hele natten, så tog ikke til tennis. Oversvømmede baner. Udebane, så i OP-shop, så hurtigt hjem og skifte til høje hæle, for der var frivillig fest i St. Kilda. Cykle langt vandet til vin og tapas og takke-taler og alt for mange mennesker på for lidt plads (og for få i baren). Jeg smuttede efter et par timer – hjem til Kalle og Søren, der havde købt vældig take away pizza efter taekwondo.

 

Fredag. 23. november. Efter yoga kom Julie og hentede mig og senere Marie. Kaffedate med Sava i St. Kilda overfor hendes skole.

 

Jeg bad Sava om at se meget vigtig ud. Hun skal nemlig være valg-medarbejder i morgen. 16 timer på gulvet for at hjælpe stemmesedlerne på gled. Victoria afholder stort valg, hvor ALLE jo er forpligtet til at stemme. Ellers vanker der bøder. Første gang i år at Sava og Jan har måttet stemme. Fik citizens-ship sidste år.

 

OK ikke pletskud fra OBH, men bare for at sige. Jeg lavede Bee tofu-ret, blev liiiidt for chilistærk, ikke så ferm ud i styrker, men det kommer vel, og ned røg det. Kalle var til futsal og Søren kørte dem i dag. Playstation om aftenen med DK, mens Søren og jeg så “Den skyldige” – anmelderroste danske dogmefilm, er det jo næste, eller et radiospil (kunne det også have været) med Jakob Cedergren. Fed film.

 

Lørdag. 24. november. Søren tog tidligt afsted mod Great Ocean Road med lægethomas. Jeg rettede Mads opgave igennem og filmen, han havde lavet til. Sikken en opgave Mads Bads! Moren ødsler gerne med stjernene.

 

Fulgte Kalle hen til Julian. Politiet stoppede os, fordi sønnen kørte uden hjelm…oh oh…men det virkede vist ret præventivt. Vi slap og tror faktisk at hjelmen ikke slipper K´s hovede fremover. På vej tilbage så jeg POP-Op Marigoldshop i Snow Whites garage. Lisa på pletten, men også denne Suzanne Brøgger gange 10: Charmaine Tracey hedder hun. Kunstner, tidligere stuntkvinde, den første i Australien, siger hun, gået rundt i ørkenen i månedsvis med kameler osv. osv…nå ja og det hele kom sig af, at stokken, hun står med. Den er en Harry Potter, første film, kopi. Kopi af den vaskeægte, som hun skar til filmen.

 

Charmaine inviterede mig hjem i hendes atelier rundt om hjørnet og viste mig et stort udvalg af hendes værker. Jeg var overvældet, for det var et eventyr. Prøver at sende en mail til en forfatter, vi har hørt på Albert Park College, måske hun vil favne kvinden her. Charmaine vil gerne finde en, der vil og kan fortælle hendes vilde historie.

Billede af Thomas og papegøje.

 

Søndag. 25. november. På vej over for at hente Kalle ved Nate, hvor han havde overnattet. Den sædvanlige flat white på Rock, Scissors, paper.

 

Slænget fra overnatning. Katten havde dræbt en possum, så der var rester over hele græsplænen. Men Neil, Nates far, mente bare at det var alletiders, de der possums er en (lande)plage. Vi har kun set dem få, få gange. Sol om eftermiddagen, tog til stranden for at se søndags volley turnering.

 

Imponerende set up. Tror de spiller på 12-14 baner. Hele dagen. Vi så nogle finaler.

 

Og musikken flyder fra store højtalere hele vejen ned ad stranden.

 

Gæt en søndagsaften aktivitet?

 

Den grande finale…

 

Mandag. 26. november. Lancerede mine road-trip lydfiler. Skrev på instagram, at nu var de der! Med bankende hjerte. Ni små lyd-bidder fra vores tur. Det har taget en bondegård af tid, men jeg har haft det så sjovt med at gøre det og vigtigst af alt. Jeg har lært ufattelig meget af det. Lydniveauer, overgange…Learning by doing! Ærgrede mig over, at vi i The Sustainable Hour ikke havde haft noget med om Black Friday, så da Hanne fra Danmark skrev til mig, at hun havde været med Greenpeace på gaden for at sætte skilte på butikkerne, hvor det lød: Brug nul kroner og red planeten, blev jeg inspireret. Mik gav grønt lys.

 

Morten Pape: “Guds bedste børn” som lydbog. Har lagt den fra mig, så sat den på igen, så fra mig igen. Og nu stopper det. Kan ikke holde ud, når meningsløs vold og adfærd bare accellererer, og der ikke er snerten af håb. Gør ondt langt ind i maven. Jeg gik på gaden og fandt unge mennesker, som jeg interviewede om Black Friday til lydfilen til TSH. I DK var det rekord år i år for sort fredag. Danskerne køber for dobbelt så meget som australierne, ca. 3 milliarder kroner, men aussiernes forbrug på Black Friday stiger for år til år. Søren og jeg spillede tennis en times tid, før han tog ind til byen for at spise middag med Thomas og Rob. Hyggelig aften havde gemalen, og Kalle og jeg spillede kort og tog endnu en LFI (kodesprog, for ved at være ret pinligt med alt det flytten ind).

 

Tirsdag. 27. november. Først social tennis, så i OP-Shoppen fra 10-2, fordi jeg har frisørtid i Sandringham torsdag. Fik kapret Jules til en kommentar om Black Friday, så hjem at redigere filen færdig til Mik, så den kunne nå at komme med i programmet til i morgen. Så det her fine hus på min vej i dag. Taekwondo dag for Kallemanden.

 

Hold nu op. 28 grader og så den her biks. Kan slet, slet ikke forholde os til julens komme. Og slet ikke svært faktisk ikke at kunne og skulle forholde sig til det.

 

Onsdag. 28. november. Haddasah Jordan kom ved ti-tiden, hjem til os, så lyden på den lyd-fil om Mindful Consumption, kunne optages i mit lille pude studie. Blev perfekt lyd og godt interview. Glæder mig til at redigere den. Læge Thomas tager tilbage til Århus på fredag, og har sagt ja til at tage breve med til Humlebæk og Ellum. Små julegave-breve. Det australske postvæsen i kombination med det danske går helt galt. Mads har stadig ikke på 10 uge fået sit brev med bøger, slik og brev. Skulle have ligget til ham på skolen som velkomst. Hmmm. De her nåede rette modtagere en uge efter. Tak til Thomas!

 

Joseph kom med hjem og sov. Ham og Kalle og andre havde været i MSAC og bade og kom først hjem 20.20, fordi de gik og fulgte de andre hjem, en efter en…Kalle ringede hvert 10 minut og hold moren orienteret. Der ventede med Mads og havde gjort det siden 7pm, hvor meldingen lød, at de ville være hjemme. Søren var til svømning…så dygtig han bliver.

 

Torsdag. 29. november. Til Sandringham og frisør Nik i strid blæst i dag. Ikke lige set komme, så trampede i pedalerne. Kom lidt for sent af sted. Hørte de to seneste The Sustainable Hour programmet, så det var fedt. Glemte kampen mod vinden og nåede det på minuttet.

 

En street-artist var i gang i smøgen ved siden af salonen. Byen er gået sammen om at hyre kunstnere ind til at udsmykke. Fedt at se og tale med hende. Hun gav mig tip til et par bygninger, jeg må se at få set. Blandt andet et socialt boligbyggeri, hvor man på facaden har portrætteret nogle af de mange beboere. Det har givet både området og blokkens beboere et kæmpe løft, forklarede hun. En stolthed over deres sted.

 

Skolen havde inviteret alle til Student Visual Art Exhibition på pieren torsdag ml. 3 og 7pm. Jeg cyklede ned for at finde Kalle kunst. Han var til taekwondo, så mente sig lovligt undskyldt. Fortalte, at der vist nok var et strandbillede, han havde malet. Række to fra venstre, billedet i midten med den lyse blå himmel. Nede fra vores lokale bay.

 

Og minsandten om ikke stor-kunstneren også står lodret på væggen op til rummet (sammen med de 1000 andre).

 

Udsigt fra Pier-udstillingsrummet. Ligger lige ved siden af, hvor Kalle og co altid hopper. Mads havde undervisning i det lokale, da han gik i year 9. Fantastisk udsigt, men lang tur derned for year 9, da de gik der. Mads fortalte altid, hvordan det tog halvdelen af timen bare at gå derned. Men frisk luft er vel ligeså vigtigt på skemaet som så meget andet?

 

Fredag. 30. november. Yoga, Kalle i skole og så til futsal, Søren på arbejde og så til foredrag om CI. Spiste lidt og så ellers afsted mod Mornington på weekendtur. Havde booket dejligt airbnb i Mt. Marta. Tæt ved vandet og kun 1.05 time fra Melbourne. We like. Nåede lige hende her…(ledte efter the Pillars, spring fra klipperne, som Enrico havde fortalt Kalle om, og som vi vidste lå tæt på, hvor huset var). Fandt det ikke, men nåede solens godnat.

 

Handlede ind i den lokale IGA. Til tapas, og så ellers hjem til vores studio i baghaven, som var ligeså godt i virkeligheden som på billederne, måske endda bedre. Spiste og lå så i dyner og så julefilm før godnat. Store bløde senge og et gulvtæppe præcis ligeså lyst, langhåret og blødt som det i Canada, da vi første gange byttede hus. I 2010 såmænd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *